søndag den 26. november 2017

Thule - Risø - Esbjerg - Kvanefjeld: Ført bag Lyset af danske Myndigheder mfl.

THULE


Ved brintbombeflystyrtet i Thule 21. januar 1968 skete der spredning af radioaktive og andre giftige stoffer. Alligevel blev de ca. 1200 danske Thule-arbejdere, der deltog i oprydningen, ikke regelmæssigt helbredsundersøgt. 


21. januar 1968 styrtede et amerikansk B-52 bombefly lastet med fire brintbomber ned på havisen 12 km vest for Thulebasen. (Foto: US Air Force/Wikipedia)

De danske myndigheder afviste, at arbejderne havde været udsat for radioaktiv stråling. De blev heller ikke undersøgt for andre farlige stoffer, for myndighederne hævdede, at de ikke vidste, om der f.eks. var beryllium, et meget giftigt metal, tilstede. 

Chefen for det lokale arbejdstilsyn på Thulebasen afviste Thule-arbejderne i Ingeniøren 24.3.1995. Under artiklen skrev en tidl. Thulearbejder i 2014 flg.:

"Jeg har ført opdaget denne side nu og jeg er rystet over de udtalelser denne herre kommer med ... Jeg blev beordret til at møde i base hausing hvor der blev oprettet en sluse hvor de fourenede amerikanske soldater var visiteret til efter endt arbejde på isen, de afklædte sig og jeg skulle komme deres forurenet tøj i sorte plastikposer til afbrænding hvor de derefter gik i bad og fik udleveret nyt tøj. Jeg skulle efter hvert hold vaske meget omhyggeligt. Mit andet arbejde bestod i at bortskaffe og vaske stålfade med smeltevand fra boreprøver. Jeg bad om et gummiforklæde og et par gummihansker men det kunne jeg ikke få Jeg er operet for kræft og fået konstanteret hvilende svulster i lungerne som Holbæk sygehus mener stammer fra Thule tiden."

Når man udsættes for radioaktiv stråling, kan der komme en reaktion hurtigt eller efter mange år. I dag kan man ikke skelne, om en cancer er fremkaldt af radioaktiv stråling eller af noget andet, men man har opdaget, at alvoren af en cancer ikke er forbundet med den modtagne dosis. Der findes ingen kendt minimumsdosis, der svarer til forekomst af kræft. (1)

 Sagen om Thulearbejderne er et lærestykke i 
I "Thulesagen - de svarer ikke" (24.4.16) beskrev jeg den danske myndighedskultur: En kultur, der i årtier har gjort alt for at forhindre arbejdere i at blive regelmæssigt helbredsundersøgt, selvom de ryddede op efter en ulykke med radioaktive og giftige stoffer.

Og 30.12.2016: Selvom Thule-arbejderne aldrig er blevet undersøgt for andre giftige stoffer, har en tidligere dansk EU-ambassadør alligevel overraskende oplyst, at det var tilfældet, i et brev fra EU-Repræsentationen i Bruxelles 14.1.2005 til formanden for Udvalget for Andragender i Europa-Parlamentet i forbindelse med en tidligere Thule-arbejder Jeff Carswells henvendelse til Udvalget. 

  • Det virker påfaldende, at danske myndigheder lader syge arbejdere i stikken, der har ryddet op efter en nuklear ulykke. Det kan kun give mistanke om, at der er noget, der skal skjules. 
  • Det er vigtigt, at sagen om afvisningen af Thule-arbejderne huskes, for de myndigheder og institutioner, der medvirkede ved den afvisningen af syge mennesker, medvirker også i forbindelse med uranprojektet på Kvanefjeldet og Slutdepotplanen for det danske atomaffald: det er bl.a. Risø, nu DTU/Risø, og Sundhedsstyrelsen (SIS). Sagen klæber også som en skamplet på bl.a. dansk arbejdsmedicin og på Statens Institut for Folkesundhed, der stædigt har viftet Thule-arbejderne afvisende om næsen med registerundersøgelser. 
Citat slut

 ESBJERG

3F medlemmer Esbjerg Havn og Mærsk Oils NORM-affald

Nu er det kommet frem, at flere af 3F's medlemmer har håndteret det langlivede lavradioaktive NORM-affald fra Mærsk Oils olie- og gasboringer i Nordsøen uden at vide, hvad de håndterede.

Inden 3Fs medlemmer gik igang med at håndtere NORM-affaldet, skulle de have være oplyst og oplært i henhold til Artikel 16 i Rådets direktiv 2013/59/Euratom af 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling (2). Arbejderne skal også følges løbende helbredsmæssigt. 
             Over halvdelen af tønderne på Mærsk Oils lager for radioaktivt affald er gennemtæret 
                                      (Foto: Sundhedsstyrelsen) 

Den danske tilsynsmyndighed SIS (Sundhedsstyrelsen/Strålebeskyttelse) skal også stille nødvendige oplysninger vedrørende håndtering af radioaktivt affald til rådighed for arbejdstagere og offentlighed jf. Rådets direktiv 2011/70/Euratom 19. juli 2011 artikel 10. Dette er ikke sket.

DR Nyheder har gravet i sagen om Mærsk Oils NORM-affald: 

 Mærsk Oil har fået kritik for opbevaringen af 450 tons lavradioaktivt affald i Esbjerg.

 Siden 2016, hvor Sundhedsstyrelsen foretog kontrolbesøg, har Mærsk fået 29 bemærkninger og 8 påbud. Ifølge Sundhedsstyrelsen skulle Mærsk have bragt alle forhold i orden nu.

DR Nyheder skrev 15.11.17: Norm-affald fra Nordsøen er typisk lavradioaktivt affald, men radioaktiviteten er alligevel så høj, at der ifølge Sundhedsstyrelsen er risiko for skadevirkninger på mennesker, hvis affaldet ikke indkapsles og opbevares forsvarligt. Eksperter er enige i, at virksomheder bør leve op til Sundhedsstyrelsens regler på området.

- Ved radioaktivt materiale, også norm-affald, er det fastslået, at der er en sammenhæng mellem strålingen derfra og lungekræft og leukæmi, siger Steffen Foss Hansen, lektor på DTU.

