Glæden hos borgerne i de fem ”prikkede” kommuner var stor. Men det var bekymringen for fremtiden også.
For hvad skal der nu ske med affaldet? Risikerer vi ikke, at det alligevel bliver tvangsdeponeret, bare på et senere tidspunkt? Måske ikke i en af de ”prikkede” kommuner (2), men et andet sted, hvor man ikke er forberedt og derfor lettere kan overrumples?
UFM har udsat beslutningen om slutdeponering uden at gøre rede for, hvad ventetiden skal bruges til. Der tales i vage vendinger om eksport af det mest radioaktive affald og om deponering i større dybde, men ikke om forskning, forpligtende internationalt samarbejde eller andet, som kunne give et fingerpeg om, hvad man egentlig ønsker. Rådvildheden lyser ud af pressemeddelelsens tekst (3).
Affaldsproblemet har desuden fået en ny dimension i 2017.
Det langlivede lavradioaktive NORM-affald fra olie- og gasboringerne i Nordsøen er blevet opmagasineret på en helt uforsvarlig måde i Esbjerg, og firmaet har overhørt adskillige påbud om at bringe forholdene i orden (4).
Borgernes tillid til, at regler, der skulle sikre dem mod radioaktiv stråling, bliver overholdt, har dermed fået endnu et knæk.
Det kontaktforum (5), som blev nedsat i 2016, har ikke levet op til borgergruppernes forventning om reel indflydelse på beslutningerne vedrørende affaldet.
Det er blevet et omsvøbsdepartement, hvor ukritiske medlemmer måske kan opleve, at de deltager i drøftelser af vigtige samfundsanliggender, men helt uden garanti for, at der bliver lyttet til dem, når beslutningerne skal tages.
Man har også prøvet med et ”uvildigt ekspertpanel” (6), hvis medlemmer repræsenterer den højeste tekniske, juridiske og etiske ekspertise.
Men panelets svar på spørgsmålet om omdefineringen af det særlige affald (8) viste, at panelet, sine akademiske kvalifikationer ufortalt, var nogenlunde lige så uvildigt som Atom Posten, bare med modsat fortegn. Hverken empati med eller faglig støtte til sagesløse borgere har dets medlemmer kunnet mobilisere. De kunne klamre sig til deres ene kubikmeter, og det var alt.
Økonomiske hensyn har hele tiden været af stor betydning, selvom det ikke bliver sagt højt.
Modstandere af slutdeponering er blevet mødt med det moralsk farvede spørgsmål om, hvor mange vuggestuepladser, hvor megen kræftbehandling, og hvor mange varme hænder, de er parate til at ofre for at få etableret et ”langtids-mellemlager”, som det jo nu hedder.
Det er ikke noget rart spørgsmål, men lad os lige se på forhistorien.
Da man for ca. 60 år siden besluttede at anskaffe reaktorer til Forsøgsstation Risø, vidste de sagkyndige, at reaktorerne ville producere radioaktivt affald, som det var nødvendigt at opbevare forsvarligt.
I 1994 påpegede den daværende leder af affaldshåndteringen på Risø (8), at det var nødvendigt at forske i, hvordan man kunne løse denne opgave.
Henvendelsen var forgæves. Den daværende ledelse valgte at lukke øjnene og skubbe problemerne med affaldet foran sig.
Forskning i, hvordan man skal behandle det radioaktive affald, vil koste mange penge, javel, men hvis der absolut skal moraliseres, så synes vi, at man skulle henvende sig til dem, der havde (og har) ansvaret, ikke til borgerne i de fem ”prikkede” kommuner (2).
Men når det har drejet sig om opretholdelsen af den pseudo-videnskabelige Potemkin-kulisse foran discount-slutdepotet, så har ingen udgift været sparet.
Konsulentrapporter, borgermøder, driften af kontaktforum og det uvildige ekspertpanel osv. osv. må have kostet store summer.
Gad vist, hvor mange langtids-mellemlagre man kunne have bygget for dem.
Anne og jeg ønsker alle modstandere af hovedkulds slutdeponering held og lykke i det nye år. De får brug for det.
Skrevet af Jens
Henvisninger:
2) 4. maj 2011 blev seks lokaliteter udpeget som mulige deponeringssteder for det radioaktive affald. De lå i Struer, Skive, Kerteminde, Lolland kommune samt i Bornholms Regionskommune. Materiale om affaldssagen findes på Annes hjemmeside (atomaffaldklarhed.dk)
3) Se kommentar i Atom Posten (10.11.17) ”Atomaffaldet: Glædens dag – og Eftertankens”
4) Se Annes gennemgang af denne sag i Atom Posten (19.11.17): ”NORM-Affald: Rundt i Manegen med Mærsk, SIS, SUM, DD m.fl.” - Og side med artikler om Maersk Oils NORM affald i Esbjerg
5) Om oprettelsen af og intentionerne bag Kontaktforum, se UFM’s hjemmeside. Om virkelighedens kontaktforum, spørg medlemmerne fra de tre borgergrupper, der sidder i det. Om borgernes tillid til myndighederne, når det drejer sig om atomaffald, se Aalborg-undersøgelsen og kommentar i Atom Posten (23.09.14): ”Kommentar til Spørgeskemaundersøgelse omkring Deponi af radioaktivt Affald”.
6) Om Det Uvildige Ekspertpanel (DUE), se UFM’s hjemmeside.
7) Et spørgsmål fra Anne om omdefineringen af de 233 kg bestrålet brændsel fra højradioaktivt til langlivet, mellemradioaktivt affald gav anledning til en udveksling af synspunkter mellem DUE og os, se UFM’s hjemmeside. Den handlede især om rumfanget af det bestrålede brændsel, som DUE mente måtte være 1 m3, mens vi mente, at rumfanget af de brugte brændselsstave var betydelig mindre. Diskussionen blev afbrudt, da vi foreslog DUE’s medlemmer, at de skulle prøve at overbevise de berørte borgere om rigtigheden af deres synspunkter. Se kommentar i Atom Posten (19.12.16): ”Uvildig Omdefinering eller omdefineret Uvildighed?”.
8) Daværende chef for affaldshåndteringen på Risø, civilingeniør Knud Erik Brodersen, foreslog i et internt notat til Risøs ledelse (08.12.1994), at man begyndte at forske i, hvordan affaldet skulle behandles, men henvendelsen blev ignoreret. Se kommentar i Atom Posten 20.10.13 "Tidl. Risø-Direktør: Opbevaring af Atomaffald er en teknisk simpel Opgave"
