Halvfjerdsårsdagen

I anledning af 70-årsdagen for nedkastningen af den første atombombe over Hiroshima har helsefysiker ved Dansk Dekommissionering, Per Hedemann Jensen (PHJ), skrevet en kronik (1) om virkningerne af denne atombombe og den, der blev kastet over Nagasaki tre dage senere.

Det er hovedsagelig virkningen af den radioaktive stråling på mennesker, PHJ beskæftiger sig med. Den er undersøgt i FN-regi, og materialet herfra er den vigtigste kilde til bestemmelse af risikoen for bl. a. kræft i forbindelse med strålingsudsættelse i almindelighed.

PHJ skriver, at den slags undersøgelser er meget komplicerede, og at usikkerheden er stor. Men man forstår, at PHJ og videnskaben har overvundet vanskelighederne, selvom han er for beskeden til at nævne det direkte.

PHJ’s konklusion (og man fornemmer igen, at den samlede videnskab står bag ham) er, at stråling er en svag kræftfremkalder sammenlignet med for eksempel tobaksrygning.

Der er vist ingen, der tvivler på, at både radioaktiv stråling og tobaksrygning er skadelige for helbredet.

Men det ville have været interessant at få at vide, hvordan man sammenligner disse to mulige årsager til for eksempel kræft. Hvor mange millisievert svarer til hvor mange pakker cigaretter? Hvor meget radon svarer til hvor megen passiv rygning? osv. Hvordan kan man ellers hævde, at tobaksrygning er mere skadelig end stråling?

Jeg synes også, PHJ skulle have fortalt os, hvordan man har udvalgt de 100 000 bestrålede personer, der indgår i undersøgelsen, og hvordan man har bestemt den strålingsdosis, hver enkelt har modtaget.

Jeg har talt om dette med en japaner (2), der som voksen oplevede både krigsårene og tiden derefter. Han kunne blandt andet fortælle, at mange (især unge) af let forståelige grunde forsøgte at skjule, at de havde været i nærheden af de to byer i august 1945, og på grund af det kaos, der herskede i Japan omkring sammenbruddet, var det ikke svært at gøre det. Vi får intet at vide om, hvad man har gjort for at rette op på denne oplagte fejlkilde i undersøgelsen.

PHJ bruger en masse plads på at genfortælle historien om Manhattan-projektet og atombomberne, men giver ingen svar på selv de mest nærliggende spørgsmål til kronikkens konklusion: at stråling er en svag kræftfremkalder.

Det er derfor nødvendigt at spørge, hvad der har været PHJ’s ærinde med kronikken.

Mit gæt er, at det har været at nedtone frygten for radioaktiv stråling her i landet. Hvis PHJ’s ærinde har været et andet, burde han have udtrykt sig anderledes.

Halvfjerdsårsdagen for katastrofen i Hiroshima bliver, så vidt jeg kan se, brugt til at lade den danske offentlighed forstå, at vi ikke behøver at være bekymrede for det radioaktive affald, der er samlet på PHJ’s arbejdsplads.

Den bliver brugt til at fortælle, at vi skal tage det helt roligt, når Dansk Dekommissionering om formodentlig kort tid vil fortælle os, at slutdeponering af affaldet i udkantsdanmark vil være helt ufarlig. I hvert fald for alle os, der ikke bor der.

Af respekt for ofrene i Hiroshima og Nagasaki burde PHJ have valgt et andet tidspunkt til offentliggørelse af denne kronik.

Skrevet af Jens



1. Kronik i Jyllandsposten, den 7. august 2015

2. Fysikeren, dr. Ziro Koba (1915 – 73)