Jakob Lykke, formand for 3F's afdeling for Faglig Transport i Esbjerg, sagde til TV SYD 16.11.17: "Det er alarmerende i den forstand, at Mærsk trods utallige påbud har fortsat det her med risiko for at beboerne i området og dem, der arbejder med det, har haft risiko for at blive udsat for radioaktiv stråling. Det er faktisk foruroligende."

 Mangelfuldt data-arkiv hos Mærsk Oil

Ingeniøren kom med mere nyt den 24.11.17 (2): »Overordnet set er Mærsks dataarkiv mangelfuldt, idet der for de enkelte NORM-affaldsenheder ikke fremgår oplysning om indholdet af radionuklider og aktivitetskoncentrationerne (angives i Bq/g), samt dato for hvornår analyserne er foretaget.«
16.11.2017 skrev DR: Myndigheden har dog i samarbejde med Mærsk Oil vedtaget, at der skal gennemføres en større analyse af Mærsks radioaktive affald, som først skal ligge færdig i 2019."

RISØ

Plan for dansk NORM-affald syltet i årevis

Som jeg har skrevet i et tidligere indlæg, har de danske myndigheder i årevis ikke forholdt sig aktivt til det danske NORM-affald. Det drejer sig om 

  • Mærsk Oils ca. 450 tons NORM-affald i Esbjerg  og

Der er ikke på nuværende tidspunkt foretaget en afklaring af den fremtidige håndtering af NORM-affald i kredsen af operatører. Imidlertid vil det være relevant at tage højde for denne affaldstype ved beslutning om en samlet langsigtet løsning for radioaktivt affald i Danmark. 

Ingen borgerinddragelse om atomaffald fra 2011 til 2016

Fra 2011 til 2016 var der hverken dialog eller borgerinddragelse i planen om slutdeponering/nedgravning af det danske atomaffald på Risø. I Beslutningsgrundlaget 2008 var borgerinddragelse nævnt. Og DCEA ved Aalborg Universitet opfordrede 11.2.2013 til borgerinddragelse. Ligemeget hjalp det. 

Først da sagen i 2015 blev flyttet fra sundhedsministeriet til uddannelses- og forskningsministeret (UFM.dk) blev der oprettet et kontaktforum i 2016, hvor bl.a. 3 medlemmer fra de 5 borgergrupper mod nedgravning af atomaffald fik sæde. Men borgerne har haft svært ved at få de oplysninger, som de if. Rådets direktiv 2011/70/Euratom 19. juli 2011 artikel 10 skulle have haft for "at kunne deltage effektivt i beslutningsprocessen."

2 møder er blevet aflyst i 2017, hvor UFM og SIS burde have orienteret om situationen med Mærsk Oils NORM-affald, men det er blevet holdt skjult i kontaktforum. Bl.a. har formanden for Veddelev Borgerforening flere gange forsøgt at bringe NORM-affaldet op i Kontaktforum - uden held. (4)

 Dialog og borgerinddragelse

Danmark er på mange områder et foregangsland og ønsker at se sig selv som et sådant. Men når det kommer til borgerinddragelse i en miljøsag som sagen om det danske atomaffald, er der langt igen. 

 Myndighederne foregiver, at "dialog" er lig med "borgerinddragelse", men det er det ikke. 

 Internationalt ryster man på hovedet af Danmark over atomaffaldssagen. På en workshop i Bryssel i 2015 sagde den kontorchef i EU-Kommissionens DG Energy, der har lavet forarbejdet om borgerinddragelse til ovennævnte direktiv, at det kom bag på ham, at myndighederne i Danmark ikke inddrog borgerne. (Da sundhedsministeriet satte demokratiet ud af spil 27.3.2015.)

Myndighedernes træthedsstrategi

Myndighederne (de ansvarlige ministerier og Dansk Dekommissionering) har holdt borgere og borgmestre i 5 kommuner for nar i årevis i atomaffaldssagen og trættet dem med copy-pastesvar fra gamle rapporter. De har håbet, at strategien ved at svare udenom gjorde borgerne og kommunerne trætte og fik dem til at droppe modstanden mod et discountslutdepot. (Atomaffald på forkerte præmisser JP 15.4.2011.)

Den 19.9.2017 smed regeringen håndklædet i ringen med ordene: Langsigtet deponering kræver mere tid (4)

 Mange var glade. Man troede, at regeringen havde lyttet til de 5 borgergruppers og de 5 borgmestres forslag om et langtidsmellemlager som i Holland. (Atomaffaldet: Glædens Dag - og Etertankens 10.11.17 og Atomaffaldet: I Venners Lag 15.11.17.)

Efter afsløringer af den fejlagtige håndtering af Mærsk Oils NORM-affald, kan man få den tanke, at myndighederne og regeringen var nødt til at give op. Ikke fordi de var blevet overbevist om det hensigtsmæssige i et langtidsmellemlager som i Holland COVRA.NL, men fordi de ikke kunne gøre andet. (Baggrundspapir om COVRA på dansk).

 Den gamle slutdepotplan, hvor man ville hælde alt affaldet i ét slutdepot i utilstrækkelig dybde og med utilstrækkelig sikkerhedshorisont, kunne ikke længere lade sig gøre, når det gik op for offentligheden, at ikke bare 

Kvanefjeld

 På baggrund af ovennævnte, kan man kun frygte, at planen om en REE/uranmine ved Kvanefjeld bliver en realitet. Her er danske myndigheder og universiteter nemlig også involveret som uvildige rådgivere. 

SIS mht. rådgivning om strålebeskyttelse af arbejdere og borgere, men også DTU Nutech og DCE AU. Eksperter fra sidstnævnte idylliserer, som jeg tidligere har påvist, bl.a. naturgenopretningen, når REE/uranminen lukker.

 Se NOAH: Sydgrønlands informationsturné om uran var ikke neutral og
NOAH om Kvanefjeldsprojektet.

De spørgsmål man kan stille på baggrund af ovennævnte sager er:

Findes der i Danmark tilstrækkelige kompetencer til at
  • drage omsorg for det radioaktive affald på Risø inkl. NORM-affaldet og dermed også
  • drage omsorg for mennesker og miljø?
Hvis det radioaktive affald inkl. NORM-affaldet absolut skal graves ned, bør det graves ned i et dybt geologisk slutdepot, der er reversibelt, dvs. affaldet senere skal kunne tages op igen, når der kommer metoder til at uskadeliggøre de langlivede isotoper. 

