Klik på foto for artikler om Covra - Hollands langtidsmellemlager for radioaktivt affald

søndag den 9. oktober 2016

Kommentar til det uvildige Ekspertpanels 2. Svar til mig af 5.10.2016 vedr. Omdefineringen af de 233 kg særligt Affald

Det uvildige ekspertpanel har 5.10.16 besvaret min kommentar (6.9.16) til panelets 1. svar (5.9.16) på mit oprindelige spørgsmål (25.7.16) om omdefineringen af de 233 kg særligt affald fra højaktivt til langlivet mellemaktivt.

  • Ekspertpanelset skriver 5.10.16: "Med hensyn til Anne Albinus’ 1. kommentar, så har panelet i sit svar alene forholdt sig til foreliggende faktuelle data om affaldets beskaffenhed, set i relation til den nuværende ramme udstukket af IAEA for klassifikation af affald fra 2009."

Brugt brændsel er normalt højaktivt if. IAEA 

18.9.2012 stillede jeg flg. spørgsmål til IAEA vedr. samme IAEA-klassifikation fra 2009:

Dear Sir,

According to the IAEA classification 2009, does this mean that you can classify used fuel rods as Intermediate level waste (ILW) since they no longer produce heat?

Yours truly,

Anne Albinus

AF IAEAS svar til mig samme dag 18.9.2012 vedr. klassificering af brugt brændsel fremgår det, at brugt brændsel normalt klassificeres som højaktivt brændsel. Linket til svar fra IAEA er her.

  • Ekspertpanelset skriver også: "På trods af dette er der intet af affaldet, der overstiger minimumsgrænsen for aktivitetskoncentrationen på 104 TBq/mfor højaktivt affald i henhold til IAEA’s klassifikation. Sammenholdt med affaldets ringe termiske udstråling, er det derfor i panelets mening korrekt at betegne affaldet som mellemaktivt."


"minimusgrænse" er ikke en grænse


Vi ved, at burn-up (udbrændingsgraden) på de fleste brændselsstykker i de 233 kg særligt affald er titusinder MWd/t, hvilket svarer til brugt brændsel fra en atomreaktor. Massefylden i brændselsstave er ca. 10 000 kg/m3. De 233 kg har da et volumen på 0,0233 m3. Den totale aktivitet i de 233 kg er 758 000 GBq (jf. side 6) . Det medfører, at den specifikke aktivitet er 32 500 000 GBq/m3 = 32 500 TBq/m3. 

Ekspertpanelet angiver, at grænsen for højaktivt affald er 10 000 TBq/m3. Så aktiviteten er over grænsen, eller rettere aktiviteten er præcis den, der gælder for brugt brændsel, der har ligget et stykket tid.

Men dette er ingen "grænse". I IAEA GSG-1 ”Classification of Radioactive Waste” står side 15:

"HLW typically has levels of activity concentration in the range of 104-106 TBq/m3 (e.g. for fresh spent fuel from power reactors, which some States consider radioactive waste). HLW includes conditioned waste arising from the reprocessing of spent fuel together with any other waste requiring a comparable degree of containment and isolation. At the time of disposal, following a few decades of cooling time, waste containing such mixed fission products typically has levels of activity concentration of around 104 TBq/m3"

Senere står der:

"For the purposes of communication pending the establishment of disposal facilities for HLW, national authorities may determine that certain waste constitutes ILW or HLW on the basis of generic safety cases."

Det betyder tilsyneladende, at myndigheder if. IAEA eventuelt kan gøre, som Danmark forsøger at gøre, men kun med en sikkerhedsanalyse, der for alvor håndterer affaldet som "næsten" højaktivt. Og det gør Danmark jo ikke.

Det er bekymrende, at det uvildige ekspertpanel sluger myndighedernes omdefinering råt. 

Skrevet af Anne Albinus, Herning

Henvisninger:


1/

I Appendix A Dansk radioaktivt affald: mængder, typer og aktivitetsindhold 3.5.2005 side 4 
opgøres 12+222 kg til at fylde 1m3 i rumfang hos DD. Jeg har scannet Appendix A, da det ikke længere er tilgængeligt på nettet. (Det efterfølges at et blogindlæg 8.1.2014 om de 233 kg særligt affald).






I Tabel 2 NY 1.7.2008 : Side 53 og 54 i Beslutningsgrundlag 2008 opgøres de 12+222 kg til et deponeringsvolumen på 65m3






Jeg har tidligere skrevet dette:


De brændselsstavestykker i de 233 kg, som blev bestrålet i forskningsreaktorerne i Halden og Risø, har ikke været brændsel i reaktorer, men de er blevet udsat for neutronbestråling, som simulerer, at de har været brændsel i en atomkraftreaktor.

Som affald har de 233 kg de samme egenskaber, som om de havde været brændsel i en reaktor, og skal, hvis de skal slutdeponeres, i dybe geologiske depoter ligesom højaktivt affald, altså et depot dybere end de påtænkte danske 30-100 meter og hvis de skal i et borehul, da et borehul meget dybere end de borehulsdybder, der er nævnt i forstudiet, nemlig 3-5 kilometer.

Dansk Dekommissionerings Notat Det særlige affald - indhold af radioaktive stoffer, udbrænding og varmeudvikling 12.11.2013 forklarer ikke i tilstrækkelig grad omdefineringen af de 233 kg.

Notatet siger, at burn-up/udbrændingen af de enkelte dele af det bestrålede brændsel er mellem 3 og 42 MWd/kg (s. 4). Rapporten siger også, at typisk burn-up i brugt kernekraftbrændsel er 40 MWd/kg (s. 2). Det er sandt i dag, men i den periode, Risø arbejdede med brændselsprøver, var de typiske burn-up omkring 30 MWd/kg. Det meste af brugt nukleart brændsel i verden har en burn-up på 30-35 MWd/kg.

Brugt brændsel er højradioaktivt affald. Altså er de mindste dele af det bestrålede brændsel højaktivt. Da DD stadig ikke ønsker at oplyse nærmere, hvor meget af det bestrålede brændsel, der er placeret i den nederste kant og øverste kant af udbrændingsområdet, må det formodes, at det meste af det er i overkanten og dermed er højradioaktivt. Ellers må DD frigive tal, hvis det bare er en lille del, som er over 25 MWd/kg. Desuden er det rimeligt at antage, at det meste af affaldet er nær den øvre grænse (25-42 MWd/kg), fordi de test, der anvendes på bestrålet brændsel ofte sker for at se, hvad der sker med brændslet, f.eks. skadeproblemer, når det bestråles mere, end hvad der normalt sker i en atomreaktor, dvs. med højere burn-up end det var almindeligt dengang.

Det er helt uforståeligt, at DD fortsætter med at hævde, at materiale, der er det samme som brugt kernebrændsel fra en atomkraftreaktor, ikke er højaktivt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar