De fem borgergrupper mod slutdeponering af radioaktivt affald har besluttet at nedlægge sig selv og opfordrer nu til dannelse af den landsdækkende:
Borgergruppen for en forsvarlig Håndtering af det danske Atomaffald
De fem oprindelige borgergrupper har spillet en vigtig rolle, og medlemmernes beslutning om at nedlægge dem kan kommenteres ud fra forskellige synsvinkler.
Beslutningen er forståelig
Problemet med det radioaktive affald er nu et problem for alle i dette land. Sådan burde det naturligvis have været fra begyndelsen, men som alle ved, har det været de aktive i Struer, Skive, Kerteminde, på Lolland og Bornholm, som i over syv år har måttet trække læsset alene. Det har kostet mange resurser for de engagerede, som ved siden af et almindeligt arbejds- eller pensionistliv skulle bruge tid og kræfter på at sætte sig ind i en sag, der er så indviklet (1). Desuden skulle man hele tiden være i beredskab, fordi der var meget lidt gennemsigtighed i myndighedernes behandling af sagen, og nye beslutninger kunne blive meldt ud når som helst. Nu er de fem kommuner ikke længere alene om at være i farezonen, og så er det rimeligt, at andre tager over.
Forløbet har vist, hvordan borgerne kan forsvare sig i den slags situationer
De statslige myndigheder har skamløst har udnyttet deres ”serve-ret” i atomaffaldssagen. De har selv kunnet vælge tidspunktet for deres udmeldinger. De har forsøgt at spille borgerne i de fem kommuner ud mod hinanden, og de har kunnet lade, som om modstanden mod deres planer var følelsesbetonet og ukvalificeret, selvom det var dem, der tog fejl. Mens borgerne har måttet bruge deres fritid på sagen, har offentligt ansatte kunnet bruge deres arbejdstid på at trække tiden ud og fylde folketingsmedlemmer og landsdækkende medier med vrøvl. De har kunnet øve indflydelse på, hvad studerende på de videregående uddannelser skrev om sagen i deres projektrapporter.
Trods alle disse forhindringer har borgerne i de fem kommuner demonstreret, at de med en blanding af sammenhold, seriøsitet og hjælp udefra har kunnet klare sig mod overmagten. De kan derfor med god samvittighed overlade rorpinden til andre.
Forløbet har vist, at debatniveauet er blevet hævet, ikke sænket, som følge af borgernes medvirken
Borgerne har opnået, at de oprindelige planer for slutdeponering er taget af bordet, i hvert fald for en tid. Men samtidig er der sket en betydelig opsamling af viden om radioaktivt affald, og om, hvordan man har grebet problemerne med atomaffald an i andre lande. En viden, som vel at mærke er samlet af borgerne selv, ikke af myndighederne. De har opnået, at mange andre end de aktive medlemmer af borgergrupperne nu ved, hvad denne sag egentlig drejer sig om. At de unge på de videregående uddannelser ganske vist stadig skriver, hvad de bliver presset til at skrive, men at de for længst har gennemskuet ynkeligheden i denne form for pression. Den nye borgergruppe starter derfor fra et langt bedre udgangspunkt end de oprindelige fem.
Risikoen for, at kravet om slutdeponering af vores allesammens radioaktive affald i en udkantskommune vil dukke op igen er ikke desto mindre betydelig.
Spørgsmålet er, hvor og hvornår det sker.
Vil det være en af de oprindelige ”prikkede” kommuner, eller vil det være et nyt sted, som pludselig oplever at blive udnævnt til fremtidig atomlosseplads? Bliver det i vores levetid, eller bliver det vores børnebørn, der må tage sig af det?
Denne usikkerhed vil stille store krav til, hvordan man organiserer sig i den nye borgergruppe. Men den indsigt og viden, der er opsamlet af borgerne om denne sag, vil stadig findes og kan hurtigt formidles til mange andre, hvis eller når det bliver aktuelt.
Atom Posten siger farvel til de fem ”gamle” borgergrupper og takker for et samarbejde, vi har været meget glade for. Vi ønsker den nye, landsdækkende borgergruppe alt muligt held i de kommende år.
Skrevet af Jens
Henvisning:
- Anne har ved en rundspørge til de fem borgergrupper gjort op, at borgerne har brugt 40 - 50 000 ulønnede arbejdstimer på denne sag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar