Der var engang en Forskningsminister, han ville have sig et Slutdepot, men det skulle være et rigtigt Slutdepot, til både lav,- mellem og højaktivt omdefineret Affald, Kvanefjeldsmalm, giftigt Affald som Bly, Cadmium, Beryllium, alle Rapporter fra COWI og DD, hvide Kitler og lyseblaa Overtræksfutteraler.
Saa reiste han hele Landet rundt for at finde et dejligt Sted til sit Slutdepot, men allevegne var der Noget i Veien, Steder var der nok af, men om det var rigtige Steder, kunne han ikke altid komme efter, altid var der Noget, som ikke var saa rigtigt. Et Ladbyskib, dyrkning af økologisk Korn til Foder, en Forlystelsespark for Børn, et økologisk Mejeri, en Tunnel til Tyskland. Saa kom han da hjem igjen og var saa bedrøvet, for han ville saa gerne have et virkeligt Slutdepot.
En Aften blev det et frygteligt Veir; det lynede og tordnede, Regnen skyllede ned, det var ganske forskrækkeligt! Saa bankede det på Ministeriets Port, og den gamle Departementschef gik hen for at lukke op.
Det var en Prindsesse, som stod udenfor. Men Gud hvor hun saa ud af Regnen og det onde Veir! Vandet løb ned ad hendes Haar og hendes Klæder, og det løb ind af Næsen paa Skoen og ud af Hælen, og saa sagde hun, at hun var en virkelig Prindsesse.
“Ja, det skal vi nok faa at vide!” tænkte den gamle Departementschef, men han sagde ikke noget, gik ind i Gæsterummet, tog alle Sengeklæderne af Sengen, tog tyve Matrasser, lagde Slutdepotplanen i Bunden af Sengen, og saa endnu tyve Edderduns-dyner ovenpaa Matrasserne.
Der skulde nu Prindsessen ligge om Natten.
Om Morgenen spurgte Ministersekretæren, hvorledes hun havde sovet.
“O forskrækkeligt slet!” sagde Prindsessen. “Jeg har næsten ikke lukket mine Øjne den hele Nat! Gud ved, hvad der har været i Sengen? Jeg har ligget paa noget Haardt, saa jeg er gansk bruun og blaa over min hele Krop! Det er ganske forskrækkeligt! Det skulle vel ikke være Ministerens Slutdepotplan?”
Saa kunne alle i Ministeriet see, at det var en rigtig Prindsesse, da hun gjennem de tyve Matrasser og de tyve Edderduns-Dyner havde mærket en Slutdepotplan. Saa ømskindet kunne der ingen være, uden en virkelig Prindsesse.
Prindsen tog hende da til Kone, for nu vidste han, at han havde en rigtig Prindsesse, og Slutdepotplanen kom på Konstkamret, hvor den endnu er at see, dersom Ingen har taget den.
I Bryllugsgave fik Prindsen og Prindsessen et nyt Langtidsmellemlager, der straaler saa smukt, uden at nogen tager Skade.
See, det var en rigtig Historie!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar