torsdag den 18. april 2019

Nyt Indlæg i Føljetonen: ”Atomkraft i DK” !


For nylig har Kim Bjørnstrup (KB) leveret endnu et indlæg for atomkraften og mod atomkraft-modstanderne (1), hvor han udfordrer ”politikere og miljøkrigere” med den voldsomme anklage (2): 
Ifølge KB burde politikere og miljøkrigere i stedet for at udsprede ”en-øjet propaganda” læse lærde værker om fordelene ved atomkraft som den nævnte (3) og undlade at se film som ”Kinasyndromet”, der skaber frygt for katastrofer, som aldrig er indtruffet. 
Nu er det sådan, at KB’s meningsfæller allerede gennem længere tid har fortalt os om den CO2-frie atomkrafts velsignelser (4), om det radioaktive affald, der overhovedet ikke giver problemer (bortset fra steder, hvor man vil slutdeponere det med vold og magt (5)), og om de ubetydelige miljømæssige problemer ved brydning af Uran- og Thoriumholdig malm. 
Af den grund synes jeg, at tilhængere af atomkraft skulle være tilbageholdende med at beskylde os, der er modstandere af atomkraft, for at udsprede en-øjet propaganda.
For selvom vi ikke har studeret hele den omfattende litteratur på området (det er der vel ingen, der har), så ved vi, hvad dette krav skal bruges til. Nemlig til at lamme modstanden ved at stille som betingelse for overhovedet at ytre sig, at modstanderne sætter sig ind i store mængder af svært tilgængeligt materiale.
Denne strategi har været brugt i mange, mange år, og den har ikke virket. Det fremgår også indirekte af KB’s kommentar. 
Hvis tilhængerne havde forstået forhistorien, havde de handlet anderledes. Så ville de have indset, at mange af de problemer, de forsøger at bagatellisere, fortjener at blive taget alvorligt. At modstanden mod a-kraft måske nok for en dels vedkommende er af psykologisk art, men at det er let at forstå, hvorfor det er blevet sådan. At borgerne mange gange er blevet ført bag lyset ved hjælp af den form for ekspertsnak, man kan finde i bøger som (3). 
Så ville de have indset, at det var bedre at møde befolkningen der, hvor den er, at producere ordentligt baggrundsmateriale, som kan underbygge deres standpunkter, og at debattere med atomkraftmodstanderne på lige fod. Om de så stadig ville være tilhængere, er et godt spørgsmål.
Ved at bruge den fremgangsmåde, KB (og mange med ham) har valgt, falder forargelsen tilbage på tilhængerne selv. De vil ikke indse, at det er dem, der har bevisbyrden, og den løftes ikke ved bare at henvise til fjerne autoriteter. 
Forhindringen for indførelse af atomkraft er derfor ikke i første række ”politikere og miljøkrigere”, som KB påstår, men tilhængerne selv. 
Den udbredte forståelse af, at den globale opvarmning i høj grad er menneskeskabt, gav dem en enestående chance for at fremme deres ideer, og den chance har de sat over styr.
Vi andre – kald os bare miljøkrigere – har blot peget på, at tilhængerne slet ikke har overblik over deres projekt, og at de bliver brugt som nyttige idioter af økonomiske interesser, der ønsker atomkraft, udelukkende fordi de kan tjene på det, og som blæser på miljømæssige omkostninger, der ikke rammer dem selv.
Derfor skammer jeg mig ikke over at være modstander af a-kraft, eller for at blive i det franske (6):
Skrevet af Jens Bjørneboe

Henvisninger:

  1. Kommentar i Berlingske 11.4. af Kim Bjørnstrup, erhvervsmand og forfatter: ”Atomkraft er den eneste mulighed for at håndtere klimaforandringerne”.
  2. ”J’accuse” (Jeg anklager) var overskriften på Émile Zola’s alvorlige anklage mod de franske myndigheder for deres håndtering af Dreyfuss-sagen, bragt i avisen ”l’Aurore” den 13.1.1898.
  3. Joshua S. Goldstein og Steffan A. Qvist: ”A bright future”.
  4. Påstanden om atomkraftens CO2-frihed har vi kommenteret så tit her på Atom Posten, at vi ikke magter at blive ved med at forklare, at den er forkert. Se for eksempel kommentaren: ”Atomkraft i Medierne” (07.02.19).
  5. Atom Posten har kommenteret denne sag mange gange siden november 2012. 
  6. ”Jeg fortryder intet”. Citatet er fra en sang sunget af Edith Piaf med musik af Charles Dumont og tekst af Michel Vaucaire.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar