Den første udgravning i Kvanefjeld i 1958. (Foto: Aksel Mikkelsen/GEUS)
Især svaret på spørgsmål 11 minder om den svarkultur, danske myndigheder anvender, når de svarer borgere og politikere om det danske atomaffald på Risø. Her befinder sig bl.a. 1130 tons uranaffald/tailings fra udvindingsforsøg af malm fra Kuannersuit. De ligger under vand i to bassiner, så radon ikke slipper ud. Desuden er der ca. 2000 m3 uranmalm og 1000m3 underliggende jord, der er forurenet med radioaktivt stof (kontamineret).
Man ved endnu ikke, hvordan og hvor man skal slutdeponere disse 1130 tons urantailings/affald. (1) Hvis der kommer en uranmine i Kuannersuit, vil den efterlade næsten en milliard tons tailings/affald. I indlægget Uranmine og miljø og i Hvad skal man gøre med 1.130 Tons Tailings og 3.670 Tons Uranmalm på Risø? har jeg beskrevet problemet med urantailings, der skal opbevares sikkert i al evighed.
Urantailings fra evt. kommende uranmine i Grønland foreslås deponeret i søen Taseq. Men som en udenlandsk uranmineekspert skrev til mig: "Disposal in a lake, as proposed in Greenland and as not completely ruled out by the regulator there, is the Canadian way and is strongly competing to achieve the world championship for another worst case example for tailings waste management."
Spørgsmålene fra Atassut vedrører som nævnt Risøs brydning af uran, der fandt sted i 1962, hvor Risø udtog 180 t malm fra en 20 m skakt i kanten af Kvanefjeldplateauet og 1979-81 hvor der blev udtaget 4700 t malm fra en 970 m lang tunnel, der gik tværs gennem forekomsten, ca. 150 m under overfladen.
Grønlandsposten 4.8.1966
Attasuts spørgsmål til landstinget
5. Hvilke forholdsregler og krav stillede den danske stat ved Risø's udvinding af malm for at beskytte sundheden, miljøet og naturen for at forebygge, begrænse og bekæmpe eventuel forurening og anden negativ påvirkning af sundheden, miljøet og naturen under og efter Risø's udvinding af malm ved Kuannersuit, og i givet på hvilket (Iov-)grundlag?
Svar
Det har ikke været muligt inden for tidsfristen at få oplyst hvilke forholdsregler og krav der blev stillet i sin tid af den danske stat.
Min kommentar:
Opdatering 15.4.15:
I denne artikel i Atuagagdliutit (Grønlandsposten) fra 6.12.1979 fortæller ingeniør Arne Sørensen, der ledte Risøs miljøundersøgelser, om brydningen i tunnelen i Kvanefjeldet: "Uranen i Kvanefjeld brydes i åben mine" side 1 - fortsætter side 2.
Komite forlanger klar besked om radioaktive stoffer »Komiteen mod uranudvinding i Grønland« er utilfreds med Risø-eksperten Arne Sørensens redegørelse i AG om uranprojektet ved Narssak. Grønlandsposten 31.1.1980
I 1980 blev der udgivet en rapport af ingeniør Arne Sørensen Risø: Strålingsdoser i forbindelse med tunneldrivningen i Kvanefjeld Bind 34 af Uranprojekt Kvanefjeld: Teknisk rapport.
Opdatering 17.4.15:
Mineselskabet GME skriver på sin hjemmeside, at det var Orbicon, der i 1970erne og 80erne lavede miljøundersøgelser
9. Hvor mange arbejdede ved Kuannersuit, incl. lokal fastboende arbejdskraft, under og efter Risø's udvinding af malm ved Kuannersuit siden den sidste halvdel af 1950'erne?
Svar
Det har ikke været muligt inden for tidsfristen at få oplyst hvor mange og hvem der var beskæftiget sin tid af Risø og den danske stat.
Min kommentar
11. Hvilken mineraludvindingsteknologisk, videns- og erfaringsmæssig udvikling har der været siden Risø's udvinding af malm ved Kuannersuit for at beskytte sundheden, miljøet og naturen for at forebygge, begrænse og bekæmpe eventuel forurening og anden negativ påvirkning af sundheden, miljøet og naturen før, under og efter eventuel udvinding af malm ved Kuannersuit, og er der i givet tale om forbedring af beskyttelsen af sundheden, miljøet og naturen end de vilkår, der herskede under Risø's udvinding af malm ved Kuannersuit?
Svar
Er det rimeligt, at politikere henvises til selv at søge dokumentation for i dette tilfælde "sikker minedrift i henseende til sikkerhed, sundhed og miljø?"
Jeg har tidligere skrevet på min blog om, hvordan man bl.a. prøver at sælge uranudvinding på Kuannersuit ved at fortælle om vinmarker ved en uranmine i produktion i Frankrig. Mineeksperten glemte bare at fortælle, at der ikke længere er uranminer i produktion i Frankrig.
Under henvisninger nedenfor er der tre titler 9, 10 og 11, som jeg kan anbefale, hvis man vil læse om virkninger af uranudvinding.
Svar
Det har ikke været muligt inden for tidsfristen at få oplyst hvilke forholdsregler og krav der blev stillet i sin tid af den danske stat.
Min kommentar:
Ingrid Hind nævner i en artikel 13.8.1980 i Socialistisk Dagblad følgende, der tyder på, der må være rapporter i Arbejdstilsynets arkiv: "De arbejder under sikkerhedsforeskrifter for svenske tunnelarbejdere og Arbejdstilsynet kom hver måned."
Og i Atuagagdliutit (Grønlandsposten) 23.8.1979 kan man læse flg.: "Samtidig foretager den engelske helsefysiker Griffin Sydney, Risø, miljøundersøgelser. Der bliver taget urinprøver på mandskabet og vandet fra elven undersøges ligeledes for eventuel stråling og radioaktivitet."
Og i Atuagagdliutit (Grønlandsposten) 23.8.1979 kan man læse flg.: "Samtidig foretager den engelske helsefysiker Griffin Sydney, Risø, miljøundersøgelser. Der bliver taget urinprøver på mandskabet og vandet fra elven undersøges ligeledes for eventuel stråling og radioaktivitet."
Opdatering 15.4.15:
I denne artikel i Atuagagdliutit (Grønlandsposten) fra 6.12.1979 fortæller ingeniør Arne Sørensen, der ledte Risøs miljøundersøgelser, om brydningen i tunnelen i Kvanefjeldet: "Uranen i Kvanefjeld brydes i åben mine" side 1 - fortsætter side 2.
Komite forlanger klar besked om radioaktive stoffer »Komiteen mod uranudvinding i Grønland« er utilfreds med Risø-eksperten Arne Sørensens redegørelse i AG om uranprojektet ved Narssak. Grønlandsposten 31.1.1980
I 1980 blev der udgivet en rapport af ingeniør Arne Sørensen Risø: Strålingsdoser i forbindelse med tunneldrivningen i Kvanefjeld Bind 34 af Uranprojekt Kvanefjeld: Teknisk rapport.
Opdatering 17.4.15:
Mineselskabet GME skriver på sin hjemmeside, at det var Orbicon, der i 1970erne og 80erne lavede miljøundersøgelser
Spørgsmål
9. Hvor mange arbejdede ved Kuannersuit, incl. lokal fastboende arbejdskraft, under og efter Risø's udvinding af malm ved Kuannersuit siden den sidste halvdel af 1950'erne?
Svar
Det har ikke været muligt inden for tidsfristen at få oplyst hvor mange og hvem der var beskæftiget sin tid af Risø og den danske stat.
Min kommentar
Af Ingrid Hinds artikel kan man se, at i det sjak, hun mødte i 1980 på 14 mand var de fleste svenskere og islændinge. 3 var grønlændere.
Spørgsmål
Spørgsmål
11. Hvilken mineraludvindingsteknologisk, videns- og erfaringsmæssig udvikling har der været siden Risø's udvinding af malm ved Kuannersuit for at beskytte sundheden, miljøet og naturen for at forebygge, begrænse og bekæmpe eventuel forurening og anden negativ påvirkning af sundheden, miljøet og naturen før, under og efter eventuel udvinding af malm ved Kuannersuit, og er der i givet tale om forbedring af beskyttelsen af sundheden, miljøet og naturen end de vilkår, der herskede under Risø's udvinding af malm ved Kuannersuit?
Svar
Siden Risø foretog brydning på Kvanefjeld er flere nye uranminer åbnet i bl.a. Canada og Australien. Der kan høstes viden og erfaring fra disse lande om sikker minedrift i henseende til sikkerhed, sundhed og miljø.
Min kommentar
Min kommentar
Er det rimeligt, at politikere henvises til selv at søge dokumentation for i dette tilfælde "sikker minedrift i henseende til sikkerhed, sundhed og miljø?"
Jeg har tidligere skrevet på min blog om, hvordan man bl.a. prøver at sælge uranudvinding på Kuannersuit ved at fortælle om vinmarker ved en uranmine i produktion i Frankrig. Mineeksperten glemte bare at fortælle, at der ikke længere er uranminer i produktion i Frankrig.
Under henvisninger nedenfor er der tre titler 9, 10 og 11, som jeg kan anbefale, hvis man vil læse om virkninger af uranudvinding.
Skrevet af Anne
Henvisninger
Svar fra Dansk Dekommissionering vedr. mine spørgsmål om urantailings og uranmalm på Risø
1. Atomaffald: Hvad skal man gøre med 1.130 Tons Tailings og 3.670 Tons Uranmalm på Risø? Atom Posten 12.6.2014 - Svar fra Dansk Dekommissionering til mig
2. Risø bryder uran i tonsvis, men befolkningen får ingen information, Ingrid Hind, Socialistisk Dagblad, 13.8.1980
3. Grønlands uran og thorium Henning Sørensen Kamikposten Tidsskriftet Grønland 4-5/2008
4. Måske tager nogen fusen på Narssak Grønlandsposten 22.12.1977
5. Vil undgå invasion af 1000 minefolk Grønlandsposten 22.12.1977
6. Komite forlanger klar besked om radioaktive stoffer »Komiteen mod uranudvinding i Grønland« er utilfreds med Risø-eksperten Arne Sørensens redegørelse i AG om uranprojektet ved Narssak. Grønlandsposten 31.1.1980
7. I denne artikel i Atuagagdliutit (Grønlandsposten) fra 6.12.1979 fortæller ingeniør Arne Sørensen, der ledte Risøs miljøundersøgelser, om brydningen i tunnelen i Kvanefjeldet.
"Uranen i Kvanefjeld brydes i åben mine" side 1 - fortsætter side 2
11. Evaluation of nuclear legislation. The issue of rehabilitation of uranium mine sites in Namibia March 23rd, 2015 Natalie A. Renkhoff. 2015. Evaluation of Nuclear Legislation: The issue of rehabilitation of uranium mine sites in Namibia. EJOLT report 22, 50 p.
3. Grønlands uran og thorium Henning Sørensen Kamikposten Tidsskriftet Grønland 4-5/2008
4. Måske tager nogen fusen på Narssak Grønlandsposten 22.12.1977
5. Vil undgå invasion af 1000 minefolk Grønlandsposten 22.12.1977
6. Komite forlanger klar besked om radioaktive stoffer »Komiteen mod uranudvinding i Grønland« er utilfreds med Risø-eksperten Arne Sørensens redegørelse i AG om uranprojektet ved Narssak. Grønlandsposten 31.1.1980
7. I denne artikel i Atuagagdliutit (Grønlandsposten) fra 6.12.1979 fortæller ingeniør Arne Sørensen, der ledte Risøs miljøundersøgelser, om brydningen i tunnelen i Kvanefjeldet.
|
11. Evaluation of nuclear legislation. The issue of rehabilitation of uranium mine sites in Namibia March 23rd, 2015 Natalie A. Renkhoff. 2015. Evaluation of Nuclear Legislation: The issue of rehabilitation of uranium mine sites in Namibia. EJOLT report 22, 50 p.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar