Mange mennesker frygter slutdeponering af radioaktivt affald i nærheden af, hvor de bor. Eksperterne hævder, at denne frygt er stærkt overdrevet.
Dette er selve grundtemaet i striden om placeringen af det radioaktive affald: Eksperterne mener, at borgerne reagerer følelsesbetonet og overvurderer risikoen. Borgerne frygter, at eksperterne er afhængige af magthaverne, og at de mod bedre vidende prøver at tale problemerne ned.
Hvad skal man tro?
Mit forslag er at læse det materiale, myndighederne bruger som argument for slutdeponering: konsulentrapporter, beslutningsgrundlag osv. Så er tro overflødig.
Materialet er dårligt skrevet. Der er ingen forsøg på at formidle viden til udenforstående, men mange forsøg på at imponere dem.
Det signalerer stor naturvidenskabelig indsigt og en overbevisning om, at naturvidenskaben kan give svar på alt. Men der er ingen antydninger af den usikkerhed, som er karakteristisk for redelig naturvidenskab. Filosoffen René Descartes bliver ofte citeret for at sige, at ”man skal tvivle om alt” (1). Den tvivl ser man ikke meget til.
Der bruges fremmedord, hvis betydning forudsættes bekendt. Som filologen Victor Klemperer udtrykte det i en lidt anden sammenhæng: ”Fremmedord imponerer, de imponerer så meget mere, jo mindre de bliver forstået. Når de ikke bliver forstået, vildfører og bedøver de, de bedøver netop tænkeevnen” (2).
Hvis der mangler data, eller hvis data er ufuldstændige, appelleres der til autoritative vurderinger. Men ingen forskere lægger navn til disse vurderinger, og opfordringer til at lade de danske slutdeponeringsplaner underkaste en uafhængig undersøgelse (peer review) bliver afvist.
Der er ikke henvisninger til parallelle diskussioner i udlandet. For eksempel blev jeg overrasket over at opdage, at man i USA har diskuteret dette og lignende spørgsmål i årevis. Var det ikke rimeligt – i rapporter, der foregiver at være på videnskabeligt niveau – at henvise til, hvad andre har skrevet om samme emne? Og forholde sig til synspunkter, der allerede er kommet frem?
Borgerne har ikke kun grund til at frygte farligheden af affaldet. De har også grund til at frygte overfladiskheden hos eksperterne.
Jens
Kilder:
(1) René Descartes: Discours de la Méthode, Deuxième Partie, side 137. Fra “Oevres et Lettres” udgivet af André Bridoux, Bibliothèque de la Pléiade, 1953.
Mere udførligt er citatet (i fransk oversættelse): ”Le premier était de ne recevoir jamais aucune chose pour vraie que je ne la conusse évidement être telle; c’est-à-dire d’éviter soigneusement la précipitation et la prévention; et de ne comprendre rien de plus en mes jugements que ce qui se présentait si clairement et si distinctement à mon esprit que je n’eusse aucune occasion de le mettre en doute”.
(2) Victor Klemperer: ”LTI”, side 293. tekst og tale forlag 2010. Oversat og kommenteret af Henning Vangsgaard.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar