I forbindelse med slutdepotprocessen er det siden 2001 blevet lovet, at der skulle inddrages uafhængige internationale eksperter til at granske processen og bl.a. de tekniske forhold omkring etablering af slutdepotet.
Ministre og politikere har fremført det, og i Beslutningsgrundlaget fra 2008 står side 48:
Granskning af processen
”Der vil blive inddraget et uafhængigt internationalt panel af eksperter fra f.eks. IAEA eller NEA for at granske processen og de tekniske forhold omkring etablering af slutdepotet, herunder sikkerhedsanalyserne. Dette skal sikre, at kvaliteten af arbejdet lever op til de krav, der stilles internationalt.”
Dette er ikke sket.
Når der er blevet spurgt til inddragelse af uafhængige internationale eksperter, er der svaret, at det vil ske i projekteringsfasen. Det er udspekuleret, for på så sent et tidspunkt er der næppe nogen, der vil kritisere et slutdepot.
12. marts 2015 bestemte folketingets partier, at et mellemlager skulle undersøges yderligere, og slutdepotet blev lagt på hylden. I 2017, skal folketinget vælge mellem et slutdepot (nedgravning og glemsel) eller et mellemlager (hvor der holdes øje med affaldet i mindst 100 år).
22.1.2016 spurgte et borgergruppemedlem fra Bornholm forskningsministeren:
"Hvorfor bringes der ikke ekspertise ind fra udlandet, hvor man har eller påtænker at lave sådan et mellemlager?"
Forskningsministeren svarede 9.2.2016 (min fremhævning):
"I forbindelse med udarbejdelsen af beslutningsgrundlaget for mellemlagerløsningen i 2015 blev der foretaget besøg på mellemlagerfaciliteter i Holland, Tyskland og Norge. Disse besøg gav værdifuld viden om, hvordan mellemlagre kan etableres og drives. I forbindelse med de yderligere undersøgelser af mellemlagerløsningen vil dette vidensgrundlag blive søgt uddybet ved inddragelse af internationale eksperter. Som det fremgår af uddannelses- og forskningsministerens tidligere svar af 18. januar 2016, så er inddragelse af udenlandske eksperter en mulighed ved den udbudsforretning af konsulentopgaver, der er under behandling for tiden."
COWI og Studsvik skal bistå DD og GEUS med mellemlagerstudier
10. februar 2016 offentliggør Dansk Dekommissionering på sin hjemmeside, at svenske Studsvik sammen med COWI A/S skal lave delstudier til de yderligere mellemlagerstudier, som DD og GEUS laver (min fremhævning):
Studsvik var også en del af teamet, der lavede forstudiet fra maj 2011 sammen med COWI og bl.a. DD. Da jeg tidligere henvendte mig til Studsvik og COWI for at få at vide, hvem der var forfatter til afsnittene om dybe borehuller, kunne det ikke oplyses. COWI oplyste kun, at Studsvik var en del af teamet.
Da en borger på et borgermøde i foråret 2014 i forb. med miljøvurderingen spurgte, hvorfor myndighederne ikke havde indkaldt uafhængige internationale eksperter som lovet i Beslutningsgrundlaget 2008, svarede direktøren i DD, at det havde været meget vigtigt for DD at få Studsvik med i forstudiet, og at COVRA, det hollandske mellemlager hjælper DD med klassificering. COVRA har ikke bekræftet dette overfor mig på min forespørgsel.
"Dansk Dekommissionering har indgået kontrakt med COWI A/S som led i det forberedende arbejde til en politisk beslutning om, hvad der skal ske med det radioaktive affald.
COWI A/S har indgået samarbejde med det svenske firma Studsvik Nuclear AB om løsning af opgaven og skal bistå med to delstudier:
COWI A/S har indgået samarbejde med det svenske firma Studsvik Nuclear AB om løsning af opgaven og skal bistå med to delstudier:
- En sammenligning af sikkerheden ved et mellemlager og et slutdepot. Sammenligningen tager bl.a. udgangspunkt i de gennemførte generiske studier af slutdepot (2011) og beslutningsgrundlaget for et mellemlager for lav- og mellemaktivt affald (2015).
- Et overslag over økonomien ved anlæg og drift af et mellemlager i Danmark samt en efterfølgende slutdepotløsning.
Studsvik var også en del af teamet, der lavede forstudiet fra maj 2011 sammen med COWI og bl.a. DD. Da jeg tidligere henvendte mig til Studsvik og COWI for at få at vide, hvem der var forfatter til afsnittene om dybe borehuller, kunne det ikke oplyses. COWI oplyste kun, at Studsvik var en del af teamet.
Da en borger på et borgermøde i foråret 2014 i forb. med miljøvurderingen spurgte, hvorfor myndighederne ikke havde indkaldt uafhængige internationale eksperter som lovet i Beslutningsgrundlaget 2008, svarede direktøren i DD, at det havde været meget vigtigt for DD at få Studsvik med i forstudiet, og at COVRA, det hollandske mellemlager hjælper DD med klassificering. COVRA har ikke bekræftet dette overfor mig på min forespørgsel.
Nu inddrages Studsvik for 2. gang. Da Cowis og Studsviks delstudier skal indgå i DD's og GEUS' samlede rapport om kriterier for lokalisering, sikkerhed og økonomi ved et dansk mellemlager, kan DD og GEUS udvælge det, de ønsker skal komme frem. Vi har ikke fået garanti for, at delstudierne offentliggøres separat.
- At konsulenter laver et delstudium, som DD og GEUS selv vælger udfra, er ikke det samme som uafhængig ekspert-granskning af en plan.
- Hvordan kan folketingsmedlemmerne i 2017 vælge mellem slutdepot og mellemlager, når de ikke får uafhængig granskning af planerne?
Skrevet af Anne
Henvisninger
Beslutningsgrundlag for et dansk mellemlager for lav- og mellemaktivt affald
Udarbejdet af GEUS og DD for en Tværministeriel arbejdsgruppe under Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse
Februar 2015
Kronik JP 16.2.16 Hvad med dansk atomaffald?
Februar 2015
Kronik JP 16.2.16 Hvad med dansk atomaffald?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar