Atomaffald: COWIs Anbefalinger fra 2002 er dukket op!

I januar 2002 udkom en rapport fra en arbejdsgruppe nedsat af IT- og Forskningsministeriet :

• Teoretisk udredning af de tekniske krav til et dansk slutdepot 

Juni samme år udkom

• COWIs vurdering af arbejdsgruppens rapport, der indgår i dette dokument, sammenskrevet af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. (COWIS engelske rapporter kan rekvireres. Opdatering 26.8.17: De kan ses her).

COWIs vurdering har været godt gemt af vejen for offentligheden, men i eftermiddag dukkede den op ad kringlede veje. 

Er årsagen til, at myndighederne siden 2002 har undladt at nævne COWIs vurdering eller linke til den på Dansk Dekommissionering.dk og UFM.dk,  at COWIS anbefalinger har været ubekvemme at følge?

De ansvarlige myndigheder må give en forklaring på, at dette væsentlige dokument i 15 år har været utilgængeligt for de borgere, rapporten anbefaler bliver inddraget.

Her er nogle uddrag fra COWIs vurdering 2002

Politik for affaldshåndtering

Her står:

• de danske affaldstyper er varierede. De spænder fra højaktivt affald fra nukleart brændsel og brugte forseglede kilder til tungt vand (red. det meste af det tunge vand er afhændet siden 2002), uranmalm og "tailings" og mere rutinepræget lavaktivt og kortlivet mellemaktivt affald.

- Dansk Dekommissionering og Sundhedsstyrelsen Strålesikkerhed/SIS  benægter som bekendt i dag, at det nukleare brændsel (de 233 kg særligt affald) er højaktivt. De argumenterer for, at det er langlivet mellemaktivt. Man kunne evt. få den mistanke, at omdefineringen skyldes et ønske om et billigere depotkoncept.

• at den endelige løsning er lig med et dybt geologisk slutdepot

- dyb geologisk deponering er først kommet ind i billedet for nylig i kontaktforum.

Klassificeringssystem for og fortegnelse over  radioaktivt affald

Her står:

• "at et nationalt register for radioaktivt affald bør etableres. Dette ville registrere detaljer vedrørende den fysiske og kemiske sammensætning, dets lokalisering og nuværende konditionering eller pakning."

- Det er ikke sket. I Rapport fra det svenske kärnavfallsraadet 2015:11 Nuclear Waste State of the Art Report 2015 side 19 - 23 (min fremhævning) henvises til SSM's anbefaling:

The Swedish Radiation Safety Authority (SSM) writes in its consultation response to the Swedish EPA that Denmark needs to describe the composition and content of the waste more thoroughly and to present the different alternative designs for a final repository in greater technical detail. SSM also believes it is important that the possible environmental consequences are presented for normal function of the final repository as well as for events with low probability but with great consequences (worst case scenarios). The Swedish NGO Office for Nuclear Waste Review (MKG) summarizes its review statement by saying that the Danish plans for siting and building a final repository are so inadequate that only the proposal of continued interim storage of the waste is at all feasible. Read Sweden’s response and the statements of other reviewing bodies on the Swedish EPA’s website.


 Hovedkonklusioner

Enhver, der har fulgt sagen siden 4.5.2011, kan se, at hovedkonklusionernes anbefalinger ikke er blevet fulgt.

Her står bl.a.:

• "Et slutdepot for visse kategorier kan vise sig at være den bedste løsning, men dette skal verificeres gennem en analyse af alternative løsninger på en struktureret og transparent måde."

- Men der er ikke lavet "en analyse af alternative løsninger på en struktureret og transparent måde." (Se dog pkt 1 i henvisninger)

• "Synspunkter og input fra alle interessenter (Regeringen, Risø/DD, myndighederne, lokalsamfundene, miljøgrupper osv.) bør inddrages i analysen af mulige løsninger."

- Alt for sent - først i 2016 blev der etableret et kontaktforum.

Anbefalinger på relativt kort sigt (måneder)

Her står:

• "Politikken (..) og bør behandle beslutningsprocessen for denne, for eksempel medinddragelse af interessentgrupper."

- Der skulle som sagt gå 14 år, inden interessentgrupper blev inddraget i kontaktforum, der snarere er dialog end egentlig borgerinddragelse.

• "Strategien bør identificere de mulige løsninger for langsigtet håndtering af radioaktivt affald og vurdere disse på en struktureret og transparent måde. Nøgleområder, som skal vurderes i forbindelse med en dansk politik for affaldshåndtering er hvorvidt man skal søge en fælles løsning for alle affaldskategorier, eller om man skal udvikle forskellige løsninger samt koncept for genindvinding og tidsforløb for implementering. Foretrukken løsning for hver affaldstype bør identificeres."

-  Intet er sket af det der nævnes i dette afsnit:

1. der er fortsat ingen plan for 233 kg særligt affald, tailings og uranmalm og NORM affald
2. der er ikke identificeret nogen foretrukken løsning for hver affaldstype
3. der er ikke vurderet, hvorvidt man skal søge en fælles løsning for alt affaldet, eller man skal udvikle forskellige løsninger
4. der er ikke opstillet generiske akceptkriterier.

Anbefalinger på længere sigt (år)

Her står:

• COWI foreslår en rådgivende komité for håndtering af radioaktivt affald som rådgiver for regeringen.

- Der har været nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der har været tovholder på sagen, men den holdt en længere pause, da sagen blev overført fra SUM til UFM. I den tværministerielle arbejdsgruppe sidder repræsentanter fra de implicerede myndigheder og ingen uvildige rådgivere.

• Sagen om et slutdepot for det danske radioaktive affald er så inkompetent håndteret, at man må spørge sig selv, om det virkelig er Danmark anno 2017, vi befinder os i? 

• At regeringer og myndigheder kan foretrække en teknisk-fagligt uforsvarlig plan for at isolere radioaktivt affald og andre giftige stoffer fra mennesker og miljø er helt uforståelig.

• Ligesom det er uforståeligt og bekymrende, at diverse regeringer har ladet mennesker i 6 udpegede områder leve i uvished nu på 6. år. 

Borgermøde Kerteminde 15.6.2011 på initiativ af Kerteminde Kommune 

Foto  Kjerteminde Avis

Nøglebeslutningen der udeblev

Det er stadig uafklaret om 

1. man skal søge en fælles løsning for alle affaldskategorier (et dybt geologisk slutdepot) eller

2. man skal udvikle forskellige løsninger svarende til de potentielle risici forbundet med hver affaldskategori.

De ansvarlige myndigheder har ladet tiden gå. Formodentlig i håb om at borgergrupperne mfl. blev kørt trætte, hvorefter man kunne grave et hul (i utilstrækkelig dybde) et sted i udkantsdanmark, køre de 250 lastbiler med anhænger dertil og hælde deres indhold i hullet. 

Sådan gik det ikke. 

Man spørger sig selv, hvem der står bag.

Skrevet af Anne

Henvisninger

1. Sagen om det danske Atomaffald - Opdatering 6.6.17 

2. atomaffaldklarhed.dk

Uranmine og Rigsmøde

I dag og i morgen er statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vært for det årlige rigsmøde med de politiske ledere fra Grønland og Færøerne. (Ritzau 13.6.17)

Mødet onsdag finder sted på Christiansø. 











Xtiansø 1956 af Gitz-Johansen privateje

Grønlands landsstyreformand Kim Kielsen siger i en pressemeddelelse:

"Oven på det gode samarbejde som der nu er iværksat mellem Naalakkersuisut og det Færøske Landsstyre om oprydning af gamle færøske fiskeristationer, er miljøoprydning i Grønland helt sikkert et emne, som jeg vil berøre på rigsmødet." 

I forbindelse med mødet udtaler Aleqa Hammond (løsgænger), formand for Folketingets Grønlandsudvalg, til Ritzau (min fremhævning): 

" Hvis statsministeren virkelig mener det med et stærkt rigsfællesskab, så er Danmark også nødt til at påtage sig sit ansvar for vores værdier om et rent miljø.

- Det er en skamplet, at Danmarks og USA's venskab er på bekostning af Grønlands miljø".

Men hvad med den påtænkte REE/uranmine på Kvanefjeld?

• Skal Grønland ikke her påtage sig sit ansvar for sine værdier om et rent miljø og derfor sige nej til projektet?

Lomvie Ammassalik 1936 Illustration i Finn Salomonsen: Grønlands Fugle 1950

Ingen steder i verden er der ryddet ordentligt op efter uranminedrift.

Bag den lovende fremtid lurer nemlig, at en mine for sjældne jordarters metaller/REE kan svine: 

"Historien bag markederne for produktion og salg af Rare Earth Elements er helt speciel. Da udvinding af sjældne jordarter, især hvis der følger uran med, kan føre til miljøsvineri og true miljøsikkerheden for arbejdere og omgivende samfund, blev REE-miner fra USA til Europa og Australien lukket på stribe frem til år 2000. Konsekvensen var, at Kina satte sig på stort set hele produktionen og pressede priserne i vejret, ofte til astronomisk niveau." (Berlingske 11.10.13).

Skrevet af Anne

1. Link til mine indlæg om uran og Grønland

2. Uran Kvanefjeldsprojektet opfylder ikke Råstoflovens miljø- og klimakrav NOAH 10.3.2017

 - Comments on:
Kvanefjeld Project. Environmental Impact Assessment,
Greenland Mineral and Energy Limited Draft, October 2015, prepared by Orbicon A/S
byJan Willem Storm van Leeuwen, MScindependent consultant, member of the Nuclear Consulting GroupCeedata, Chaam, The Netherlandsstorm@ceedata.nl22 January 2017 

Atomaffaldet og Verden uden for Slotsholmen

Et mellemlager for radioaktivt affald er – som navnet siger – en midlertidig foranstaltning. Efter ca. 100 år skal man tage stilling til, hvordan det radioaktive affald skal behandles eller opbevares på længere sigt (1).

I den officielle fortælling er det blevet til, at affaldet under alle omstændigheder skal i et slutdepot, bare med ca. 100 års forsinkelse.

Signalet er klart: Når affaldet alligevel skal slutdeponeres, hvorfor så ikke gøre det nu? Er det, der ses som 100 års forsinkelse, ikke bare en dyr indrømmelse til pylrede miljø-flippere og ubeslutsomme politikere?

Nej, det er det ikke. Men for at forstå hvorfor, er det nødvendigt at se på denne sag i et større perspektiv. 

Radioaktivt affald fra uran-udvinding, a-kraftværker og anvendelser af radioaktive stoffer er ikke kun et dansk problem, så langt fra. 

Ude i verden findes radioaktivt affald af enhver art: høj-radioaktivt, mellem-radioaktivt og lav-radioaktivt, kortlivet og langlivet, fast, flydende og gasformigt. Det findes i store mængder, og der produceres mere af det hver eneste dag. 

Hvis man tænkte sig, at det alt sammen blev slutdeponeret, ville forureningskatastrofer, som det for eksempel er sket i det tyske depot Asse II (2), ikke kunne undgås. Slutdepoter har vist sig at være mindre sikre, end eksperterne lovede, og i nogen tilfælde vil det deponerede affald trænge ud og forurene omgivelserne trods alle forsikringer om det modsatte.  

Årsagen til disse problemer er, at man i 1940’erne gik i gang med at bruge den nukleare teknologi uden at have det fulde overblik over konsekvenserne. Situationen dengang tvang uforberedte politikere til at støtte den militære og senere den fredelige udnyttelse af de store energimængder, der frigøres ved kernespaltning. 

