Ofte er det en god ide at læse et brev bagfra. Indledninger er tit forudsigelige og intetsigende, og først hen imod slutningen kommer brevskriveren til sagen.
Det gælder også for sundhedsministerens brev af 26.3.14 til borgmestrene i de fem kommuner. Det slutter med forsikringen om, at:
”Vi skal bruge den højeste ekspertise til at sikre, at et kommende konkret projekt på en konkret placering er sikkert, og til at bekræfte med så stor sikkerhed, som det er teknisk og videnskabeligt muligt, at anlægget ikke – hverken nu eller i fremtiden – vil udgøre nogen risiko eller fare for mennesker eller miljø.
Uden en sådan forsikring kan og skal anlægget ganske enkelt ikke bygges. Men den kan først gives i projekteringsfasen.”
Man kan se det for sig:
Først indgår folketinget et stort forlig om, hvor affaldet skal graves ned.
Derefter bliver de bedste, man kan få til at sige noget pænt om studehandlen, udnævnt til ”den højeste ekspertise”. De bliver så klappet frem af kommentarer og ledere i de landsdækkende aviser, som nu pludselig har fået øje på sagen om det radioaktive affald.
Den højeste ekspertise producerer et forslag til slutdepot, der er så sikkert, som det er ”teknisk og videnskabeligt muligt” på dette sted og inden for de givne økonomiske rammer.
De eller deres underleverandører producerer sikkerhedsanalyser, som støttet af geologiske undersøgelser og boringer (helt ned til cirka 30 meters dybde!) vil vise, at anlægget ikke – hverken nu eller i fremtiden – vil udgøre nogen risiko eller fare for mennesker eller miljø.
Ledelsesstrukturen på universiteterne (godt, vi har den!) vil gøre sit til, at der ikke bliver stillet ubekvemme spørgsmål til forslaget.
Afslutningsvis vil kommentarer og ledere i de landsdækkende aviser fremhæve, at nu har vores generation ”ryddet op efter sig” og dermed på smukkeste vis levet op til sine etiske forpligtelser overfor senere slægtled.
Keine Hexerei, nur Behändigkeit.
Der er to ting at sige til dette.
Det positive er, at den nye minister har indset, at problemet med det radioaktive affald er en politisk sag. Han har åbenbart samme bundne opgave som sine forgængere: at få skidtet gravet ned i udkantsdanmark, men han har erkendt, at de eksperter, som forgængerne prøvede at gemme sig bag, ikke har været smarte nok. Det forenkler i det mindste sagen.
Det negative er, at nedgravnings - ”løsningen” fastholdes på trods af, at alle efterhånden må kunne se, at den er klart dårligere end mellemlageret. Det er, og har hele tiden været, mysteriet i denne sag.
Skrevet af Jens
Ingen kommentarer:
Send en kommentar