Undertegnede og flere andre har forgæves forsøgt at få udleveret data fra DD for udbrændingsgraden på de brugte brændselsstave i de 233 kg, der er lavet forsøg på med meget høj udbrænding.
I maj 2013 interviewede P4 Bornholm den svenske kerneaffaldsekspert Johan Swahn MKG: "233 kg atomskrald er højradioaktivt". Jeg skrev interviewet ud dengang:
I kernekraftnabolandet Sverige bliver den samme type affald klassificeret som højradioaktivt. Det siger direktør Johan Swahn i NGO’en Miljöorganisationernas kärnavfallsgranskning, der blev interviewet til udsendelsen:
“I Sverige bliver den slags affald klassificeret som højradioaktivt. Vi har en virksomhed i Studsvik, der minder om Risø. De laver den samme type undersøgelser, som er sket på Risø”.
“Og de brugte brændselsstave bliver betragtet som højradioaktivt”, siger Johan Swahn, og han kritiserer Dansk Dekommssionering for ikke at ville frigive de nødvendige oplysninger så der kan laves en uafhængig bedømmelse af radioaktiviteten fra de bestrålede og brugte brændselsstave.
“Informationen fra Dansk Dekommissionering er ikke tilstrækkelig. Det ser ud som om de brugte brændselsstave er pakket om, og det derfor kan klassificeres som mellemradioaktivt. Det er ikke acceptabelt, når det skal placeres i et slutdepot. Hvis det kommer i slutdepotet, så skal det klassificeres som højradioaktivt”, siger Johan Swahn. Og så tilføjer han, at det er et problem, at den aktuelle planlægning fra både folketinget og fra de ansvarlige i Dansk Dekommissionering er, at man går efter at placere alt det danske atomaffald i ét og samme depot.
Problemet med planlægningen er, at man vil lægge det hele i ét slutdepot. De 233 kg bør behandles for sig selv, slår Johan Swahn fast.
Direktør Ole Kastbjerg Nielsen fra Dansk Dekommissionering oplyser, at klassificeringen af de 233 kg atomskrald er i overenstemmelse med reglerne i IAEA, Det Internationale Atomenergiagentur.
“IAEA’s regler er blot minimumsregler. I Sverige er vi mere forsigtige”, siger Johan Swahn.
“Problemet er, at IAEA’s regler ikke er State of the Art. IAEA’s regler er blot minimumsstandarder, men lande som Sverige og andre lande, der har stor bekymring for miljøet, vi sætter bedre standarder.”
Og hvad angår de brugte brændselsstave begår Dansk Dekommissionering også en fejl ved blot at se på varmeudviklingen, for når de kommer affaldet i store tønder, ja så bliver varmeudviklingen mindre. Alle lande ville klassificere brugte brændselsstave som højradioaktivt affald. Også på den måde ser Dansk Dekommissionering forkert på IAEA’s regler, vurderer Johan Swahn fra den svenske organisation Miljöorganisationernas kärnavfallsgranskning.
citat slut.
Man kan læse svaret fra DD her på Swahns kritik og mere på min hjemmeside om Gæt om data for de 233 kg særligt affald: højaktivt eller langlivet mellemaktivt? Og nedenfor kan man se, hvordan man "forvandlede" højaktivt affald til langlivet mellemaktivt i DD's tabeller ved
at ompakke de bestrålede brændselsstykker i større beholdere. Det er sikkert ikke noget, som IAEA ville acceptere. DD skal angive aktiviteten per m3 brændsel ikke per m3 beholder som brændslet ligger i. De forskellige brændselsstykker har forskellig aktivitet. Derfor må DD fremkomme med en rigtig kortlægning af de 233 kg særligt affald.
Skrevet af Anne Albinus
Info
Om AFFALDET:
Tabel 2 side 52 fra 1.januar 2005
Her opgives 234 kilo bestrålet brændsel til at have et rumfang på 1m3
Tabel 2, NY fra 1.6.2008: Sammenfatning af mængder og omtrentligt behov for deponeringsvolumen samt aktivitetsindhold i dansk radioaktivt affald per 1. juni 2008: Side 53 og 54 i Beslutningsgrundlag 2008
Her er der KUN opgivet deponeringsvolumen for særligt affald:
234 kilo der fyldte 1m3 i 2005 er nu blevet til 65m3!!, men det radioaktive materiale er stadig det samme, selvom det er blandet med andet materiale.
Hvad enten de 233 kg kaldes højaktive eller langlivet mellemaktive, vil de i f.eks. Sverige aldrig blive slutdeponeret i Forsmark, der er til kortlivet affald med en sikkerhedshorisont på 500 år, da de indeholder hele det spektrum af fissionsprodukter (f.eks. Cæsium-137, Strontium-90) og aktinider (bl.a. uran og plutonium) som findes i brugt kernebrændsel.
t.o. er det meste af det tunge vand afsat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar