Også Aabenraas borgmester har udtalt bekymring og bakker op om en afvisning. Miljøministeren i Slesvig-Holsten, Dr. Robert Habeck, og hans embedsmænd, har på et møde 28.6.16 måttet berolige borgere og kommuner med, at der ingen fare er ved byggeaffaldet.
I den tyske "Strahlenschutzverordnung" (strålebeskyttelsesforordning) er der grænseværdier for, hvornår radioaktive materialer kan frigives. Disse grænser gælder for hver radionuklid for sig. (De angives i Bq/g og Bq/cm2). Hvis det radioaktive indhold er lavere end bestemte værdier, kan det frigives fra at skulle overvåges af de atomare myndigheder, og materialet er formelt set ikke længere radioaktivt materiale. En af de mulige måder er at bringe det på et konventionelt affaldsdeponi. Dette kan ske med de højeste frigivelsesværdier. Andre måder f.eks. genanvendelse har lavere værdier.
Emnet om frigivelse af radioaktivt affald er kontroversielt og debatteres i Tyskland. Se f.eks. BUND's hjemmeside.
Der er i tidens løb løjet så meget om radioaktiv stråling, at myndighederne har sat borgernes tillid over styr. Derfor bør borgere samt lokale og regionale myndigheder være på vagt over for, hvad der foregår, og hvad den nationale strålesikkerhedsmyndighed måtte godkende.
I den tyske "Strahlenschutzverordnung" (strålebeskyttelsesforordning) er der grænseværdier for, hvornår radioaktive materialer kan frigives. Disse grænser gælder for hver radionuklid for sig. (De angives i Bq/g og Bq/cm2). Hvis det radioaktive indhold er lavere end bestemte værdier, kan det frigives fra at skulle overvåges af de atomare myndigheder, og materialet er formelt set ikke længere radioaktivt materiale. En af de mulige måder er at bringe det på et konventionelt affaldsdeponi. Dette kan ske med de højeste frigivelsesværdier. Andre måder f.eks. genanvendelse har lavere værdier.
Emnet om frigivelse af radioaktivt affald er kontroversielt og debatteres i Tyskland. Se f.eks. BUND's hjemmeside.
Pressetalsmanden i Slesvig-Holsten Nicola Kabel siger til NDR 23.6.16: "Es sind keine radioaktiv belasteten, sondern emotional belastete Abfälle."
Direktøren i MKG.se Johan Swahn udtaler også til Jyllandsposten, 30.5.16, at han ikke vil blæse sagen op til noget stort.
Direktøren i MKG.se Johan Swahn udtaler også til Jyllandsposten, 30.5.16, at han ikke vil blæse sagen op til noget stort.
Der er i tidens løb løjet så meget om radioaktiv stråling, at myndighederne har sat borgernes tillid over styr. Derfor bør borgere samt lokale og regionale myndigheder være på vagt over for, hvad der foregår, og hvad den nationale strålesikkerhedsmyndighed måtte godkende.
I januar 2016 afdækkede Greenpeace således, at den danske strålesikkerhedsmyndighed SIS havde godkendt, at radioaktivt affald fra skifergasboringer var blevet frigivet ved fortynding og deponeret på en kommunal genbrugsplads - uden Frederikshavn Kommunes vidende og uden oplysning om dets fremtidige skæbne.
"Boreaffald bestående af alunskifer fra skifergasboringen er sendt som blandet affald til en genbrugsstation, selvom dele af det skulle have været håndteret og deponeret som radioaktivt affald. Det er helt uacceptabelt, at Total af myndighederne har fået lov til at fortynde sig ud af problemet med radioaktivt affald."
(...)
"Ikke desto mindre blev de fire containeres indhold af blandet boreaffald fra gennemboringen af det 40 meter tykke lag af alunskifer fra Totals efterforskningsboring ”frigivet” i slutningen af august som normalt affald (11). Og efterfølgende deponeret som blandet affald på genbrugspladsen Ravnshøj Miljøanlæg - uden Frederikshavn Kommunes vidende (12) og uden oplysning om dets fremtidige skæbne."
SIS deltager også i omdefineringen af 233 kg særligt affald, brugt reaktorbrændsel der har været lavet forsøg på, fra højaktivt til langlivet mellemaktivt. En omdefinering, der er bekymrende, fordi det er en selvfølge at opfatte brændselsstave, der har været i en reaktor, som højaktivt radioaktivt affald.