Som Niels Bohr udtrykte det i 1950 (3):

”Frygten for at blive ladt tilbage i kapløbet var i forskellige lande en stærk tilskyndelse til i hemmelighed at udforske muligheden for at udnytte sådanne energikilder for krigsmæssige formål”

Udnyttelsen af kerne-energien har givet store problemer, især med radioaktivt affald, som vi på nuværende tidspunkt ikke ved nok til at finde holdbare løsninger på. 

Problemer, hvis løsning kræver forskning og internationalt samarbejde. Og som kræver tid.

Det er på den baggrund, man skal se borgergruppernes krav om, at det radioaktive affald i Danmark skal opbevares i et mellemlager i 100 år (4). Mens affaldet ligger der, kan man så forske i, og samarbejde med andre lande om, hvordan det kan opbevares sikkert eller uskadeliggøres.

Men ikke nok med det. Som de sidste seks år har vist, kommer man ingen vegne med sådanne planer uden befolkningens forståelse og accept.

Det er derfor nødvendigt at formidle resultaterne af denne forskning til offentligheden på en måde, der bliver opfattet som fyldestgørende og upartisk. 

Radioaktiv stråling er et svært tilgængeligt emne, og det fremkalder angst hos mange mennesker. Det skyldes, i hvert fald til dels, mange års forsøg på at bagatellisere de risici, der er forbundet med denne form for stråling. 

Denne formidlingsopgave er vanskelig, men den må og skal løses.

Sortseerne hævder, at deres forslag til slutdeponering er den eneste realistiske mulighed for at komme af med affaldet.

De overser muligheden for at finde sikrere metoder til slutdeponering end dem, vi kender nu. De overser muligheden for at udvikle metoder til uskadeliggørelse af dele af det radioaktive affald ved grundstof-omdannelse. Derfor er de tvunget til at lukke øjnene for manglerne i deres eget forslag. 

De mangler tilsyneladende blik for potentialet i forskning og teknologiudvikling. En periode på hundrede år er måske kort tid for det langlivede radioaktive affald. Men i teknologisk sammenhæng er det lang tid (5). 

Verden er større, end den ser ud til, og en holdningsændring der, hvor beslutningerne tages, er mere påkrævet end nogensinde. Man bliver nødt til at indse, at tekniske fremskridt er mulige, i stedet for at foregive, at man allerede ved alt. 

Det, der ser ud som verdenshavet, er måske bare Frederiksholms Kanal.

Skrevet af Jens

Henvisninger:

1. Indlæg i diskussionen om mellemlager versus slutdepot kan findes på Annes hjemmeside. Den har også været behandlet i mange kommentarer i Atom Posten og i vores oplæg på borgermøder.
2. Se kommentarer i Atom Posten: ”Et dansk Asse II?” (05.03.13) og ”Kattegrus, Atomaffald og Sikkerhedsanalyser” (30.05.14).
3. Fra Niels Bohrs ”Åbent brev til De Forenede Nationer” (09.06.50). Optrykt i Niels Bohr: ”Naturbeskrivelse og menneskelig erkendelse”. Forlaget Rhodos, 1985, side 231 - 46.
4. Se for eksempel leder i Skive Folkeblad (10.06.17): ”Forstår ikke en Pind om atomaffaldet”.
5. I løbet af 100 år vil mængden af Plutonium-239 i affaldet kun være aftaget med ca. 0,3 %. Den teknologiske udvikling i de sidste 100 år har derimod, som alle ved, været overvældende. Der er, så vidt jeg kan se, ingen grund til at antage, at den ikke vil fortsætte i de næste 100 år.

EU-Kommissionens Spørgsmål til Danmarks Kerneaffaldsprogram - og Danmarks forsinkede og mangelfulde Svar

Hvert 3. år skal alle EU-lande aflevere et nationalt program (NaPro) til EU-Kommissionen (Generaldirektoratet for Energi) vedr. ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald. 

I indberetningen skal 

• den nationale infrastruktur og det nationale program for affaldshåndtering præsenteres og 
• det skal beskrives, hvordan den nationale politik føres ud i livet. 

Dette sker i henhold til kerneaffaldsdirektivet (Rådets direktiv 2011/70/Euratom af 19. juli 2011).

EU-landenes nationale kerneaffalds-programmer (NaPro) kan ses på 
Enerwebwatch.eu Og Kommissionens rapporter om medlemslandenes nationale rapporter kan også ses der. (1)

Danmarks 1. rapport og nationale kerneaffalds-program

Danmark indsendte den 1. rapport og NaPro inden fristen 24.8.2015:

1. Council directive 2011/70/euratom for the responsible and safe management of spent fuel and radioactive waste – first report from Denmark
2. National politik og program for ansvarlig og sikker håndtering af nukleart brændsel og radioaktivt affald i Danmark 

Den 13.6.2016 takkede EU-Kommissionen for modtagelsen af Danmarks 1. rapport og NaPro og bad samtidig Danmark besvare en række spørgsmål for at kunne vurdere den danske NaPro. Gerne så hurtigt som muligt, og senest den 13.12.2016.

5 1/2 måned efter fristen, 30.5.2017, blev Danmarks svar oversendt til EU-Kommissionen via EU-Repræsentationen i Bryssel. Jeg kender datoen, fordi jeg tilfældigt samme dag bad om aktindsigt hos EU-Repræsentationen vedr. Danmarks svar.

Sundhedsstyrelsen har dd. lagt Kommissionens spørgsmål og Sundhedsministeriets svar online på sis.dk

Bemærk, at der hverken står dato på Danmarks svar til Kommissionen, ejheller reference-, journal- og dokumentnummer. Til sammenligning vises Sveriges svar nedenfor.

Kommissionen sendte sine spørgsmål til Sverige vedr. den svenske NaPro 8.8.16, og Sverige svarede hurtigt, som Kommissionen opfordrede til. Svaret blev fremsendt 3.11.2016.

Kommissionens spørgsmål til Danmarks nationale politik og program for håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald 

If. Kommissionen brev af 13.6.2016 rummer det danske NaPro 

• nyttige oplysninger om praksis og fremtidige planer for håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald og
• der er en udmærket behandling af de vigtigste oplyninger der kræves i direktivet.

Men - der er behov for yderligere afklaring på følgende områder

1. politik
2. status for det nationale program (NaPro)
3. langsigtede planer og mål i NaPro
4. procedurer for revision og ajourføring af NaPro
5. omkostningsvurdering og financieringsordninger for programmets gennemførelse
6. forsknings- udviklings- og demonstrationsaktiviteter
7. de vigtigste resultatindikatorer
8. affaldsklassificering
9. strategier for perioden efter lukning samt
10. metoder der skal anvendes for at bevare viden.

Når man læser svarene fra Sundhedsstyrelsen til EU-Kommissionen, kan det undre, hvorfor det har taget så lang tid at give så mangelfulde svar.

Flere af de spørgsmål, Kommissionen stiller, har bl.a. de 5 borgergrupper, Atom Posten og Noah forgæves spurgt til i årevis.

Udover Kommissionens 10 ovennævnte punkter er der fortsat ingen plan for NORM affaldet (Natural Occuring Radioactive Material), som der pt er 450 tons af fra olie- og gasboringer i Nordsøen. Desuden er der 1100m3 urantailings og forurenet beton samt 3760 tons uranmalm fra Kvanefjeldet.

Borgerinddragelse, lovet i beslutningsgrundlaget 2008, som vi har måttet vente på i 5 år, spørger Kommissionen også til (8.1). Ved læsning af Danmarks svar (side 9) desangående får man næsten medlidenhed med den stakkels embedsmand, der skal forklare, hvad der sker i "organet", kontaktforum, oprettet 13.5.2016. Resuméer af diskussioner i kontaktforum er bragt videre til tovholderen på slutdepotsagen, den tværministerielle arbejdsgruppe, der i al hemmelighed har udarbejdet en rapport til uddannelses- og forskningsministeren. (Se mere her). Man kan have sin tvivl, om hvor reel borgernes indflydelse har været. 

Mht. Kommissionens spørgsmål om selvevalueringer og international peerevaluering, giver Danmark ikke svar om selvevalueringer, men der bliver givet en ny oplysning om, at Danmark har anmodet IAEA (Det Internationale Atomenergiagentur) om at evaluere.

IAEA kan ikke siges at være en uvildig instans. Flere uvildige eksperter er kritiske overfor IAEAs rolle, som f.eks. den hollandske teknologiekspert Jan Willem Storm Van Leuwen, der beskriver IAEA i Mining at Kvanefjeld 22.1.2017 side 41 (Annex B) (2):

"It is a misconception to regard the IAEA as an independent scientific institute, for two reasons:

• the IAEA, has the promotion of nuclear power in its mission statement,
  
• its official publications have to be approved by all member states of the IAEA.
  
  Politicians should be aware of the promotional and political aspects and of biased or incomplete information from the IAEA.
  
  Information on nuclear matters to the public and politicians originates almost exclusively from institutions with vested interests in nuclear power, such as: IAEA, World Nuclear Association (WNA, the official representative of the Western nuclear industry), Nuclear Energy Institute (NEI) in the US. The views of the Nuclear Energy Agency (OECD-NEA) rely heavily on the IAEA and the WNA. The IAEA plays a dominant role in the statements of the nuclear world concerning nuclear security and health effects of dispersion of radioactive materials into the human environment." 
  
  
  
  
  

Skrevet af Anne

Henvisninger

Rådets direktiv 2011/70/Euratom af 19. juli 2011 om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald

1/ Rapporter medio maj 2017 fra Enerwebwatch.eu

European Union

European Commission
15/05/2017 - Report from the Commission to the Council and the European Parliament on progress of implementation of Council Directive 2011/70/EURATOM and an inventory of radioactive waste and spent fuel present in the Community's territory and the future prospects / Rapport de la Commission au Conseil et au Parlement européen sur l'avancement de la mise en oeuvre de la directive 2011/70/Euratom du Conseil, un inventaire des déchets radioactifs et du combustible usé présents sur le territoire de la Communauté et les perspectives futures - COM(2017) 236 final
>> report - rapport - Bericht

European Union

European Commission
15/05/2017 - Commission Staff Working Document - Inventory of radioactive waste and spent fuel present in the Community's territory and the future prospects accompanying the document Report from the Commission to the Council and the European Parliament on progress of implementation of Council Directive 2011/70/EURATOM and an inventory of radioactive waste and spent fuel present in the Community's territory and the future prospects - SWD(2017) 161 Final
>> report

European Union

European Commission
15/05/2017 - Commission Staff Workding Document - Progress of implementation of Council Directive 2011/70/EURATOM accompanying the document accompanying the document Report from the Commission to the Council and the European Parliament on progress of implementation of Council Directive 2011/70/EURATOM and an inventory of radioactive waste and spent fuel present in the Community's territory and the future prospects - SWD(2017) 159 Final
>> report

Background Documents

European Union

Council of the EU
02/08/2011 - Council Directive 2011/70/Euratom of 19 July 2011 establishing a Community framework for the responsible and safe management of spent fuel and radioactive waste / Directive 2011/70/Euratom du Conseil du 19 juillet 2011 établissant un cadre communautaire pour la gestion responsable et sûre du combustible usé et des déchets radioactifs
>> english - français - other languages

2/ Den hollandske teknologiekspert Jan Willem Storm Van Leuwen skriver om IAEA i Mining at Kvanefjeld januar 2017 side 41  (Annex B) 

