Det fællesborgerlige valgløfte om at droppe forbuddet mod atomkraft i Danmark

Kan man stole på det fornuftige og realistiske i det fællesborgerlige valgløfte om at droppe forbuddet mod atomkraft i Danmark (JP 10.3.2026)?

Det korte svar er nej, for de fem partier (V, DD, LA, K og DF), undlader helt at fortælle, hvad Danmark skal gøre med sit radioaktive affald, hvis der indføres atomkraft.

De 5 partier skriver: "Vi har brug for en energipolitik, der hviler på realiteter".

Disse realiteter skjules for vælgerne. På Risø opbevares allerede 10.000 m3 radioaktivt affald, som Danmark endnu ikke har fundet en løsning på at slutdeponere. Affaldet opbevares pt. på mellemlager hos Dansk Dekommissionering på Risø. Senest 2073 skal det slutdeponeres, dvs. nedgraves. Inden da skal affaldet om få år på et nyt mellemlagerlidt længere væk fra Roskilde Fjord.

Den første slutdepotplan (2011-18) blev droppet af et enigt folketing, fordi den var utilstrækkelig i forhold til nedgravningsdybde og sikkerhedshorisont. I maj 2014 sendte en dansk fysiker Paul Gudiksen bosiddende i USA en kritisk kommentar til Skive Folkeblad. Gudiksen er pensioneret fysiker fra det statsejede Lawrence Livermore Labs:

»Efter min mening er ingen af de udpegede steder derfor velegnede til etablering af et sikkert og pålideligt slutdepot. Det vil blot være at foretage et helt unødvendigt skridt med risiko for at forurene det værdifulde drikkevand. Jeg ved med sikkerhed, at etablering af et sådant slutdepot i et lignende miljø her i Californien, hvor jeg nu bor, aldrig ville blive tilladt.«

Selvom der i den nye plan for slutdeponering bliver udpeget et sted til at opbevare det danske atomaffald dybere under jordoverfladen og med en længere sikkerhedshorisont, vil vores drikkevand risikere yderligere forurening.

Hvis fornuften skal vinde, som de fem borgerlige partier ønsker, bør Danmark derfor ikke ophæve sit forbud mod atomkraft i energiplanlægningen.

Både konventionelle atomkraftværker og de små modulære reaktorer vil nemlig efterlade højaktivt affald, der skal isoleres fra mennesker og miljø i minimum 100.000 år. Pt. er der en lille mængde højaktivt affald på Risø, der efter planen skal i et borehul i 500 meters dybde. Det er brugt brændsel, der har været lavet forsøg på med høj udbrænding bl.a. i Haldenprojektet i Norge. Det bør slutdeponeres i flere kilometers dybde if. udenlandske eksperter.

I 2026 kan kommuner melde sig til yderligere boringer i forbindelse med et kommende slutdepot til de 10.000 m3 atomaffald på Risø. Så vil piben nok få en anden lyd mht. ønsket om atomkraft.

Skrevet af Anne Albinus