Ellers ville det være muligt at omklassificere brugt brændsel til langlivet mellemaktivt efter en vis periode, hvis man går ud fra en definition baseret på varmeudvikling. Det ville være helt urimeligt. (Min korrespondance med SIS).
"Boreaffald bestående af alunskifer fra skifergasboringen er sendt som blandet affald til en genbrugsstation, selvom dele af det skulle have været håndteret og deponeret som radioaktivt affald. Det er helt uacceptabelt, at Total af myndighederne har fået lov til at fortynde sig ud af problemet med radioaktivt affald."
(...)
"Ikke desto mindre blev de fire containeres indhold af blandet boreaffald fra gennemboringen af det 40 meter tykke lag af alunskifer fra Totals efterforskningsboring ”frigivet” i slutningen af august som normalt affald (11). Og efterfølgende deponeret som blandet affald på genbrugspladsen Ravnshøj Miljøanlæg - uden Frederikshavn Kommunes vidende (12) og uden oplysning om dets fremtidige skæbne."
SIS deltager også i omdefineringen af 233 kg særligt affald, brugt reaktorbrændsel der har været lavet forsøg på, fra højaktivt til langlivet mellemaktivt. En omdefinering, der er bekymrende, fordi det er en selvfølge at opfatte brændselsstave, der har været i en reaktor, som højaktivt radioaktivt affald.
Ellers ville det være muligt at omklassificere brugt brændsel til langlivet mellemaktivt efter en vis periode, hvis man går ud fra en definition baseret på varmeudvikling. Det ville være helt urimeligt. (Min korrespondance med SIS).
Man kan være bekymret for, hvordan det vil gå for sig, når SIS skal godkende slutdepotplanen for det danske lav- og mellemradioaktive affald, hvis folketinget i 2017 fravælger et langtidsmellemlager.
Bliver den danske slutdepotplan gennemført med den skitserede dybde (ml. 30-100 meter), vil det nordlige Tyskland nemlig få alt det danske atomaffald tilført, hvis/når der kommer en eller flere istider.
Ingeniør Gerhard Schmidts (Öko-Institut) præsentation side 16 fra en konference på Christiansborg 2015
Klimapåvirkning (naturlig eller menneskeskabt) regnes normalt med i sikkerhedsanalyser som en særlig proces. En eller flere istider vil kunne flytte hele det danske slutdepots indhold ned til det, der i dag er det nordlige Tyskland, hvis affaldet, som planen lyder, placeres mellem 30-100 meters dybde. Ingen ved, hvornår eller om istiden indtræffer, men det antages at kunne ske om cirka 10.000 år, evt. om 40-50.000 år.
Klimapåvirkning (naturlig eller menneskeskabt) regnes normalt med i sikkerhedsanalyser som en særlig proces. En eller flere istider vil kunne flytte hele det danske slutdepots indhold ned til det, der i dag er det nordlige Tyskland, hvis affaldet, som planen lyder, placeres mellem 30-100 meters dybde. Ingen ved, hvornår eller om istiden indtræffer, men det antages at kunne ske om cirka 10.000 år, evt. om 40-50.000 år.
I "Livscyklusvurdering af deponeret affald" af Erik Hansen COWI lavet for Miljøministeriet 2004 kan man side 167/168 læse om vurdering af deponeringsanlæg i glacialt perspektiv.
Hvis en istid rammer Danmark, vil atomaffald deponeret ned til 100 meters dybde blive skubbet op, bl.a. grafitaffald, der indeholder C-14, hvor 1/8 stadig vil være aktivt om cirka 10.000 år. Det samme gælder affald, der indeholder plutonium, der har aktivitet i mere end 100.000 år, og uranaffald/tailings, der har aktivitet i mio af år.
Gerhard Schmidts (Öko-Institut) præsentation side 17 fra en konference på Christiansborg 2015
Hvis en istid rammer Danmark, vil atomaffald deponeret ned til 100 meters dybde blive skubbet op, bl.a. grafitaffald, der indeholder C-14, hvor 1/8 stadig vil være aktivt om cirka 10.000 år. Det samme gælder affald, der indeholder plutonium, der har aktivitet i mere end 100.000 år, og uranaffald/tailings, der har aktivitet i mio af år.
Men de danske myndigheder har svaret ingeniør Gerhard Schmidt fra Öko-Institut, at SIS, den uafhængige strålebeskyttelsesmyndighed, først senere vil vurdere, om istider evt. vil indgå i et designkrav til et slutdepot. Er det professionelt?
– At intet af det danske radioaktive affald fra Risø er ufarligt efter de 300 år, slutdepotet er beregnet til at skulle vare, hvilket betyder, at intet af affaldet kan placeres i det planlagte slutdepot.
– To typer affald er ufarligt efter 10.000 år og én kræver lidt længere tid, hvorimod de resterende 18 typer affald skal isoleres fra biosfæren i 100.000 år eller mere.
– De metoder og kriterier, der anvendes i forbindelse med deponeringen, er sikkerhedsmæssigt uacceptable, fordi de ignorerer de grundlæggende principper for sikker geologisk deponering.
– Det planlagte danske slutdepot vil ikke kunne holde farlige radioaktive emner væk fra mennesker og miljø.
– I stedet for et mellemdybt eller overfladenært depot, bør affaldet graves 300-800 m. ned i sikre geologiske lag.
– Den lokaliseringsproces, der for øjeblikket er i gang, er uanvendelig, fordi den er baseret på uholdbare kriterier.
"Det kommende depots levetid er ikke på forhånd givet, men kommer til at afhænge af de detaljerede sikkerhedsanalyser.
Det affald, der skal deponeres i det kommende danske depot er lav- og mellemaktivt. Det meste er kortlivet, og en mindre del er langlivet. Vi har ikke højaktivt affald i Danmark.
International praksis er, at man deponerer højaktivt affald i dybe geologiske depoter. Lav- og mellemaktivt affald deponeres i andre typer depoter." citat slut.
I ESPOO-høringssvaret fra 2014 (side 9-10) fra Ministerium für Energiewende, Landwirtshaft, Umwelt und Ländliche Räume des Landes Schleswig-Holstein blev følgende nævnt:
o Affaldet
o Konceptet for deponeringen
o Dimensioneringen af slutdepotet
o Driften af slutdepotet
o Mulige uheld
o Transporten af affaldet til slutdepotet
Ministeriet anmoder om at blive løbende informeret om processen og at blive inddraget i denne proces.
Ingeniør Gerhard Schmidt, Öko-Institut, har på næsten alle områder underkendt det danske slutdepotkoncept. (3) Blandt de ting, han påpeger i sin vurdering, er:
– At intet af det danske radioaktive affald fra Risø er ufarligt efter de 300 år, slutdepotet er beregnet til at skulle vare, hvilket betyder, at intet af affaldet kan placeres i det planlagte slutdepot.
– To typer affald er ufarligt efter 10.000 år og én kræver lidt længere tid, hvorimod de resterende 18 typer affald skal isoleres fra biosfæren i 100.000 år eller mere.
– De metoder og kriterier, der anvendes i forbindelse med deponeringen, er sikkerhedsmæssigt uacceptable, fordi de ignorerer de grundlæggende principper for sikker geologisk deponering.
– Det planlagte danske slutdepot vil ikke kunne holde farlige radioaktive emner væk fra mennesker og miljø.
– I stedet for et mellemdybt eller overfladenært depot, bør affaldet graves 300-800 m. ned i sikre geologiske lag.
– Den lokaliseringsproces, der for øjeblikket er i gang, er uanvendelig, fordi den er baseret på uholdbare kriterier.
Lytter de danske myndigheder til Gerhard Schmidts indvendinger for at sikre mennesker og miljø mod forurening fra radioaktive og giftige stoffer?
Nej, de danske myndigheder har afvist Gerhard Schmidts kritik (4), og den slutdepotplan, der ligger, når folketingets partier skal vælge i 2017 mellem et langtidsmellemlager og et slutdepot, er den nationalt og internationalt kritiserede slutdepotplan, farlig for miljø og mennesker i årtusinder frem.
Dansk Dekommissionering skubber kommende sikkerhedsanalyser foran sig for at berolige offentligheden, der henvender sig vedr. depotets levetid (300 år), jf. svar til mig i juni 2012:
"Det kommende depots levetid er ikke på forhånd givet, men kommer til at afhænge af de detaljerede sikkerhedsanalyser.
Det affald, der skal deponeres i det kommende danske depot er lav- og mellemaktivt. Det meste er kortlivet, og en mindre del er langlivet. Vi har ikke højaktivt affald i Danmark.
International praksis er, at man deponerer højaktivt affald i dybe geologiske depoter. Lav- og mellemaktivt affald deponeres i andre typer depoter." citat slut.
Man kan spørge,
- hvorfor de ansvarlige danske myndigheder fortsat arrogant og stædigt holder fast ved den gamle slutdepotplan fra 2008?
- om folketinget er klar over den miljømæssige farlighed ved i 2017 at vælge den nuværende slutdepotplan fremfor et langtidsmellemlager?
- om folketinget kan stole på, at kommende sikkerhedsanalyser laves på et uafhængigt grundlag? Indtil videre har SIS deltaget i blåstempling af omdefineringen af det højaktive affald til langlivet mellemaktivt og godkendt fortynding i tilfældet med Totals radioaktive affald.
- om Slesvig-Holsten er opmærksom på den risiko, som den utilstrækkelige dybde i den danske slutdepotplan udgør i forbindelse med en kommende istid?
I ESPOO-høringssvaret fra 2014 (side 9-10) fra Ministerium für Energiewende, Landwirtshaft, Umwelt und Ländliche Räume des Landes Schleswig-Holstein blev følgende nævnt:
- Ministeriet påpeger, at alene placeringen af slutdepotet kan give anledning til en mærkbar reduktion i indtægterne fra turismen på Femern pga. bekymringen for uheld og at de offentliggjorde dokumenter ikke giver anledning til at afkræfte denne bekymring.
- Det påpeges endvidere, at der i befolkningen er bekymring for at et slutdepot i Rødbyhavn kan give anledning til transport af udenlandsk radioaktivt affald gennem Tyskland.
- Er bekymret for, at specialaffaldet (brændselselementer) deponeres i Rødbyhavn, såfremt der ikke findes en anden løsning, hvilket ikke vil være i overensstemmelse med internationale standarder. Der udtrykkes særligt bekymring ift. konsekvenser ved varmeudvikling fra brændselselementerne, idet der ikke foreligger tilstrækkelige informationer.
- Det påpeges at der ikke foreligger et såkaldt uheldsspektrum (Omfatter identifikation og klassificering af mulige uheld) og at der i øvrigt mangler dyberegående informationer vedr.
o Affaldet
o Konceptet for deponeringen
o Dimensioneringen af slutdepotet
o Driften af slutdepotet
o Mulige uheld
o Transporten af affaldet til slutdepotet
Ministeriet anmoder om at blive løbende informeret om processen og at blive inddraget i denne proces.
Skrevet af Anne
Links
Hjemmeside Slesvig-Holsten om Atomausstieg
1/ Stellungnahme zu Defiziten der Regelung von Freigaben radioaktiver Stoffe in der Bundesrepublik Deutschland, 2013.
Links
Hjemmeside Slesvig-Holsten om Atomausstieg
Harrislee.de: BAUABFÄLLE AUS KERNTECHNISCHEN ANLAGEN
- Oversigt over høringssvar fra Espoo høringen (Tyskland, Sverige og Polen) i 2014 kan læses her og andre høringssvar her.
1/ Stellungnahme zu Defiziten der Regelung von Freigaben radioaktiver Stoffe in der Bundesrepublik Deutschland, 2013.
2/ Dagens Tilbud. Radioaktivt Affald fra Risø i Spisebestik Atom Posten 8.10. 2013
International conference on the Danish final repository concept for radioactive waste
“The Management of Radioactive Wastes in Denmark”
Tuesday 24 March 2015, Christiansborg, Copenhagen
4/ Sundhedsministeriets svar på Gerhard Schmidts arbejdspapir i forbindelse med slutdepotkonference i marts 2015
Miljøbevægelsen NOAH inviterede til konference om slutdepotløsningen den 24. marts 2015. Dansk Dekommissionering og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse var begge inviteret, men valgte ikke at deltage i respekt for den politiske aftale fra 11. marts 2015. I denne aftale havde de politiske partier besluttet at sætte arbejdet med et slutdepot i bero, mens mellemlagerløsningen blev undersøgt. Der blev imidlertid sendt kommentarer til et arbejdspapir, som blev diskuteret i forbindelse med konferencen. Arbejdspapiret havde form af en række kritiske spørgsmål til slutdepotløsningen og var forfattet af ingeniør Gerhard Schmidt fra miljøorganisationen Öko-Institut i Tyskland.
Svar på spørgsmål fra Öko-Institut (pdf)
(Min kommentar: Öko-Institut er ikke en miløjorganisation, men en forsknings- og rådgivningsinstitution).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar