Nu er det besluttet, at der skal holdes borgermøder om slutdeponering af det radioaktive affald i de fem kommuner. SUM, DD, GEUS og SIS lever op til den danske tradition for borgerinddragelse og omsorg for, at også mindre mødevante deltagere får mulighed for at give deres mening til kende, mens Rambøll sørger for en problemfri mødeafvikling.
Ikke et ondt ord om det.
Heller ikke et ondt ord om panelet, som ifølge planen skal bestå af Jacob Krogh, John-Erik Petersen, Kaare Ulbak, Ole Kastbjerg samt Peter Gravesen. Også her satser man på det velkendte og afprøvede.
Ved borgermøderne bliver der mulighed for at stille spørgsmål til panelet fra ”den brede kreds”, igen i smuk overensstemmelse med traditionen fra Grundtvigs tid.
Vi gætter på, at der – helt uafhængigt af, hvem der bliver spurgt og om hvad – vil blive svaret, at depotet bliver indrettet, så radioaktivt materiale ikke kan sive ud i titusinder af år. Hvis naturen gør, som videnskaben forventer, bliver der overhovedet ingen problemer med slutdepotet. Vi gætter også på, at der ikke bliver tid til at svare på, hvad man vil gøre, hvis naturen ikke gør, som videnskaben forventer. Mødetilrettelæggelse er en kunst, der har sin egen skønhed.
Ikke et ondt ord om borgermøder, gruppearbejde, plenum, planche-øer, te eller kaffe. Jeg synes bare, at borgerne i de fem kommuner har fortjent, at de bare en eneste gang får mulighed for at diskutere selve sagen med den minister, som har ansvaret for beslutningen om slutdeponering af det radioaktive affald.
Slutdeponering er forsøgt begrundet med tekniske og naturvidenskabelige argumenter. Fint, så lad os høre uafhængige eksperters vurdering af disse argumenter. Og hvis ministeren ikke vil det, så lad os høre hvorfor.
Slutdeponering vil få store befolkningsmæssige og økonomiske konsekvenser for den egn, det går ud over. Skal de ikke undersøges, før beslutningen tages? Og hvis ministeren ikke mener det, så lad os høre hvorfor.
Endelig er der de etiske spørgsmål: Er der ikke grænser for, hvordan et flertal kan behandle et mindretal? Er der ikke grænser for, hvordan de nulevende kan behandle deres efterkommere i mange generationer? Og hvis ministeren ikke mener det, så lad os høre hvorfor.
Beslutningen om at slutdeponere det radioaktive affald er en vigtig politisk beslutning, og her bør ministeren være nærværende og uden omsvøb forklare regeringens politik.
Hvis ministeren og hans embedsværk havde argumenterne i orden, ville dette være en vindersag, og møder mellem ministeren og borgerne i de fem kommuner ville allerede være fastlagt.
Møderne er ikke fastlagt.
Jens
Ingen kommentarer:
Send en kommentar