"Drop jeres usande påstande om atomkraft" skrev afdelingsleder Bent Lauritzen (BL) Center for Nukleare Teknologier på DTU i et indlæg på Altinget 9.5.19.
Men BLs påstand om det radioaktive affald på Risø er usand! I sit indlæg hævder BL nemlig, at det radioaktive affald på Risø er 'lavaktivt', hvilket er ukorrekt. Det kan man læse i min kommentar under BLs indlæg.
Det er ikke betryggende at læse BLs påstand, når man samtidig ved, at DTU Nutechs opgave er at rådgive danske myndigheder om nukleare spørgsmål. (1)
Det radioaktive affald på Risø er ikke kun 'lavaktivt' som Bent Lauritzen skriver
Kære Bent Lauritzen,
Du skriver:
"Og i modsætning til Danmark, hvor det har vist sig særdeles vanskeligt at finde en acceptabel placering af det lavaktive affald fra Risø, (...)"
Det er ikke korrekt, at du omtaler det radioaktive affald på Risø som 'lavaktivt'.
Titlen på den nu skrottede plan fra 4.5.2011 var: "Plan for etablering af slutdepot for lav- og mellemaktivt affald."
Hos Dansk Dekommissionering er der ikke kun lavaktivt affald, der er både kortlivet og langlivet radioaktivt affald: lavaktivt, mellemaktivt og højaktivt affald. Det højaktive affald (de brugte brændselsstykker) er blevet omdefineret til langlivet mellemaktivt, hvilket er blevet kritiseret af udenlandske eksperter. De brugte brændselsstykker har været udsat for forsøg med meget høj udbrænding, og brugt brændsel klassificeres internationalt som højaktivt affald. Så planen fra 4.5.2011 burde retteligen have heddet lav- mellem- og højaktivt affald.
1/ I forstudierne maj 2011 står side 15 om affaldet:
http://docplayer.dk/198677-
"Grundlaget for opgaven har jf. Beslutningsgrundlaget været, at de skitserede depoter skulle have en levetid på 300 år. De indledende sikkerhedsanalyser har som delresultat, at den samlede levetid af barrieresystemet for de anbefalede løsninger ligger i mellem 500 og 1000 år. Efter denne periode vil der stadigt være affaldstyper tilbage i depotet, som indeholder væsentlig aktivitet. Det drejer sig om følgende affaldstyper:
• Type 1 (grafitaffald)
• Type 8 (sekundært affald fra dekontaminering)
• Type 12 (eksisterende affald fra HotCell)
• Type 13 (eksterne strålekilder)
• Type 14 (særlige strålekilder)
• Type 15 og 18 (bestrålet uran)
• Type 16 og 17 (bestrålet brændsel)
• Type 19 (ubestrålet uran)
• og i begrænset omfang type 21 (tailings).
Det er følgende nuklider, som giver anledning til aktiviteten:
C-14, Ra-226 samt uran og plutonium nukliderne samt disses døtre."
Citat slut
2/ Og fra en minihøring i 2005 side 4:
http://www.sum.dk/Aktuelt/
Den efterfølgende diskussion:
Det blev spurgt, om den nuværende mellemlagring er problematisk eller man bare kan lade affaldet stå som nu. Det blev svaret, at den nuværende mellemlagring ikke er noget helsefysisk problem og heller ikke bliver det de næste 100 år. Efter 100 er det svært at sige, om der opstår problemer. Men det kræver en organisation at vedligeholde mellemlagret og det er ikke en slutløsning. Ved at beholde mellemlageret udsætter man egentligt bare problemet til en anden generation.
Det blev fremført, at hvis Danmark kunne eksportere de 233 kg forsøgsbrændsel kunne alt affaldet uden problemer deponeres terrænnært. Hertil blev svaret, at der også er andet langlivet affald, der vil kræve særlige overvejelser og foranstaltninger ved terrænnær deponering, bl.a. et antal store brugte ά- kilder. Endvidere er der et sorteringsproblem, da noget af det langlivede materiale vil være blandet med kortlivet. Det er således ikke ligetil, at stille det langlivede affald til side og afvente en senere eller anden løsning.
