Udvinding af sjældne jordarters metaller, de såkaldte REE, er kendt for at medføre tunge miljømæssige omkostninger. Kina har 1/3 af verdens reserver og står for cirka 90 procent af verdens REE-forsyning. I det indre Mongoli ligger den åbne mine Bayan Obo, der producerer cirka 1/2 af verdens forsyning. REE bruges som bekendt bl.a. i mobiltelefoner, hi-tech biler og våben.
If. Daily Mail (23.4.12) er der ikke mange journalister, der har besøgt Bayan Obo minen. Den udspyr 420.000 kubikmeter giftig gas for hvert ton REE, der udvindes, sammen med surt spildevand og radioaktivt materiale.
I Berlingske kunne man 11.10.2013 læse: "Men da udvinding af sjældne jordarter, især hvis der følger uran med, kan føre til miljøsvineri og true miljøsikkerheden for arbejdere og omgivende samfund, blev REE-miner fra USA til Europa og Australien lukket på stribe frem til år 2000. Konsekvensen var, at Kina satte sig på stort set hele produktionen og pressede priserne i vejret, ofte til astronomisk niveau."
Kina var parat til at ofre sit miljø til fordel for økonomisk vækst, og Vesten kunne så prale af at være ren, beretter den belgiske avis Le Soir 1.6.19. If. Le Soir lod de kinesiske myndigheder i marts i år vide, at Kina ikke længere vil påtage sig de miljømæssige omkostninger, der er forbundet med produktionen af størstedelen af verdens REE.
Hvorfor er Grønland så parat til at ofre sit miljø for en kortsigtet økonomisk vækst?
Skrevet af Anne Albinus
Ingen kommentarer:
Send en kommentar