Præsident Trump har et godt øje til Grønland bl.a. på grund af sjældne jordarters metaller, de såkaldte REE. De er nødvendige for den grønne omstilling, og der er mange af dem i Kuannersuit/Kvanefjeld i Sydgrønland.
REE bruges bl.a. i elbiler og vindmøller, men udvindingen forurener, især hvis bjergarten også indeholder uran og thorium. Og det gør den i Kvanefjeld.
I sommer besøgte den amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands, Kujalleq Kommune, hvor Kvanefjeld ligger. Hun var ledsaget af den næstkommanderende for energiafdelingen i det amerikanske udenrigsministerium. Kvanefjeld er blevet undersøgt af et australsk mineselskab, der nu har indleveret en såkaldt VVM (Vurdering af Virkninger for Miljø) for 4. gang.
Sidenhen har Kina sagt stop for REE-udvinding på sit territorium. I marts i år meddelte de kinesiske myndigheder, at Kina ikke længere vil påtage sig de miljømæssige omkostninger, der er forbundet med udvindingen af størstedelen af verdens REE. Det fortæller den belgiske avis Le Soir 1.6.19. Den skriver også, at Kina indtil nu har været parat til at ofre sit miljø til fordel for økonomisk vækst, således at Vesten kunne prale af at være ren.
Udvinding og raffinering af REE er meget forurenende, især hvis der følger uran og thorium med. Derfor blev REE-udvinding outsourcet til bl.a. Congo, Kazakhstan og Kina efter 2000. Pitron skriver i ovennævnte bog, at Vesten er medskyldig i denne forurening: vi får renere byer, men samtidig bliver fjerne egne ødelagt af forurening. Det skønnes, at i løbet af de næste tre årtier vil 7,5 mia. mennesker forbruge flere metaller end de foregående 2500 generationer.
Under besøget i Kujalleq Kommune sagde Carla Sands, at ”potentialet for mineralressourcer i dette område er stort og vil hjælpe med at berige og diversificere Grønlands økonomi” (Sermitsiaq 26.7.19).
Men Kvanefjeldsprojektet vil næppe berige Grønlands økonomi. Bl.a. skal der sættes mange penge af til miljøovervågning i flere tusinde år. Hvis alle ressourcer udnyttes, vil REE-minen i Kvanefjeld producere op til en mia. tons urantailings/affald, der skal deponeres i søen Taseq. Mineselskabet har endnu ikke gjort rede for tekniske detaljer for de dæmninger i søen, der skal tilbageholde affaldet.
Man kan godt forstå Trumps interesse. Men vil Grønland ofre sit miljø på langt sigt for en kortsigtet økonomisk vækst?
Forureningsrisikoen er stor på grund af gråbjerge (stenaffald) og især de mio. af tons uranaffald, der producerer radioaktive efterkommere i mia. af år. Det bør nævnes, at byen Narsaq ligger mindre end 10 km fra minen.
Desuden har mineselskaber det med at forsvinde eller gå konkurs, når der skal ske naturgenopretning efter en minelukning. Der er således mange usikkerhedsmomenter forbundet med Kvanefjeldsminen, herunder hvordan den vil opføre sig i et sårbart arktisk miljø.
Lic. scient. Kim Pilegaard, nu professor på DTU, konkluderede i sin Risø-Miljørapport om Kvanefjeldsprojektet (udgivet i 1990), at fluorid, som er meget giftigt, også vil lække fra minen. Derved vil fluorid være i alt, hvad fårene indtager også som partikler i den indåndede luft, således at fårene kan risikere at blive forgiftet med fluorid. Kort sagt, minen vil forurene områder, der betegnes som Grønlands Spisekammer.
Grønland er i et svært dilemma. Der mangler arbejdspladser, folk rejser. Men ønsker grønlænderne virkelig at slide naturgrundlaget ned, så det kan true deres efterkommere i generationer frem?
Skrevet af Anne Albinus