Citat slut
.....
t.o. er planen fra 4.5.2011 blevet skrottet maj 2018. Nedgravningsdybde og depotets sikkerhedshorisont var utilstrækkelig. Processen starter forfra og kan følges her:
https://ufm.dk/aktuelt/temaer/
Venlig hilsen
Du skriver:
"Og i modsætning til Danmark, hvor det har vist sig særdeles vanskeligt at finde en acceptabel placering af det lavaktive affald fra Risø, (...)"
Det er ikke korrekt, at du omtaler det radioaktive affald på Risø som 'lavaktivt'.
Titlen på den nu skrottede plan fra 4.5.2011 var: "Plan for etablering af slutdepot for lav- og mellemaktivt affald."
Hos Dansk Dekommissionering er der ikke kun lavaktivt affald, der er både kortlivet og langlivet radioaktivt affald: lavaktivt, mellemaktivt og højaktivt affald. Det højaktive affald (de brugte brændselsstykker) er blevet omdefineret til langlivet mellemaktivt, hvilket er blevet kritiseret af udenlandske eksperter. De brugte brændselsstykker har været udsat for forsøg med meget høj udbrænding, og brugt brændsel klassificeres internationalt som højaktivt affald. Så planen fra 4.5.2011 burde retteligen have heddet lav- mellem- og højaktivt affald.
1/ I forstudierne maj 2011 står side 15 om affaldet:
http://docplayer.dk/198677-
"Grundlaget for opgaven har jf. Beslutningsgrundlaget været, at de skitserede depoter skulle have en levetid på 300 år. De indledende sikkerhedsanalyser har som delresultat, at den samlede levetid af barrieresystemet for de anbefalede løsninger ligger i mellem 500 og 1000 år. Efter denne periode vil der stadigt være affaldstyper tilbage i depotet, som indeholder væsentlig aktivitet. Det drejer sig om følgende affaldstyper:
• Type 1 (grafitaffald)
• Type 8 (sekundært affald fra dekontaminering)
• Type 12 (eksisterende affald fra HotCell)
• Type 13 (eksterne strålekilder)
• Type 14 (særlige strålekilder)
• Type 15 og 18 (bestrålet uran)
• Type 16 og 17 (bestrålet brændsel)
• Type 19 (ubestrålet uran)
• og i begrænset omfang type 21 (tailings).
Det er følgende nuklider, som giver anledning til aktiviteten:
C-14, Ra-226 samt uran og plutonium nukliderne samt disses døtre."
Citat slut
2/ Og fra en minihøring i 2005 side 4:
http://www.sum.dk/Aktuelt/
Den efterfølgende diskussion:
Det blev spurgt, om den nuværende mellemlagring er problematisk eller man bare kan lade affaldet stå som nu. Det blev svaret, at den nuværende mellemlagring ikke er noget helsefysisk problem og heller ikke bliver det de næste 100 år. Efter 100 er det svært at sige, om der opstår problemer. Men det kræver en organisation at vedligeholde mellemlagret og det er ikke en slutløsning. Ved at beholde mellemlageret udsætter man egentligt bare problemet til en anden generation.
Det blev fremført, at hvis Danmark kunne eksportere de 233 kg forsøgsbrændsel kunne alt affaldet uden problemer deponeres terrænnært. Hertil blev svaret, at der også er andet langlivet affald, der vil kræve særlige overvejelser og foranstaltninger ved terrænnær deponering, bl.a. et antal store brugte ά- kilder. Endvidere er der et sorteringsproblem, da noget af det langlivede materiale vil være blandet med kortlivet. Det er således ikke ligetil, at stille det langlivede affald til side og afvente en senere eller anden løsning.
Citat slut
.....
t.o. er planen fra 4.5.2011 blevet skrottet maj 2018. Nedgravningsdybde og depotets sikkerhedshorisont var utilstrækkelig. Processen starter forfra og kan følges her:
https://ufm.dk/aktuelt/temaer/
Venlig hilsen
Anne
Citat slut
Skrevet af Anne Albinus
Henvisning
1 OECD/NEA 2015 : The Danish Technical University has a special responsibility for maintaining the necessary scientific knowledge base to advise the Danish authorities on nuclear matters.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar