Den officielle begrundelse er, at der er for lidt gas i undergrunden til, at det kan betale sig at fortsætte boringen. Andre har derimod peget på, at det er modstanden fra borgerne, som er den virkelige årsag til standsningen (2).
Modstanden mod boringen i Frederikshavn har været stærk, så den sidste forklaring er den mest sandsynlige. Men modstanden har ikke bare været stærk, den har også ændret karakter i forhold til tidligere.
Demonstrationer og blokader er naturligvis stærke virkemidler, fordi de mobiliserer mange følelser og giver gode billeder i TV. Men de understøtter desværre også den forenklede opfattelse, at i sådanne sager er det følelserne, der står over for sagkundskaben.
De landsdækkende medier har gjort meget lidt for at udfordre dette syn på situationen i Dybvad. De har støttet den opfattelse, at de sagkyndige er sikre på, at boring efter skifergas er miljømæssigt forsvarlig, og føler, at modstanden er useriøs, mens almindelige borgere føler, at de ikke kan stole på eksperternes forsikringer, og er sikre på, at de kan presse politikerne til at standse boringerne.
På det grundlag er dialog mellem parterne naturligvis udelukket.
Disse medier har også gjort alt, hvad de kunne, for at se sagen om det radioaktive affald i dette lys. De har fokuseret på de umiddelbare problemer, og det er uheldigt af to grunde.
For det første, fordi disse sager hænger sammen med nogle, der er endnu større: landets energiforsyning og behandlingen af farligt affald af enhver art. Vi risikerer, at debatten om disse vigtige emner bliver splittet op i skænderier om spektakulære enkeltsager i stedet for at blive set i deres helhed.
For det andet, fordi det afleder opmærksomheden fra den kendsgerning, at det er myndighederne, der har bevisbyrden. De er forpligtet til at give borgerne fyldestgørende, forståelig og upartisk information, og de skal kunne overbevise de omkringboende om, at de ikke udsættes for andre risici end dem, der er nævnt i informationsmaterialet. Myndighederne skal være rede til at lade deres planer underkaste en uafhængig, faglig vurdering (peer review), og den skal være afsluttet i god tid, før afgørelsen træffes.
Naturligvis har folketinget det sidste ord. Men den offentlige debat, som går forud, skal ske på et ordentligt grundlag, hvis folketingets beslutning skal have demokratisk legitimitet.
Det nye – både i sagen om skifergassen og i sagen om det radioaktive affald – er, at borgerne har været betydelig bedre funderet fagligt end ved tidligere lejligheder. De har kunnet pege på mangler, unøjagtigheder og faktuelle fejl i det materiale, myndighederne har produceret, og de har i sagen om det radioaktive affald endda kunnet pege på et alternativ, som myndighederne havde overset. Borgerne er altså blevet langt bedre til at gå ind i en faglig dialog med myndighederne.
Hvis myndighederne også blev bedre til at gå i dialog med borgerne, ville vi være nået langt.
Skrevet af Jens
Henvisninger
1. http://www.skifergas.dk/skifergas-i-danmark/nyheder-om-skifergas/skifergas-boringen-i-dybvad-er-afsluttet.aspx
2. Leder i Information af Jesper Løvenbalk (19.08.15): ”Skifer – farvel og nej tak”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar