Det konkrete Affald

Længe har vi fået at vide, at det danske radioaktive affald var enten lav- eller mellemradioaktivt. Alle myndigheder, der havde bare den mindste berøring med affaldsproblemet, vidste det og gentog det i det uendelige. Meget andet kunne diskuteres, men dette stod fast.

Indtil for få dage siden, hvor myndighederne for 117. gang blev bedt om dokumentation for påstanden. Så fik vi pludselig en helt ny historie om, at ”Det gør ikke den store forskel, om atomaffald kaldes mellem- eller højradioaktivt”.

Det er vi helt med på. Vi synes heller ikke, at det gør den store forskel, om atomaffald kaldes mellem- eller højradioaktivt. Men vi tillader os at mene, at det gør en vis forskel, om atomaffald er mellem- eller højradioaktivt.

”Det afgørende er, hvordan man udformer sit slutdepot. Det er et sikkerhedsspørgsmål, det er ikke et spørgsmål om klassificeringen af affaldet” fortsætter chefkonsulent Kaare Ulbak fra SIS i DR/P4.

Igen er vi helt enige. Vi kunne bare have ønsket, at vi også havde fået at vide, hvordan man udformer et slutdepot, så det kan holde i et par hundrede tusind år. 

Derimod tror vi gerne, at det er muligt at lave sikkerhedsanalyser, som kan overbevise myndighederne om, at et slutdepot langt fra København kan holde i et par hundrede tusind år.

”Sikkerhedsanalyserne ved et eventuelt kommende slutdepot vil tage højde for det konkrete affald. Det er det afgørende”. 

Det synes vi også, og derfor har vi hele tiden spurgt, helt konkret: Hvad er den præcise sammensætning af affaldet? Hvad er udbrændingsgraden af det bestrålede brændsel? Og så videre. 

Affaldet er konkret, det kan alle enes om. Men hvorfor er svarene det ikke?

Anne og Jens

Kilde

Der er link til de 5 artikler fra DR.dk/P4/Bornholm her.

Interviews findes på DR's sider i højre spalte