Det indebærer, at alt affaldet skal ompakkes. Det er ikke teknisk muligt i Danmark i dag, så derfor bør Danmark gå i samarbejde med f.eks. Sverige (Svafo projektet.)

Sverige planlægger at tage noget radioaktivt affald op fra deres slutdepot til kortlivet radioaktivt affald (SFR), fordi der er mistanke om, at dokumentationen ikke stemmer overens med indholdet. Det er langlivet lavradioaktivt affald fra forskning, sygehuse og industri, der i slutningen af 90erne blev sendt til SFR. Det minder om det affald, der er på Risø. Her er cirka 5000 tønder med det såkaldte historiske affald, dvs. ukendt indhold.

 Den tidligere chef for det radioaktive affald på Risø gennem 40 år Knud Brodersen sagde 6.11.14 til Fyens Stiftstidende om det historiske affald:

Han erkender, at det historiske affald fra Risø ikke er delt alt for godt op. De forskellige typer affald er til en vis grad blandet.

- Man tog det ikke så nøje. Da Risø startede op i 1960'erne var radioaktivt affald ikke væsentligt, fordi det bare skulle samme vej som affaldet fra atomkraftværkerne, når vi fik dem sat i gang. Først, da man i 1985 opgav atomkraft i Danmark, blev affaldet på Risø et selvstændigt problem, siger KnudBrodersen.

Et problem, der nok synes stort i Danmark, men som på verdensplan er næsten betydningsløst. Problemet er også overskueligt:

- Affaldet har ligget på Risø i 40 år, og det kunne for så vidt ligge dér 50 år mere, mener han. Citat slut

(Se også her).

Den dansk/amerikanske pensionerede miljøforsker Paul Gudiksen mener ikke, at man kan bygge et slutdepot i Danmark: "Jeg ved med sikkerhed, at etablering af et sådant slutdepot i et lignende miljø her i Californien, hvor jeg nu bor, aldrig ville blive tilladt.« 


Forurening af drikkevand ser Paul H. Gudiksen som en stor trussel. I løbet af de kommende 300 år vil behovet for rent vand stige, forudser Paul H. Gudiksen. »Efter min mening er ingen af de udpegede steder derfor velegnede til etablering af et sikkert og pålideligt slutdepot. Det vil blot være at foretage et helt unødvendigt skridt med risiko for at forurene det værdifulde drikkevand. Jeg ved med sikkerhed, at etablering af et sådant slutdepot i et lignende miljø her i Californien, hvor jeg nu bor, aldrig ville blive tilladt.« 


Gudiksen siger endvidere i Skive Folkeblad: »En alternativ metode er at udvide det nuværende depot på Risø til at kunne opbevare alt atomaffaldet i en midlertidig periode på 50-100 år. Efter min mening vil det internationale samfund i løbet af denne periode blive tvunget til at udvikle acceptable metoder til behandling og langtidsdeponering af de enorme mængder radioaktivt affald, som vi vil stå med."

Læs hele Gudiksens kommentar. (Gudiksen har været med i the Nuclear Regulatory Commission's emergency response team og derfor en af de første på Three Mile Island efter ulykken og en af de første amerikanere i Tjernobyl.)

Tillid

 Regeringen burde - i stedet for forslaget om fortsat opbevaring på Risø i et opgraderet mellemlager - have foreslået opførelse af et nyt langtidsmellemlager, hvor man kan holde øje med affaldet, fremfor nedgravning, der er lig med "ude af øje ude af sind." 

 Det kan nås endnu!

 Hvem kan i dag og fremover have tillid til danske myndigheder, hvis affaldet graves ned?

Skrevet af Anne

4. Rapport fra den tværministerielle arbejdsgruppe (pdf) Offentliggjort 19.9.2017:

 Ud over det radioaktive affald/materiale på DD fremkommer der ved dansk råstofudvinding såkaldt NORM-affald (NORM=Naturally Occurring Radioactive Material) med et indhold af naturligt optrædende radioaktivt materiale, der nødvendiggør særlig håndtering.

NORM-affaldet udgør ikke store mængder i dag, men i forbindelse med fremtidig dekommissionering af eksempelvis danske olie- og gasanlæg i Nordsøen kan der blive tale om betydelige mængder affald. Ansvaret for håndtering påhviler i hvert enkelt tilfælde ejeren af affaldet, som over for strålebeskyttelsesmyndigheden skal dokumentere, at alle krav til sikkerhed og strålebeskyttelse er overholdt.

Der er ikke på nuværende tidspunkt foretaget en afklaring af den fremtidige håndtering af NORM-affald i kredsen af operatører. Imidlertid vil det være relevant at tage højde for denne affaldstype ved beslutning om en samlet langsigtet løsning for radioaktivt affald i Danmark. 
4. Desuden skal den danske tilsynsmyndighed SIS stille nødvendige oplysninger vedrørende håndtering af radioaktivt affald til rådighed for arbejdstagere og offentlighed jf. EU direktivet af 19.7.2011 artikel 10:
Gennemsigtighed

1. Medlemsstaterne sikrer, at de nødvendige oplysninger vedrørende håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald stilles til rådighed for arbejdstagerne og offentligheden. Denne forpligtelse omfatter, at den kompetente tilsynsmyn­dighed skal informere offentligheden på de områder, der ligger inden for dens kompetence. Oplysninger skal stilles til rådighed for offentligheden i overensstemmelse med national lovgivning og internationale forpligtelser, forudsat at dette ikke bringer andre interesser i fare, herunder bl.a. sikkerhed, der er anerkendt i national lovgivning eller internationale forpligtelser.

2. Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden får de nødven­ dige muligheder for at deltage effektivt i beslutningsprocessen vedrørende håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald i overensstemmelse med national lovgivning og inter­ nationale forpligtelser. 


5) Min mail til Miljøstyrelsen

Frank Martin Sonne (..) mst.dk





til mig

MST-19-00384


Kære Anne Albinus

Tak for din mail nedenfor, hvor du spørger til, hvad de skal ske med den uranmalm fra Grønland, som findes oplagret på Risø sammen med en del forskelligt radioaktivt affald. Jeg må som indledning beklage, at jeg grundet juleferie og andet ikke har fået svaret dig før nu.

Formelt må jeg henvise til Uddannelses- og forskningsministeriet, som jeg i din mail kan se, du også har kontaktet. I henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets  hjemmeside fik dette ministerium i 2015 ansvaret for deponering af radioaktivt affald i Danmark.
Se http://ufm.dk/aktuelt/temaer/deponering-af-radioaktivt-affald-i-dk .

Der findes i øvrigt  på nettet et ret omfattende dokumentationsmateriale for, hvad der skal ske med det radioaktive affald på Risø samt den omtalte uranmalm.

Det fremgår af redegørelse af 15/1-2009 fra ministeren for sundhed og forebyggelse, at der på Risø er ca. 3.670 tons uranmalm, der anses som et ”råstof” og ikke som ”affald”. Redegørelsen afviser dog ikke, at en løsning på håndteringen af dette råstof kan blive at placere det i et dansk slutdepot. Redegørelsen indeholder for øvrigt en beskrivelse af de overordnede principper for beskyttelse af mennesker og miljø og om den videre proces for etablering af et slutdepot for lav- og melleradioaktivt affald.

Som bekendt blev Dansk Dekommissionering officielt etableret i 2003 med det formål at afvikle reaktorerne og de øvrige nukleare anlæg på Risø og på Dansk Dekommisionerings hjemmeside findes en ret detaljeret redegørelse for den proces, der skal føre til en beslutning om, hvad der skal ske med det radioaktive affald og den omtalte malm.  Se http://www.danskdekommissionering.dk/baggrund/fra-risoe-til-dd.aspx

På Dansk Dekommissionerings hjemmeside findes bl.a. link til VVM-redegørelse (kopi vedlagt) og link redegørelse om beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald på Risø (vedlagt).

Jeg håber ovestående oplysninger er brugbare for dig og dit arbejde som webredaktør for atomaffaldklarhed.dk.

Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at ringe til mig på 72 54 43 30.

Mvh

Frank Martin Sonne

Specialkonsulent - Kemikalier

+45 72 54 43 30 - +45 25 44 95 02 - (...) mst.dk

Miljø- og Fødevareministeriet Miljøstyrelsen - Strandgade 29 - 1401 København K - Tlf. +45 72 54 40 00 - mst@mst.dk - www.mst.dk


Fra: Anne Albinus 
Sendt: 7. december 2016 10:32
Til: Frank Martin Sonne
Cc: Claus Torp; formand; Kristoffer Brix Bertelsen; okn(..)dekom.dk; rikkeks (...) roskilde.dk
Emne: Forespørgsel_vedr håndtering og slutdeponering af 4000 tons malm fra Kvanefjeld pt på lager hos DD/Risø

Hej Frank Martin Sonne,

A propos import af fremmed jord. ;-)


1130 Tailings er i bassiner på Risø under vand,  men den resterende malm, der ligger i tre bunker ved bassinerne, skal også håndteres på langt sigt.Der findes endnu ingen steder i verden, hvor uran tailings deponeres sikkert endnu.

Mit spørgsmål til Miljøstyrelsen er: 

Hvordan vurderer Miljøstyrelsen, at denne Kvanefjeldsmalm - fremmed for dansk jord - vil optræde på langt sigt (i formodentlig 30-100 meters dybde) sammen med resten af det kortlivede og langlivede radioaktive affald, herunder højaktivt affald omdefineret til langlivet mellemaktivt (233 kg brugt brændsel) og giftigt affald?

Det giftige affald er 2 ton ubestrålet uran, 50-70 ton bly, omkring 200 kg cadmium, 80 kg beryllium og 40-50 ton bitumen.
Dansk Dekommissionering oplyser: "Da depotet også vil rumme en række stoffer så som cadmium og bly, som vedvarende vil være miljø- og sundhedsskadelige - også efter radioaktiviteten er borte - er det muligt, at depotet til den tid vil skifte status fra et depot for radioaktivt affald til et depot med farligt affald".

jeg håber, I vil svare, da Miljøministeriet jo sidder inde med viden, der kan komme affaldet tilgode, og dermed også mennesker og miljø i de kommende årtusinder.

Jeg sender link til høringssvar i forb med miljøvurderingen fra geologer ved Skive Museum:

http://www.sum.dk/Temaer/Slutdepot/~/media/Filer%20-%20dokumenter/Slutdepot-juni-2014/Hoeringssvar/3/03-SKIVE%20MUSEUM.ashx

Du er velkommen til at ringe til mig på

(...)

Jeg laver CC til civilingeniør Piet Jansen, Veddelev, der har taget emnet op i UFMs kontaktforum.
Og til chefkonsulent Kristoffer Brix Bertelsen, UFM, og direktør i DD Ole Kastbjerg Nielsen

Venlig hilsen,

Anne

Anne Albinus

mobil 




Indsendt af kl. Ingen kommentarer:

tirsdag den 21. november 2017

Skal NORM-Affald fra Olie- og Gasboringer sprøjtes i Havets Undergrund?


Se opdatering 23.11.17 uddybende svar fra Gerhard Schmidt nederst OG DR 29.11.17 - 30.12.17: Olieindustrien vil sprøjte Esbjergs radioaktive affald ned i Nordsøens undergrund JV 30.12.17 - Svar fra miljøprofessor Peter Pagh KU/UFMs ekspertpanel

 "Olieindustri ønsker hjælp til radioaktivt affald" kunne man læse på DR.dk 17.11.17, hvor direktør Martin Næsby fra Olie Gas Danmark efterlyser løsninger for, hvordan farligt olie-affald skal opbevares.

I et notat, fortæller DR, rejser olieindustrien flere spørgsmål om, hvordan regelgrundlaget er, hvis virksomheder som Mærsk ønsker at eksportere deres radioaktive affald til udlandet.

Brancheorganisationen spørger også, hvorvidt og hvordan olieindustrien kan få mulighed for at sejle radioaktivt affald ud på havet igen og sprøjte det ned i undergrunden.

I Ingeniøren 17.11.17 afviser lektor Steffen Foss Hansen på DTU Miljø, Institut for Vand og Miljøteknologi, forslaget: "Så snart, man tager sådan nogle materialer op, som ikke kan bruges til noget, så bliver de redefineret som affald. Og man må ikke putte affald ned i undergrunden."

Tysk ekspert: "Fast, cheap and dirty should not be the preferred management strategy in this case."

Jeg har præsenteret Næsbys forslag om sprøjtning af NORM affald i havets undergrund for pensioneret seniorforsker og kemiingeniør Gerhard Schmidt, der mens han arbejdede på det tyske Öko-Institut i Darmstadt, lavede et arbejdspapir til NOAH om det danske radioaktive affald på Risø. Jeg har også interviewet Gerhard Schmidt om Kvanefjeldsprojektet i Grønland (REE/uranmine).

Gerhard Schmidt skrev dd:

Hi Anne,

in oil and gas drilling natural radionuclides such as radium-226 and lead-210 are enriched on surfaces of the equipment. The radionuclides are relatively tight fixed to surfaces and are rather immobile. When handling the equipment exposure to direct radiation and, if surfaces are scraped or if the material is welded, by inhalation is relevant.

Dumping this equipment to the sea is not a viable waste management option. Firstly, the dumping of wastes to the sea is simply generally forbidden. And worn equipment that is not usable any more clearly is waste, on which the sea dumping ban applies.

And it makes no sense as it disperses the radionuclides in the sea. Re-enrichment of those nuclides in biomaterial, such as fish and crustacea, are extremely high (e.g. for lead-210 or actinium), so that the resulting ingestion doses for the consumption of those are very high. So dilution is only the first step, in the following steps this dilution is (over-) compensated by those re-enrichment effects. So with a view on the ecological consequences sea dumping is also not a sustainable waste management option in that case.

Methods exist that can remove those nuclides from the surface and enrich the nuclides in the material that is used for removal (decontamination). Methods such as sand-blasting or electro-surface-removal can remove most of the bounded radionuclides and enriches those in the sand (sand-blasting) or in the sludges (electro-polishing), resulting in smaller amounts of wastes to be managed. The so cleaned steel equipment can be re-melted and re-used then.

A small part of the contaminated equipment cannot be decontaminated in that way (e.g. equipment with very rough surfaces or which surfaces are inaccessible for treatment). Those smaller parts of the contaminated equipment can be melted in specialized and radiation controlled melting facilities (e.g. operational in Sweden and Germany). During steel melting radium is nearly fully enriched in the slag of the melting process. Furnace slags from such melting facilities should be handled as radioactive wastes if certain nuclide concentrations are exceeded.

As this kind of contaminated equipment are not of a large inventory those treatment stages should not be seen as on a national level because setting up the required special equipment is rather costly (per ton of material). As many countries have these problems the oil and gas industry should act on a European level.

Fast, cheap and dirty should not be the preferred management strategy in this case.

brgs,

gerhard

Opdatering 23.11.17 - Uddybning fra Gerhard Schmidt til mig:
Hi.

  1. No matter how this would be done: it is still dumping. In this case: sophisticated dumping, as it requires technologies that are not readily available so far.
  2. The safety concept for this bases on the strong retardation potential of the seafloor material(s), if undisturbed. The main requirement therefore is to proof that the seafloor remains undisturbed over the necessary enclosure time. Radium-226 as the main contributor to doses and as precursor of the decay chain has a half-life of roughly 1.600 years. A safety analysis for this technique would have to demonstrate that the sea floor encloses the radionuclides for roughly 20.000 years. Given the limited knowledge in this part of the world (geology has mainly focused on the underground on land) long-term predictions of this duration for the seafloor at the dumping location are at least a rather sophisticated approach. The very long-term modelling of erosion/sedimentation on the seafloor and scientific evidences, on which this modelling can be based on, including such natural events like glaciation that are to be expected within this time frame, are an open issue.

In the past, simple ideas sometimes ran into most complicated scenarios. In my view, this proposal has the potential to turn into a real scientific nightmare – and to end as a huge white elephant.

Compared to this, decontamination of these materials (and their re-use following successful decontamination) is a rather well-known and simply controllable technology.

brgs,
Gerhard

Citat slut

Skrevet af Anne
Indsendt af kl. Ingen kommentarer:

mandag den 20. november 2017

Ender Risøs 3760 Tons Uranmalm i en Vejrampe til en stor Bro?


Men kender du Historien om Kvanefjelds-malmen, der slumrer i 3 borgvolde ved siden af? 3760 tons eller ca. 2300 m3. Et minde om Danmarks bristede drøm om atomkraft. Nu går der rygter om, at malmen kan ende dybt inde i en vejrampe til en stor bro.


Foto Kilde:
Decommissioning of the Nuclear Facilities at Risø National Laboratory 2001
Korrektion: aktiviteten i malmen er ca 200 gange højere end i typisk dansk jord. 

Det er værd at høre historien om uranmalmen, inden man glemmer den.

Risø var engang det prægtigste i Verden. Fra alle Verdens lande kom der rejsende til. Men drømmen brast, da folketinget i 1985 pålagde regeringen at tilrettelægge den offentlige energiplanlægning ud fra den forudsætning, at atomkraft ikke vil blive anvendt. 
Lone Dybkjær (RV) ved en demonstration i Glamsbjerg på Fyn 1975. Det radikale Venstre spillede i efteråret 1975 en vigtig rolle i forbindelse med nedlæggelse af Atom Energi Kommissionen (Foto og tekst i Til samfundets tarv side 291).



 Det havde været svært at finde et egnet sted i Danmark til at slutdeponere det højaktive affald, de brugte brændselsstave, hvis vi fik atomkraft. Diverse løsninger kan ses i Claus Deleurans vittighedstegning fra 70erne: 




Men man fandt en ny drøm, der kunne tiltrække rejsende udefra: 

 en Cleantech Park, der skulle strække sig fra Risø til Københavns Lufthavn, Europas største. Men hvordan kommer man af med affaldet?

Der blev udtænkt en Plan om at køre affaldet med 250 lastbiler med hænger til bl.a. Nordvestjylland (Thyholm, Skive Vest eller Thise), ligesom man i sin tid flyttede Cheminova til Harboøre Tange, fordi fiskene i Roskilde Fjord og i Isefjorden smagte modbydeligt og var usælgelige. Fabrikkens giftige og ætsende spildevand blev hældt i Sørup Rende, der løber ud i Værebro Å, som igen løber ud i Roskilde Fjord. (1)


Foto fra omslag til Cheminova - en giftig affære, Wittus Nielsen Gyldendal 1985


Man ville selvfølgelig ikke gentage Cheminova-skandalen, selv om der i Forstudiet fra maj 2011 står, at udsivning vil ske på et tidspunkt.

