Sikker Deponering af Atomaffald i Danmark - før og nu

Idag har Danmark kun lidt højradioaktivt affald tilbage efter nuklear forskning, ialt 233 kg særligt affald, der stammer fra forsøg på Risø med høj udbrænding af brugt brændsel. Hovedparten af det brugte brændsel på Risø blev hastereturneret til USA i 2002. Men der er en rest tilbage hos Dansk Dekommissionering (DD), der ikke kan sendes nogen steder hen, da der ikke var lavet returaftale af uranet, der skulle bruges i forretningsmæssig øjemed (egenproduktion af brændselsstave sammen med Helsingør Værft).

Brugt brændsel skal deponeres i meget store dybder i jordlag, der kan holde radioaktiviteten tilbage i minimum 100.000 år. Det vil være dyrt at slutdeponere en lille mængde på 233 kg, men DD har omdefineret de 233 kg til langlivet mellemaktivt affald, som så if. DD vil kunne slutdeponeres sammen med resten af det radioaktive affald fra Risø. Begrundelsen er, at de 233 kg ikke afgiver så meget varme længere. Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS) har bakket op om DD's omdefinering ligesom to uvildige eksperter i det nyligt nedsatte uvildige ekspertpanel i et svar til mig. 

Atom Posten har flere gange udtrykt kritik af omdefineringen. Det samme har direktøren i de svenske mijøorganisationers kerneaffaldsgranskning, Johan Swahn, gjort.

Sikker deponering af dansk atomaffald, Ingeniøren 27.3.1981

Går vi nogle årtier tilbage var der kræfter i Danmark, der ønskede atomkraft. De to organisationer Elkraft og Elsam undersøgte muligheden for slutdeponering af det brugte brændsel fra de kommende danske atomkraftværker, men det var absolut ikke på tale at slutdeponere brugt brændsel, der afgav mindre varme, i så ringe dybde som nu.

If. den aktuelle slutdepotplan skal de 233 kg brugt brændsel deponeres i et mellemdybt depot, 30-100 meter. Alternativt i et dybt borehul. Men COWI mfl's forstudie fra maj 2011 er meget overfladisk mht. beskrivelse af borehullet. Side 219 står:

"Borehullet er i sikkerhedsanalysen foreslået placeret i kalk eller klippe i enten 100 til 150 meters dybde eller 250 til 300 meters dybde. Resultaterne vil også være gældende for depoter placeret i mellemliggende dybder." 

Der er intet nævnt om foring af borehul, og de nævnte dybder er helt utilstrækkelige til højaktivt affald, der skal være isoleret fra biosfæren i min. 100.000 år.

I Ingeniøren kunne man 27.3.1981 læse, at Elkraft og Elsam i en kommende rapport til de danske myndigheder kunne vise, at man kunne deponere brugt brændsel fra danske atomkraftværker på betryggende måde i dybhulsfaciliteter i nordjyske salthorste i flere kilometers dybde: 

"Sikkerhedsundersøgelser af en tænkt deponering i en salthorst på Mors viser, at det radioaktive affald ikke vil kunne trænge ud til biosfæren ved nogen kendt naturlig proces".

Sikker deponering af dansk atomaffald, Ingeniøren 27.3.1981

I en Ph.d.-afhandling fra 1992 (2) af civilingeniør Johan Swahn (nu direktør i mkg) kan man se illustrationer af det danske meget dybe borehulskoncept til højaktivt affald:

I en artikel i Ingeniøren Dansk a-affald kan deponeres sikkert i jyske salthorste  (12.3.1982) fortælles om et symposium, hvor resultaterne fra Elkraft og Elsams geologiske undersøgelser blev fremlagt: Deponering af højaktivt affald kan ske på betryggende måde dybt i nordjyske salthorste. Sikkerhedsundersøgelser af en tænkt deponering i en salthorst på Mors viste, at det radioaktive affald ikke vil kunne trænge ud i biosfæren ved nogen kendt naturlig proces.

Ingeniøren skrev dog også, at enkelte danske geologer på symposiet fremførte kritik af Elkrafts og Elsams undersøgelse, idet "de hævdede at kendskabet til salthorstens geologi var utilstrækkeligt".

 

I sine memoirer "Atomkraft i Danmark?" fortæller professor i geologi Asger Berthelsen, hvordan han på en høring forklarede, at salthorsten ikke var velegnet:

"Så gik jeg til tavlen og rettede fejlene i Risø-medarbejderens tegning og fortalte om elværkernes mislykkede undersøgelser af Linde-salthorsten og den risiko, som den foreslåede deponering i dybhuller i Mors-salthorsten ville indebære. Påpegede at selv tyske eksperter havde begået elementære fejl i deres forsøg på at udrede horstens komplicerede indre strukturer, og jeg præsenterede en korrigeret tre­dimensional model, jeg havde fremstillet af foldede papirstrimler monteret på en lang strikkenål. Har man først lært sig at analysere dobbeltfolder, kan man også dechifrere forvredne kulissefolder med spiralakser.

Var så ved at blive afbrudt, fordi mine minutter var gået, men jeg fortsatte. Skulle bare lige vise en kage, jeg havde "bagt" aftenen forinden i min stegeovn i København. En lagkage af gråt, blåt og rødt modelervoks, som, mens kagen endnu var varm, var blevet deformeret på samme måde, som saltlagene bliver, når de stiger op gennem ovenover liggende sedimenter og danner en salthorst.

Kameraet zoomede ind på kagen, da jeg med lodrette snit skar den op i skiver og viste, hvor forskellige de indre strukturer var i selv tætliggende snit. Denne anskuelsesundervisning fascinerede i den grad journalisteleven, som styrede udsendelsen, at han ikke afbrød mig. Jeg fik det sidste ord, og fik sagt, at det uden anlæg af dybe skakter og minegange og boringer ud i saltet herfra ikke var muligt at kortlægge Mors-salthorstens komplicerede indre strukturer. Det var alt for risikabelt at deponeret affaldet i et dybhul. Selv om der optrådte rent stensalt over et langt interval, kunne der alligevel tæt ved borehullet forekomme indfoldede lag af kalisal­te, som ville "smelte" under vandafgivelse, hvis de blev opvarmet af det radioaktive affald. Så ville radioaktiviteten kunne spredes til grundvandet."

Der har altså tidligere i Danmark været seriøse overvejelser om dybe borehuller til det højaktive affald, selv om det med tiden havde afgivet en del af sin varme inden slutdeponeringen.

I dag er man derimod parat til at placere samme højaktive affald i en meget mindre dybde på 30-100 meter eller i et ikke nærmere defineret borehul: "100 til 150 meters dybde eller 250 til 300 meters dybde".

ASSE II

Det har vist sig, at det, der blev fremført som sikkert i begyndelsen af 1980erne, skulle vise sig at være det stik modsatte. Det har Tyskland måttet erfare. Den nedlagte tyske saltmine Asse II, hvor der i perioden 1967 – 78 blev deponeret store mængder radioaktivt affald, er truet af indtrængende vand. Den tyske Forbundsdag har derfor vedtaget en lovændring, der gør det muligt at hente de deponerede tromler op igen, hvis det ellers kan lade sig gøre. Prisen sættes til cirka 300.000 kroner per tønde.

Folketinget og valg af slutdepot eller mellemlager

Mange spørgsmål rejser sig:

• hvordan tør folketingsmedlemmer i 2017 vælge den danske slutdepotplan fremfor et langtidsmellemlager og derved påtage sig et ansvar for et depot tæt ved overfladen, der indeholder både kortlivet og langlivet lav-, mellem- og højaktivt affald, og hvorfra myndighederne erkender, det vil sive før eller senere?

• hvordan kan folketingsmedlemmer have tiltro til, at en generisk, dvs. overordnet slutdepotplan vil blive udført, så den bliver "best practice", når de involverede myndigheder til dags dato ikke har kunnet/turdet/villet/måttet give tilstrækkelige oplysninger om affaldet, tekniske detaljer om depotkoncept, monitorering mm.?

Når de danske myndigheder formodentlig kan komme igennem med deres foretrukne løsning, et discount slutdepot, skyldes det, at vi idag i Danmark - i modsætning til 1970'erne og 1980'erne - ikke har geologer, fysikere, filosoffer, sociologer, jurister mfl., der tør udtale sig kritisk om de mange aspekter ved atomaffaldsplanen.


Skrevet af Anne


Henvisninger


1 Atomkraft og Atomaffald i Danmark - en Oversigt Atom Posten 3.4.2015

2 THE LONG-TERM NUCLEAR EXPLOSIVES PREDICAMENT

THE FINAL DISPOSAL OF MILITARILY USABLE FISSILE MATERIAL IN NUCLEAR WASTE FROM NUCLEAR POWER AND FROM THE ELIMINATION OF NUCLEAR WEAPONS

Johan Swahn

Technical Peace Research Group Institute of Physical Resource Theory Göteborg 1992

3  Geolog Asger Berthelsen fiktive kronik i Politiken om deponering af radioaktivt affald.

4 Disposal of high-level waste from nuclear power plants in Denmark. Salt dome investigations. v.4 Jysk-Fynske Elsamarbejde (ELSAM), Fredericia (Denmark); ELKRAFT A.m.b.A., Hellerup (Denmark)

5 Disposal of high-level waste from nuclear power plants in Denmark. Salt dome investigations. v.5

Jysk-Fynske Elsamarbejde (ELSAM), Fredericia (Denmark); ELKRAFT A.m.b.A., Hellerup (Denmark)