Entanglement of interests

Dominance of the IAEA

The International Atomic Energy Agency is an organisation that seeks to promote the peaceful use of nuclear energy, and to inhibit its use for any military purpose, including nuclear weapons. The IAEA was established as an autonomous organization on 29 July 1957. Established independently of the United Nations through its own international treaty, the IAEA Statute [http://www.iaea.org/About/statute.html], the IAEA reports to both the UN General Assembly and Security Council; its total Membership counts 159 states [http://www.iaea.org/ About/Policy/MemberStates/]. Official publications of the IAEA have to be approved by all member states of the IAEA. The globally authoritative status on nuclear matters of the IAEA follows from above mentioned facts.
The IAEA is often called the ‘nuclear watchdog’, due to the frequent publicity regarding surveillance and inspections of nuclear installations in less stable countries which could be used for the production of nuclear weapons. IAEA’s promotional activities are much less visible in the media..

It is a misconception to regard the IAEA as an independent scientific institute, for two reasons:

• the IAEA, has the promotion of nuclear power in its mission statement,
• its official publications have to be approved by all member states of the IAEA.Politicians should be aware of the promotional and political aspects and of biased or incomplete information from the IAEA.
  Information on nuclear matters to the public and politicians originates almost exclusively from institutions with vested interests in nuclear power, such as: IAEA, World Nuclear Association (WNA, the official representative of the Western nuclear industry), Nuclear Energy Institute (NEI) in the US. The views of the Nuclear Energy Agency (OECD-NEA) rely heavily on the IAEA and the WNA. The IAEA plays a dominant role in the statements of the nuclear world concerning nuclear security and health effects of dispersion of radioactive materials into the human environment. 
  
  
  

Sagen om det danske Atomaffald - Opdatering

Det danske atomaffald, der pt. er på mellemlager på Risø, 
venter på sin skæbne. 

Mulighederne er

• slutdeponering (nedgravning og glemsel) 

eller

• langtidsmellemlager op til 100 år.

Tovholderen i slutdepotprocessen, der blev vedtaget i 2003, er en tværministeriel arbejdsgruppe (TA), der nu har udarbejdet en rapport på baggrund af

• beslutningsgrundlaget for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald 2008 

og

• beslutningsgrundlaget for et dansk mellemlager for lav- og mellemaktivt affald 2015 med supplerende mellemlagerstudier 2016

Hemmelig rapport

Selvom borgerne i foråret 2016 endelig blev inddraget i form af et kontaktforum - lovet allerede i 2008 i beslutningsgrundlaget - er indholdet af TA's rapport indtil videre hemmeligt.

Vi venter på regeringen

TA's rapport venter på at blive behandlet i regeringens koordinationsudvalg, der normalt mødes en gang ugentligt. Udvalget "vil fastlægge processen for den videre politiske behandling af den samlede sag og dermed inddragelsen af Folketinget" if. mail til mig fra UFM 7.3.2017.


Et langtidsmellemlager for atomaffald

Ideen om et langtidsmellemlager opstod hos de 5 borgergrupper mod nedgravning af atomaffald i de pt. 6 udpegede områder på initiativ af smedemester Bendy Poulsen, Thyholm. Han havde besøgt det hollandske langtidsmellemlager for atomaffald COVRA. (Foto tv. fra hal på COVRA med lav- og mellemaktivt affald. Foto: Bendy Poulsen).

De 5 borgergrupper udsendte en pressemeddelelse 14.11.2012. Støttet af de 5 borgmestre har de siden argumenteret for et mellemlager. 

I marts 2015 blev der indgået en aftale mellem daværende minister for sundhed og forebyggelse, Nick Hækkerup (S), og de politiske partier om at vurdere muligheden for en mellemlagerløsning.

Baggrunden hos borgergrupperne for et ønske om et alternativ til slutdeponering var, at den foreslåede slutdepotplan indebærer en risiko for mennesker og miljø. Slutdepotplanen gør ikke i tilstrækkelig grad rede for tekniske detaljer i slutdepotkonceptet og er baseret på forenklede antagelser om, hvad der kan ske i og omkring slutdepotet i de næste mange, mange år. Der er ingen detaljeret opgørelse over indholdet i affaldet. Det samme giver den svenske strålesikkerhedsmyndighed udtryk for i Espoo-høringen i forbindelse med miljøvurderingen af slutdepotplanen. (1)

Hvis folketingets partier peger på et mellemlager er det endnu ikke besluttet hvor det skal ligge jf. beslutningsgrundlag for mellemlager 2015 side 76 11.1.4 

Samlet vurdering (min fremhævning)

"På baggrund af beslutningsgrundlag, mellemlagerstudier, miljøvurdering og plan udpeges et eller flere områder til fortsat behandling inden for en projekteringslov. Det er Regeringen og Folketinget som beslutter, hvilke lokaliteter der skal indgå i processen."

                                       Langtidsmellemlager for atomaffald COVRA.nl

Artikler om mellemlager - Baggrundspapir om COVRA

Flere politikere har givet udtryk for, at de bakker op om et langtidsmellemlager bl.a.:

• Finansminister Kristian Jensen freder Thise og Hvidbjerg for atomaffald Skive Folkeblad 8.5.17

• SF formand: Vi vil ikke acceptere atomaffald under jorden TV MIDTVEST 19.4.17 - Se Video 

• Flemming Møller Mortensen (S) »I Socialdemokraterne vægter vi meget, at der i løbet af de næste årtier kan komme teknologiske løsninger, som kan være os behjælpelig med håndtering af det her affald, som kræver meget stor sikkerhed.« BT 11.3.2015

Skrevet af Anne

Baggrund om det radioaktive affald på Risø og Atom Postens oplæg på borgermøder

Henvisninger


1/ Rapport fra det svenske kärnavfallsraadet 2015:11 Nuclear Waste State of the Art Report 2015 side 19 - 23 (min fremhævning) henviser til SMM's kritik:

The Swedish Radiation Safety Authority (SSM) writes in its consultation response to the Swedish EPA that Denmark needs to describe the composition and content of the waste more thoroughly and to present the different alternative designs for a final repository in greater technical detail. SSM also believes it is important that the possible environmental consequences are presented for normal function of the final repository as well as for events with low probability but with great consequences (worst case scenarios). The Swedish NGO Office for Nuclear Waste Review (MKG) summarizes its review statement by saying that the Danish plans for siting and building a final repository are so inadequate that only the proposal of continued interim storage of the waste is at all feasible. Read Sweden’s response and the statements of other reviewing bodies on the Swedish EPA’s website.  

2/ Oversigt

Den danske atomaffaldsproces er på rette vej Af Niels Henrik Hooge Offentliggjort: 17. april 2017 i Kritisk Debat

Min kommentar vedr. eksport af alt atomaffaldet: Der er ikke plads i tyske Konrad til det danske atomaffald, da man har droppet at udbygge Konrad: Se Atom Posten 29.11.2015 og Konrad site: Entstehung radioaktiver Abfälle: Im Endlager Schacht Konrad dürfen laut Planfeststellungsbeschluss 303.000 Kubikmeter radioaktiver Abfälle mit vernachlässigbarer Wärmeentwicklung (schwach- und mittelradioaktive Abfälle) eingelagert werden. Das sind etwa 50 Prozent aller deutschen radioaktiven Abfälle. Diese beinhalten aber nur rund 1 Prozent der Gesamtaktivität 

3/ Atomaffaldet bliver længere på Risø end forventet Ingeniøren 5.4.17: Langvarigt politisk tovtrækkeri har gjort det umuligt at følge den oprindelige tidsplan for et atomaffaldsfrit Risø i 2023. Det mener direktøren fra Dansk Dekommissionering.

4/ Atomaffaldet på vej i mellemlager? Pressemeddelelse De 5 borgergrupper mod nedgravning af atomaffald 28.1.2017

5/Atomaffaldet, lokal sejr og lille frygt Leder i Skive Folkeblad 12.3.2015