Det er svært at se udsættelsen som andet end en manøvre, der skal forhindre, at denne møgsag over alle møgsager bliver et tema i den kommende valgkamp.
Men udsættelsen giver også en – i det mindste teoretisk – mulighed for at få uddybet emner, som beslutningsgrundlaget kun behandler overfladisk eller slet ikke kommer ind på.
1. Sikkerheden
Sammenligningen mellem slutdepot og mellemlager er baseret på den uudtalte forudsætning, at der ikke sker udsivning fra det førstnævnte, mens radioaktiviteten stadig er betydelig. Burde denne forudsætning ikke diskuteres nærmere, eller i det mindste nævnes? Der er mange eksempler på uventet udsivning fra eksisterende depoter (3).
Flere steder i beslutningsgrundlaget (4) støder man på bekymringen for, om de ”relevante kompetencer” kan vedligeholdes i mellemlagerets funktionstid. Men er det alene på grund af mellemlageret, at kompetencer på det nukleare område skal vedligeholdes? Forestiller man sig virkelig, at de ville blive overflødige, hvis affaldet blev slutdeponeret? Kan man overhovedet forestille sig et højteknologisk samfund, som kan undvære specialister på dette område?
2. Omkostningerne
Også hvad omkostningerne angår, er der behov for uddybning.
Selvfølgelig koster det at have et personale til at drive mellemlageret. Men forestiller man sig, at det skal drives isoleret fra andre aktiviteter på det nukleare område? Er det ikke fornuftigt at drive det sammen med behandlingsstationen for det radioaktive affald, som bliver produceret i fremtiden af hospitaler, industri og forskning? Er det ikke oplagt at placere det i tilknytning til et universitet, hvor der forskes i beslægtede emner? Mellemlagerets placering har naturligvis betydning for udgifterne.
Også hvad omkostningerne angår, er der behov for uddybning.
Selvfølgelig koster det at have et personale til at drive mellemlageret. Men forestiller man sig, at det skal drives isoleret fra andre aktiviteter på det nukleare område? Er det ikke fornuftigt at drive det sammen med behandlingsstationen for det radioaktive affald, som bliver produceret i fremtiden af hospitaler, industri og forskning? Er det ikke oplagt at placere det i tilknytning til et universitet, hvor der forskes i beslægtede emner? Mellemlagerets placering har naturligvis betydning for udgifterne.
Et besøgscenter koster også, men er denne oplysningsvirksomhed ikke af værdi for samfundet? Atom Posten har ikke resurser til at kommentere verdenssituationen i sin helhed, men er der ikke et stort behov for oplysning om a-våben, a-kraft, radioaktivt affald med mere i disse tider? Og kan et besøgscenter ikke bidrage hertil i modsætning til et slutdepot, hvis eneste budskab er, at radioaktivt affald er noget, de stærke påtvinger de svage?
Udover sikkerhed og økonomi er der et tredje vigtigt emne, som beslutningsgrundlaget slet ikke nævner, nemlig
3. Muligheden for at opnå lokal Accept
Udviklingen indtil nu har vist, at slutdeponering er udelukket, hvis flytning af det radioaktive affald skal accepteres af borgerne der, hvor man vil slutdeponere det. Det må siges klart, om man sigter mod en løsning, hvor den lokale befolkning siger ja til at modtage affaldet, eller om man er parat til at gennemtvinge en placering mod den lokale befolknings ønske.
Flytning af det radioaktive affald til et mellemlager kan derimod ske frivilligt, som eksemplet med det hollandske mellemlager COVRA viser (5). Men det forudsætter, at der er tillid til myndighederne, og den tillid er ikke til stede her i landet på nuværende tidspunkt, jf. Aalborg-undersøgelsen (6).
Bag beslutningsgrundlagets forsigtige sprogbrug antydes den holdning, at mellemlageret er for usikkert og for dyrt, mens opmærksomheden fjernes fra slutdepotets svagheder. Uklarhederne og udeladelserne i beslutningsgrundlaget peger i samme retning.
Man kan desværre let forestille sig, at en egentlig skræmmekampagne (7) mod mellemlagerløsningen bliver iværksat senere med det formål at præsentere tvangsdeponering som eneste mulighed.
Vil det folketing, der bliver valgt om nogle måneder, starte den vanskelige proces med at genopbygge borgernes tillid til myndighederne, eller vil det acceptere den ”løsning”, en sådan skræmmekampagne lægger op til?
Spørg jeres folketingskandidater, og spørg dem nu.
Skrevet af Jens
Henvisninger:
Udviklingen indtil nu har vist, at slutdeponering er udelukket, hvis flytning af det radioaktive affald skal accepteres af borgerne der, hvor man vil slutdeponere det. Det må siges klart, om man sigter mod en løsning, hvor den lokale befolkning siger ja til at modtage affaldet, eller om man er parat til at gennemtvinge en placering mod den lokale befolknings ønske.
Flytning af det radioaktive affald til et mellemlager kan derimod ske frivilligt, som eksemplet med det hollandske mellemlager COVRA viser (5). Men det forudsætter, at der er tillid til myndighederne, og den tillid er ikke til stede her i landet på nuværende tidspunkt, jf. Aalborg-undersøgelsen (6).
Bag beslutningsgrundlagets forsigtige sprogbrug antydes den holdning, at mellemlageret er for usikkert og for dyrt, mens opmærksomheden fjernes fra slutdepotets svagheder. Uklarhederne og udeladelserne i beslutningsgrundlaget peger i samme retning.
Man kan desværre let forestille sig, at en egentlig skræmmekampagne (7) mod mellemlagerløsningen bliver iværksat senere med det formål at præsentere tvangsdeponering som eneste mulighed.
Vil det folketing, der bliver valgt om nogle måneder, starte den vanskelige proces med at genopbygge borgernes tillid til myndighederne, eller vil det acceptere den ”løsning”, en sådan skræmmekampagne lægger op til?
Spørg jeres folketingskandidater, og spørg dem nu.
Skrevet af Jens
Henvisninger:
- Beslutningsgrundlag for et dansk mellemlager for lav- og mellemaktivt affald. Udarbejdet af GEUS og DD for en Tværministeriel arbejdsgruppe under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, februar 2015
- Pressemeddelelse fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (11.03.15) . Kommentar i Atom Posten (11.03.15)
- Tyskland (Asse II): Kommentarer i Atom Posten (05.03.13) og (19.03.13). Sverige: Kommentar i Atom Posten (14.05.13). Belgien (Dessel): Kommentar i Atom Posten (23.09.13). Frankrig (Centre de Stockage de la Manche): Kommentar i Atom Posten (09.02.14). USA (WIPP, NM): Kommentar i Atom Posten (30.05.14)
- Beslutningsgrundlaget for et mellemlager, for eksempel side 4. Kommentar i Atom Posten (19.09.13)
- Det hollandske mellemlager COVRA blev etableret med accept fra de lokale myndigheder. Se Annes hjemmeside med artikler om COVRA og kommentar i Atom Posten (01.10.13)
- Aalborg Undersøgelsen 18.9.2014 (DCEA) (PM - Anbefalinger og resultater - Baggrundsrapport). Kommentar i Atom Posten (23.09.14)
- Den er allerede så småt begyndt. Kommentarer i Atom Posten (14.03.15) og (25.03.15).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar