Jeg skrev derfor til 2 af de eksperter, der deltog, om de ville have ulejlighed med bare kort at begrunde denne inddragelse af tobaksrygning.
For nylig inddrog en helsefysiker fra DD nemlig også tobaksrygning i en kronik i JP i forbindelse med Hiroshima/Nagasaki. Kronikken er kommenteret på Atom Posten.
Jeg fik dette svar fra en af foredragsholderne:
"Sammenhængen mellem tobaksrøg, radon og lungekræft er beskrevet i mange artikler. Et nemt overblik kan findes på side 3 i Geoviden nr 4. 2010".
Citat slut.
Jeg læste i Geoviden. Her står bl.a.:
"Det er i dag veldokumenteret for både minearbejdere og folk der bor i enfamiliehuse, at det indebærer en øget risiko for senere i livet at få lungekræft at blive udsat for radon og radon-datterprodukter. Risikoen stiger i takt med mængden af radon, man udsættes for, og i de fleste tilfælde vil de ramte være rygere. Risikoen ved at blive udsat for radon er ca. 25 gange større for rygere end for personer, som aldrig har røget, men risikoen er også betydelig for ikke-rygere (figur på side 2)."
Jeg svarede så, at jeg kender til denne sammenhæng og spurgte:
"Men hvad er formålet med at kombinere den viden med information om uranudvinding?"
Citat slut
Hertil fik jeg dette svar:
"Kære Anne Albinus.
Dette sidste spørgsmål har jeg ingen kommentarer til.
Hilsen"
Citat slut
Men jeg har en kommentar:
Jeg synes, det er særdeles vigtigt, at borgerne og politikerne bliver informerede og oplyste om de miljø- og sundhedsmæssige risici ved en eventuel uranmine i Kvanefjeld.
Minen vil belaste miljøet i en uoverskuelig fremtid, så der hviler en tung informations- og oplysningsbyrde på de ansvarlige myndigheder og tilkaldte eksperter. Eksperterne skal ikke bare kende stoffet, men også kunne formidle det til de mennesker, som vil blive berørt af uranminen.
Hvis det, borgerne husker fra mødet, er noget med cigaretter, er det efter min mening ikke i orden. Med mindre formålet skulle være, at man vil have borgerne i nærheden af minen og arbejderne til at holde op med at ryge, for risikoen ved lungekræft er ganske rigtig mange gange større for en ryger, når denne udsættes for radon end for en ikke-ryger.
"Det er i dag veldokumenteret for både minearbejdere og folk der bor i enfamiliehuse, at det indebærer en øget risiko for senere i livet at få lungekræft at blive udsat for radon og radon-datterprodukter. Risikoen stiger i takt med mængden af radon, man udsættes for, og i de fleste tilfælde vil de ramte være rygere. Risikoen ved at blive udsat for radon er ca. 25 gange større for rygere end for personer, som aldrig har røget, men risikoen er også betydelig for ikke-rygere (figur på side 2)."
Jeg svarede så, at jeg kender til denne sammenhæng og spurgte:
"Men hvad er formålet med at kombinere den viden med information om uranudvinding?"
Citat slut
Hertil fik jeg dette svar:
"Kære Anne Albinus.
Dette sidste spørgsmål har jeg ingen kommentarer til.
Hilsen"
Citat slut
Men jeg har en kommentar:
Jeg synes, det er særdeles vigtigt, at borgerne og politikerne bliver informerede og oplyste om de miljø- og sundhedsmæssige risici ved en eventuel uranmine i Kvanefjeld.
Minen vil belaste miljøet i en uoverskuelig fremtid, så der hviler en tung informations- og oplysningsbyrde på de ansvarlige myndigheder og tilkaldte eksperter. Eksperterne skal ikke bare kende stoffet, men også kunne formidle det til de mennesker, som vil blive berørt af uranminen.
Hvis det, borgerne husker fra mødet, er noget med cigaretter, er det efter min mening ikke i orden. Med mindre formålet skulle være, at man vil have borgerne i nærheden af minen og arbejderne til at holde op med at ryge, for risikoen ved lungekræft er ganske rigtig mange gange større for en ryger, når denne udsættes for radon end for en ikke-ryger.
I øvrigt mener jeg, at en time er for lidt til at give ordentlig information og oplysning til borgere om så stort et emne med så alvorlige og uoverskuelige miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser, som en uranmine vil medføre ved Kvanefjeld. Også selv om der er tid til at besvare spørgsmål efter 4 oplæg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar