lørdag den 5. september 2026

Chokerende feltnoter fra Scoresbysund 1970: ”Vi får ikke flere børn, og vi forstår ikke hvorfor”


 
I 2015 interviewede jeg en fransk antropolog Joëlle Robert-Lamblin om Kvanefjeldsprojektet. Hun er tidligere forskningsdirektør på CNRS i Paris og har forsket på Østgrønland, i Sibirien og Alaska. Hun har skrevet mange artikler og filmet i Grønland. Se arkiv.

I aften ringede jeg til hende for at høre om hendes feltstudier i Scoresbysund i 1968 og 1970. 

 Sur le terrain à Ammassalik, 1972. © Joëlle Robert-Lamblin


Hun udgav i 1970 en artikel om demografi i Journal de la Société des Américanistes

"Demografi og akkulturation. En ny fase i historien om de udvandrede ammassalimiut i Scoresbysund: introduktionen af fødselskontrol". 

Fødselstallene var galopperende, fortalte hun. Kvinder fødte hvert andet år.

De danske myndigheder ønskede at bremse fødselsraten og udgifterne. Robert-Lamblin hørte ofte danskere sige: "En grønlænder koste mig så og så meget".

I 2022 henvendte en ung grønlandsk studerende sig til hende i forb. med sin opgave.

Robert-Lamblin skrev flg. til den studerende:

Prævention i Scoresbysund 
Hej (...),
Jeg husker udmærket dette alvorlige problem med prævention i Scoresbysund, og jeg har nævnt det i forskellige publikationer.
To år efter mit første ophold i 1968 sagde kvinderne i 1970: Vi får ikke flere børn, og vi forstår ikke hvorfor.
De var blevet indkaldt af distriktslægen, doktor W. Mortensen, som havde lagt en spiral op på dem uden at forklare, hvad konsekvenserne var, og uden at forklare, at valget om at acceptere den og efterfølgende få den fjernet var deres eget.
Jeg var dybt chokeret over denne situation og fordømte den mundtligt i København den 10. december 1970 under et officielt møde om Østgrønlands fremtid. Mødet fandt sted i Det Grønlandske Selskab og blev ledet af Ebbe Munck, Claus Bornemann, Robert Petersen, Ib Töpfer og Margarida Hermann, og med deltagelse af blandt andre Ejnar Mikkelsen, Kaj Jensen, Pie Barfod og Mads Lidegaard.
(Alle disse detaljer stammer fra mine feltnotater fra dengang). Mit indlæg blev taget alvorligt, og jeg fandt senere ud af, at der var blevet foretaget en undersøgelse på stedet.
Sidenhen har jeg ikke modtaget yderligere information om emnet, men det er netop resultaterne af denne undersøgelse, man bør finde frem til.
Hold mig venligst orienteret om det videre forløb i denne triste sag.
Med venlig hilsen,
citat slut
Robert-Lamblin hørte ikke mere. 
Hun fortalte, at lægen Werner Mortensen forsvandt. Hun havde mødt ham flere gange, og det var ubehageligt at høre på hans skræmmende tale. Hun opfattede ham som racist. "Hvorfor interesserer De dem for disse mennesker? spurgte han Robert-Lamblin med en vis foragt. Hun husker, at hun overværede, at han samlede alle kvinder uden for sin konsultation. De havde tillid til ham. 
Robert-Lamblin synes, det er forfærdeligt, at den dybe traumatisering først dukker op nu.
Hun hørte om sagen i 2022, hvor en samfundsvidenskabelig forsker Tanguy Sandre skrev en artikel i Mediapart om spiralsagen.
Han nævnte Robert-Lamblins artikel fra 1970:
Den originale franske artikel kan downloades gratis på den videnskabelige portal Persée
  • Baggrund: Artiklen undersøger en gruppe østgrønlandske inuitter (ammassalimiut), som i 1925 udvandrede fra Ammassalik-området (Tasiilaq) til det nyetablerede Scoresbysund (Ittoqqortoormiit). 
  • Akkulturation: Den beskriver, hvordan denne isolerede gruppe på kort tid ændrede livsstil, fangerkultur, sprog og traditioner i mødet med den vestlige/danske kultur.
  • Den nye fase (Fødselskontrol): Artiklens primære fokus er introduktionen af moderne fødselskontrol(prævention) i slutningen af 1960'erne. Dette markerede et stort demografisk skift, som bremsede den ellers eksplosive befolkningsvækst, der var opstået, efter at vestlig medicin havde sænket dødeligheden markant.
Skrevet af Anne Albinus og bragt på Linkedin
Links mm


Kai Werner Sander Mortensen, var fastboende distriktslæge i Scoresbysund (Ittoqqortoormiit) i Østgrønland i slutningen af 1960'erne 


Jens Nielsen, der var distriktslæge fra 1957-59 samme sted, har udgivet sine dagbogsblade her




Ingen kommentarer:

Send en kommentar