Frankrigs første slutdepot for kortlivet radioaktivt affald er Centre de Stockage de La Manche (CSM), som åbnede i 1969 og blev lukket i 1994. (1)

På kortet kan man se, at CSM ligger i det nordvestligste hjørne af Frankrig ved La Hague. ”Udkantsfrankrig” kan man vist godt kalde det.

Kort med tak til Eric Gaba Sting Wiki Commons

I 6 - 8 meters dybde opbevares 527.225 m3 eller 930.000 ton affald, heraf 100 kg plutonium og 24 ton bly. Depotet er bygget til kortlivet affald, dvs. affald, der er radioaktivt i ca. 300 år, men det har altså ikke afholdt de franske myndigheder fra at lægge langlivede radioaktive og giftige stoffer i depotet.

CSM kilde: Idéoguide

Når man ser bort fra, at affaldsmængderne er større og dybden mindre, ligner CSM derfor på mange måder det slutdepot, man planlægger i Danmark.

Efter planen skal udsivningen af radioaktivt materiale fra CSM overvåges i flere hundrede år, og overvågningen er lagt i hænderne på ANDRA, det nationale agentur for håndtering af radioaktivt affald.

Amtsrådet i La Manche bestilte imidlertid i 2012 en rapport hos den uafhængige NGO Acro, der kontrollerer radioaktivitet i Vestfrankrig. Rapporten viser, at udsivningen af radioaktivt brint (tritium) fra depotet er væsentlig større end det, ANDRA’s undersøgelser viser. Rapporten blev medfinancieret af ASN, den nationale myndighed for nuklear sikkerhed.

Det kan vel kun forstås på den måde, at mindst en af parterne har pyntet på sine resultater. Hvem der har gjort det, må fagfolk diskutere, og det gør de forhåbentlig.

Under alle omstændigheder viser dette forløb fordelene ved, at et slutdepot overvåges løbende, og at overvågningen udføres af to institutioner, som er uafhængige af hinanden.

Hvis de to institutioner kommer til nogenlunde samme resultat, er der langt større grund til at fæste lid til det, end hvis kun en institution havde stået for undersøgelsen. Hvis resultaterne er helt forskellige, må de to parter hver især forklare offentligheden, hvorfor de mener, at deres metode er mere pålidelig end den anden parts.

Noget andet er, hvad man kan gøre, hvis det fastslås, at der sker udsivning. Et slutdepot er jo indrettet ud fra den tankegang, at man kan overlade det til naturen at holde affaldet på plads. Hvis naturen mod forventning ikke gør det, er der ikke så meget, man kan stille op, som eksemplet med det tyske depot Asse II viser.

Et dansk slutdepot skal ifølge planerne kun overvåges, så længe det er åbent, dvs. i de første ca. 30 år, og der er ingen planer om at tillade uafhængige kontrolundersøgelser.

De danske myndigheder har åbenbart stor tillid til naturen. Spørgsmålet er så, om borgerne kan have lige så stor tillid til de danske myndigheder.

Skrevet af Anne og Jens

Info

(1) Da CSM lukkede, tog Centre de Stockage de l'Aube i Soulaines CSA over. Det er til kortlivet lav- og mellemaktivt affald og bygget efter strengere regler end CSM. 1 mio. m3 kortlivet radioaktivt affald skal overvåges i 300 år. Ved siden af CSA i kommunerne Morvilliers og La Chaise findes Centre de Stockage Cires, der er til meget lavaktivt affald. - Bemærk at i Danmark er planen at lave et depot til både kortlivet lav- og mellemaktivt affald, langlivet lav- og mellemaktivt affald og højaktivt affald (de 233 kg særligt affald) omdefineret til langlivet mellemaktivt affald i cirka 30 meters dybde med en en sikkerhedshorisont på 300 år.

Kilder

Etude des niveaux de tritium dans les eaux souterraines du Centre de Stockage de la Manche - Résumé non technique - NGO'en ACRO

Soupçons de fuites dans un centre de déchets nucléaires Le Point 7.6.2013

Centre de stockage de la Manche : Présentation à la CLI des résultats des mesures de tritium réalisées par l’Acro. PM fra ANDRA 6.6.