Man lavede en overordnet/generisk plan for nedgravning og kalkulerede med, at ingen ville tage notits af planen. Hvis nogen kritiserede planen, sagde man, at den er overordnet, og at den kun bliver til noget, hvis SIS (Sundhedsstyrelsen/Strålesikkerhed) siger god for den.

"Slutdepotplanen vil gå i glemmebogen", lød det i gangene hos Dansk Dekommissionering på Risø. Men borgerne på de 6 udpegede steder i 5 Kommuner slumrede ikke. I mindst 50.000 timer fra 2011 til i dag skaffede de og kommunerne viden om atomaffald og kritiserede slutdepotplanen på kvalificeret vis med hjælp fra udenlandske eksperter. De kom med alternativer, der burde undersøges, fremfor at grave affaldet ned og glemme det. Et langtidsmellemlager som i Holland (COVRA.NL) blev foreslået af de 5 borgergrupper, og de 5 borgmestre bakkede op.

Tæret tønde på Risø fra foredrag ATV Vinter 2012

                                 Kafka i Atomaffaldet - 4. Afsnit: Svar fra DD og GEUS

Imens råbte Politiken (Kristian Madsen) i en leder i 2012 og Roskildes Borgmester, at Politikerne skulle lytte til eksperterne og ikke til borgergrupperne. 

I 2013 opfordrede Roskildes borgmester (S) i et brev sundhedsminister Astrid Krag (SF på det tidspunkt) til at fortsætte som planlagt med at undersøge underjordisk deponering i de fem kommuner.

3 år senere sagde Roskildes Borgmester i en debat på Folkemødet 2016 (min fremhævning): 

 Moderator journalist Gitte Hansen: "Joy Mogensen, du vil gerne ind her"

Joy Mogensen: "Ja, og det er, fordi, det er fordi, jeg synes, det står ret klart her, at vi jo allesammen er enige i, det skal placeres sikkert.

(...) Vil bare sige at vi har lært, at hvis vi lytter til de folk, der har forstand på det - de laver jo deres analyser grundigt - så er det altså bedst, at de beslutter, end at vi kaster os ud, med al ære og respekt for både politikere og ngo'er osv., vi har mange holdninger og følelser og tanker, men her da foretrækker jeg altså, at det er folk, der ved noget om geologi og opbevaring og alt det der, der træffer beslutningerne, og så at vi har et folketing, der ligesom de var så modige at beslutte, at vi skulle have en aktiv reaktor, så må de simpelthen også have mod og mandshjerte nok til også at træffe beslutningen, hvad de vil gøre ved det affald, der ligger tilbage. Og det er ikke Roskilde, der besluttede, at det skulle være der, det var Danmarks beslutning, vi skulle have det, så er det Danmarks beslutning at få det væk." CITAT slut



De danske Eksperter havde anbefalet nedgravning i utilstrækkelig dybde

  • uden at forske i, hvordan affaldet bedst kunne opbevares 
  • uden at have lavet en detaljeret liste over affaldet og 
  • uden at give tilstrækkelige informationer til offentligheden.
Se anbefalinger fra bl.a. den svenske strålsikkerhedsmyndighed (2) og fra EU-Kommissionen (3).

Hvordan kunne og kan Roskildes Borgmester hævde, at eksperterne havde ret, når bl.a. den svenske strålesikkerhedsmyndighed (2) og EU-Kommissionen kommer med anbefalinger (3)? 

Den 19.9.17 anbefalede regeringen folketinget, at "Lagrene på Risø opgraderes og flyttes op i terræn, så det bygnings- og sikkerhedsmæssigt er forsvarligt at forlænge opbevaringen af det danske atomaffald i Risø i op til yderligere 30-50 år." 
Atom Posten kommenterede 10.11.17: Atomaffaldet: Glædens Dag - og Etertankens.

Regeringens anbefaling affødte protester fra Roskildes Borgmester og fra en partikollega, der finder regeringen "pjevset" (4) :

Roskilde Kommune skrev til Forsknings- og Uddannelsesministeren og fik svar, som Atom Posten kommenterede 15.11.17: Atomaffaldet: I Venners Lag Atom Posten.

 Risøs uranmalm i vejramper?

For god ordens skyld skal det bemærkes, at kvanefjeldsmalmen, jf. Beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald, ikke er klassificeret som materiale uden yderligere anvendelse, dvs. affald."

 For nylig kom jeg under vejr med en løs idé, der cirkulerer, om at bruge uranmalmen dybt inde i en vejrampe til en stor bro.

 Jeg skrev derfor til SIS 5.10.17:
Hej David,

Jeg har hørt en lille fugl synge om dette, som jeg på baggrund af franske erfaringer er forbavset over.

I Frankrig er det gråbjerg og tailings, der er anvendt på fx P-pladser og en sundhedssti.

Jeg har tidligere skrevet om det her:


Jeg ved ikke, om uranmalm er brugt som materiale i Frankrig. 

Jeg spurgte en hollandsk ekspert, en kemiker, om ideen om uranmalm dybt inde i en vejrampe var en god idé, og han svarede bl. a. følgende mht. malmen:

"Uranium and its decay products, inevitably also present in the tailings, are highly toxic, radiologically as well as biochemically. Moreover the ore from Kvanefjeld contains about ten time as much thorium + its decay products. So it’s not only uranium that matters. It is very hazardous matter. Dust and silt, see below.

In my view the plans are highly dangerous and completely unjustifiable.

In my view storage of the materials in a deep geological repository is the only justifiable solution,"

 Venlig hilsen
Anne

 Citat slut
Jeg hørte ikke noget fra SIS og ringede derfor op og blev lovet et skriftligt svar. Det kom 2.11.17:
Kære Anne Albinus,

1-5315-8/18

Tak for din henvendelse vedrørende frigivelse af uranmalm hos DD til brug i f.eks. vejramper til større broer.

Som meddelt i telefonen, indeholder Kvanefjeldsmalmen uran og thorium i mængder over undtagelsesniveauerne i Bekendtgørelse nr. 192 af 2. april 2002 om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer, og kan derfor ikke bortskaffes som ikke-radioaktivt affald (skulle det besluttes at malmen ikke kan finde anvendelse, og derfor skal bortskaffes som affald), eller indgå i genvinding eller genanvendelse, med mindre særlige strålebeskyttelsesmæssige krav beskrevet i bekendtgørelsen er opfyldt. Disse særlige krav skal sikre:

”a) at strålerisici for enkeltpersoner fra det frigivne materiale er tilstrækkeligt lave,
b) at den samlede bestråling af befolkningen er tilstrækkeligt lav, og
c) at det frigivne materiales aktivitet, set fra et strålehygiejnisk synspunkt, er uden betydning, og at der ingen større sandsynlighed er for, at der vil opstå situationer, som vil kunne føre til at a) og b) ikke kan opfyldes.”

Endvidere er det for materialer, der indeholder naturligt forekommende radionuklider fastsat at:

”… de særlige strålebeskyttelsesmæssige krav bl.a. baseres på, at følgende dosiskriterium opfyldes under alle tænkelige forhold for de frigivne materialer:
a)      Frigivelsen af det pågældende materiale giver maksimalt anledning til en årlig effektiv dosis til en enkeltperson i befolkningen på 0,3 mSv i tillæg til den normale baggrundsstråling fra naturligt forekommende radionuklider”

Bortskaffelse, genvinding eller genanvendelse af Kvanefjeldsmalmen kræver således særskilt vurdering af, om ovenstående betingelser kan opfyldes.

SIS har ikke modtaget ansøgning om bortskaffelse, genvinding eller genanvendelse af Kvanefjeldsmalmen.

Endvidere vedhæftes GEUS´ publikation om emnet fra 2014 i supplement til de mere detaljerede informationer du har sendt pr mail den 20. oktober.

Venlig hilsen

(...)

CITAT SLUT


Hvor stammer idéen fra om uranmalm i vejramper?

Forleden opdagede jeg, hvor prøveballonen om brug af uranmalm som vejbelægning kunne stamme fra. Det er formodentlig fra en nordisk workshop i 2015 i denne rapport til Nordisk Ministerråd,hvor man side 7 kan læse følgende:
An overview of current non-nuclear radioactive waste management in the Nordic countries and considerations on possible needs for enhanced inter-Nordic cooperation

 Final report from a NKS-B activity commissioned by the Nordic Council of Ministers. Obs der er en fejl i rapporten side 13, se venligst nedenfor (5).

 Side 7 (min fremhævning)

  1. Also a proposal for possible research and development work emerged, related to practical solutions for recycling of NORM. If the NORM is for instance mixed in a road paving what should be considered? Here it would be useful to make Nordic use of the considerable experience in some of the countries in relation to testing of different recycling options. For example, case studies have been conducted (and more could be conducted) where the potential contaminant migration has been monitored including all possible migration pathways, including investigations of important environmental parameters, and baseline studies. 

  3. A catalogue of examples of potentially successful solutions would be very useful, including descriptions of the local conditions and an evaluation of which other types of area conditions the method would be recommendable for. It was further discussed that if NORM is applied as a road construction material, the road would at some point in time anyway need to be demolished. As many important NORM radionuclides have long half-life it could thus be argued that the problem would in this way merely be postponed to a time, where the expertise required to deal properly with it could not necessarily be guaranteed. 

  5. It would also be prudent to include in the catalogue any investigations and recommendations to keep track of non- radiological risks and decision factors, which could take very different forms (e.g., heavy metals and other non-radioactive pollutants, and risk perception) and make some recycling options impracticable in reality.
    This latter, practical NORM proposal was seen as an idea that might be developed into an NKS activity proposal for the autumn’s NKS call for proposals (possibly in some type of collaboration with NCM). Each meeting participant from a Nordic authority organisation agreed to identify a national participant for the NKS activity proposal work group.

    The key representative of NCM in this work was Anna Maria Hill Mikkelsen. 

     CITAT SLUT

    Hollandsk ekspert: Highly dangerous and completely unjustifiable.

Jeg gentager svaret fra Jan Willem Storm Van Leeuwen, kemiker og teknologivurderings-ekspert, Cee-data Consultants, vedrørende brug af uranmalm til byggekonstruktion af veje:

"Uranium and its decay products, inevitably also present in the tailings, are highly toxic, radiologically as well as biochemically. Moreover the ore from Kvanefjeld contains about ten time as much thorium + its decay products. So it’s not only uranium that matters. It is very hazardous matter. Dust and silt, see below.

In my view the plans are highly dangerous and completely unjustifiable.

In my view storage of the materials in a deep geological repository is the only justifiable solution,"

Undersøgelser af forurening af Roskilde Fjord fra malmbunker på Risø


I november 2016 går det op for Roskilde Kommune, at der er en forureningsrisiko fra tailingsbassinerne og malmbunkerne på Risø til Roskilde Fjord (TV2 Lorry).

Roskilde Kommune hævder, at den aldrig har hørt om malmen. Atom Posten har t.o. skrevet om emnet i 2014 og i 2016.

 Jorden under uranmalmbunkerne er kontamineret, forurenet. Det har været almindelig kendt og oplyst i diverse rapporter. Som det fremgår af referatet til et kommunalbestyrelsesmøde i Roskilde Kommune (7) er der forurening både af jorden under malmen og ud i Roskilde Fjord.

 Det undersøges pt. Jeg har i den anledning fra DD modtaget 2 Notater, der kan hentes her:
  • DD: Notat til Roskilde Kommune Analyser og udledning registreret fra tailingbassinerne i perioden 1982 til 2015 30.9.2016

  • DD : Helsefysisk vurdering af udledning af 20 kg uran i Roskilde Fjord 5.10.2010
Opdatering: I referatet af mødet 12.10.17 i Kontaktforum kan man læse mere under pkt. 5.


Skrevet af Anne

Henvisninger

1) Cheminova - en giftig affære, Wittus Nielsen Gyldendal 1985

 Se også BESLUTNINGSPROCESSEN FOR SPUNSNING AF HØFDE 42 PROJEKTET ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET 6. - 7. marts 2007 


2 ) Rapport fra det svenske kärnavfallsraadet 2015:11 Nuclear Waste State of the Art Report 2015 side 19 - 23 (min fremhævning) henviser til SMM's kritik:

The Swedish Radiation Safety Authority (SSM) writes in its consultation response to the Swedish EPA that Denmark needs to describe the composition and content of the waste more thoroughly and to present the different alternative designs for a final repository in greater technical detail. SSM also believes it is important that the possible environmental consequences are presented for normal function of the final repository as well as for events with low probability but with great consequences (worst case scenarios). The Swedish NGO Office for Nuclear Waste Review (MKG) summarizes its review statement by saying that the Danish plans for siting and building a final repository are so inadequate that only the proposal of continued interim storage of the waste is at all feasible. Read Sweden’s response and the statements of other reviewing bodies on the Swedish EPA’s website.

3) EU Kommissionens kom således med mange anbefalinger

Kommissionens spørgsmål til Danmarks nationale politik og program for håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald 


If. Kommissionen brev af 13.6.2016 rummer det danske Nationale Kerneaffaldsprogram (NaPro)
  • nyttige oplysninger om praksis og fremtidige planer for håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald og
  • der er en udmærket behandling af de vigtigste oplyninger der kræves i direktivet.

Men - der er behov for yderligere afklaring på følgende områder
  1. politik
  2. status for det nationale program (NaPro)
  3. langsigtede planer og mål i NaPro
  4. procedurer for revision og ajourføring af NaPro
  5. omkostningsvurdering og financieringsordninger for programmets gennemførelse
  6. forsknings- udviklings- og demonstrationsaktiviteter
  7. de vigtigste resultatindikatorer
  8. affaldsklassificering
  9. strategier for perioden efter lukning samt
  10. metoder der skal anvendes for at bevare viden.

Udover Kommissionens 10 ovennævnte punkter er der fortsat ingen plan for NORM affaldet (Natural Occuring Radioactive Material), som der pt er 450 tons af fra olie- og gasboringer i Nordsøen. Desuden er der 1100m3 urantailings og forurenet beton samt 3760 tons uranmalm fra Kvanefjeldet.

Flere af de spørgsmål, EU Kommissionen stiller, har de 5 borgergrupper (Skive, Kerteminde, Thyholm, Lolland og Bornholm), Atom Posten og Noah forgæves spurgt til i årevis. 

4) Folketingsmedlem Mette Gjerskov (S) mener, regeringen er pjevset, når den foreslår, at det radioaktive affald fortsætter med at ligge på mellemlager på Risø de næste 30-50 år, inden der træffes en endelig beslutning (1). På sin Facebook profil bakker hun op om Roskilde Byråd, der if. sn.dk 4.10 finder det helt uforsvarligt og derfor vil sende et brev til den ansvarlige minister Søren Pind (V). Atom Posten har kommenteret på Søren Pinds svar på dette brev.

5) 4) FRA SIS:

Dato: 12/01/2016 09.19
Emne: SV: Forespørgsel_Er din info om m3 tailings korrekt side 13 i NKS rapport til Nordisk Ministerråd fra oktober 2015?
Til: "Anne Albinus"
Cc: dekom.dk"@dtu.dk" @dtu.dk
Kære Anne Albinus, 

Godt nytår til dig også.

Tak for din mail, og tak for din opmærksomme gennemlæsning af teksten i NKS rapporten. 

I rapporten burde der have stået ”..5000 m3 of tailings and ore…”. Sætningen skal sammenfatte, at der for såvel malm som tailings stadig skal træffes en endelig beslutning om materialets håndtering. 
Der er således ikke truffet beslutning om slutdeponering af hverken malm eller tailings og heller ikke om, hvordan det i givet fald skulle finde sted. 
For god ordens skyld skal det bemærkes, at kvanefjeldsmalmen, jf. Beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald, ikke er klassificeret som materiale uden yderligere anvendelse, dvs. affald.

Venlig hilsen 


6) Roskilde Kommune mest fokuseret på at få affaldet væk fra Risø og gravet ned (2013)

Det kan man læse her: Nøl i Atomsagen.

7) Resume

På Risø er der et oplag af malm, som har været anvendt til forsøg med udvinding af uran. Fra malmen er der sket en forurening med fluorid og enkelte metaller i grundvand og Dansk Dekommissionering har foretaget en indledende undersøgelse af jord og grundvand.

Beslutningskompetence

Klima- og Miljøudvalget

Sagsfremstilling

Malmen, som blev hentet i Grønland i 1980, indeholder et naturligt indhold af uran, tungmetaller, fluorid mm. Malmen blev anvendt til forsøg med udvinding af uran.
Dansk Dekommissionering har på foranledning af forvaltningen udført en indledende undersøgelse af jord og grundvand i området, hvor malmen er placeret. Dansk Dekommissionering har i januar 2017 udført 8 boringer for prøvetagning af jord, heraf en referenceboring og en boring for prøveudtagning af grundvand. Der er påvist indhold af fluorid i alle boringer over jordkvalitetskriteriet med undtagelse af B4 og referenceboringen B8, hvor niveauerne ligger under kriteriet. Vandprøven udtaget i januar 2017 er vurderet at være misvisende på grund af sedimentpartikler. En ny vandprøve fra februar 2017 påviste indhold af fluorid svarende til en faktor 60 over grundvandskriterium samt forhøjede niveauer af arsen og bly svarende til hhv. en faktor 2 og 4 over kriteriet. Der er ikke påvist forhøjede niveauer af metaller i jord.
Forvaltningen vurderer derfor på baggrund af undersøgelsens resultater, at der er grundlag for at meddele et påbud om at afgrænse den påviste forurening efter jordforureningslovens § 40. Dansk Dekommissionering har oplyst, at de medio april 2017 vil fremsende et oplæg til yderligere undersøgelser til kommentering, inden de frivilligt igangsætter en supplerende undersøgelse.
Forvaltningen vil på baggrund af undersøgelsens resultater vurdere, om der er grundlag for at kræve forureningen i jord og grundvand oprenset i medfør af jordforureningslovens § 41 eller miljøbeskyttelseslovens § 69. Herunder en vurdering af om udgifterne står mål med den miljømæssige gevinst ved en oprensning (proportionalprincippet). De videre tiltag i forhold til eventuel fjernelse af malmen, som er en del af dekommissioneringen, er endnu ikke afklaret, se mail fra Dansk Dekommissionering i vedlagte bilag.
Forvaltningen vil ligeledes vurdere, hvilke krav der skal stilles i forbindelse med en lovliggørelse af oplaget i henhold til § 19 i miljøbeskyttelsesloven.
For god ordens skyld skal det nævnes, at Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS) varetager myndighedsopgaven på Risø vedrørende strålebeskyttelse og stråling fra radioaktive stoffer. Nærværende undersøgelser omfatter således ikke disse stoffer.



Indsendt af kl. Ingen kommentarer:
Abonner på: Opslag (Atom)