Klik på foto for artikler om Covra - Hollands langtidsmellemlager for radioaktivt affald

tirsdag den 9. februar 2016

Ny Hjemmeside om det danske Atomaffald

Efter at Forskningsministeriet (UFM) ved regeringsdannelsen i juni 2015 overtog sagen om det radioaktive affald, er der 3.2.2016 oprettet en ny hjemmeside på UFM’s side med titlen:


Hjemmesiden er overskuelig og let at gå til. Det umiddelbare indtryk er, at sagen bliver behandlet efter alle kunstens regler og skrider planmæssigt frem mod en afgørelse uden problemer af nogen art.


For os, der har fulgt sagen gennem længere tid, er det dog kun layoutet, der er nyt. Indholdet er det samme:

1) Hjemmesiden er helt enøjet. Der bliver kun henvist til materiale produceret af eller for de statslige myndigheder, og kritik eksisterer tilsyneladende ikke. 
For eksempel findes tidligere sundhedsminister Astrid Krags tale ved høringen på Børsen (22.10.12) i manuskript, men der står ikke noget om, at ministeren forlod Børsen straks efter at have holdt sin tale og uden at høre på den kritik af slutdepot-planen, der kom til udtryk efterfølgende. Det var en hån mod de borgmestre, som havde arrangeret mødet, og mod deltagerne i det hele taget.

2) Kun tekniske og administrative forhold i forbindelse sagen med berøres. Der står intet om konsekvenserne for det lokalsamfund, der risikerer at blive påtvunget et slutdepot med store mængder af radioaktivt og giftigt affald. Intet om, hvordan naboerne til et fremtidigt slutdepot stiller sig til projektet. Intet om, hvordan udsigten til at få et slutdepot i nærheden har påvirket og stadig påvirker de omkringboende. 


3) Det nævnes ikke, at mellemlageret kun kom ind i myndighedernes overvejelser, fordi lokale borgere og andre udenforstående pressede på for det. Det var ikke de statslige myndigheder, men borgergrupper, der havde fundet frem til dette løsningsforslag og taget kontakt til og besøgt det hollandske mellemlager COVRA ved Vlissingen (1).

4) Vigtige grunde til at vælge mellemlageret forties: Muligheden for, at der indenfor de næste 100 år bliver udviklet teknologier, som gør det muligt at omdanne dele af det langlivede affald til isotoper med kortere halveringstid ved kernefysiske metoder. Muligheden for at bruge et mellemlager til oplysningsvirksomhed i forbindelse med radioaktivitet og radioaktiv stråling, som man gør det i COVRA allerede nu. Som bl. a. denne sag har vist, er der hårdt brug for en sådan oplysningsvirksomhed her i landet.


5) Det nævnes, at der har været afholdt borgermøder i de berørte kommuner i foråret 2014, og man kan se de 
præsentationer, repræsentanterne for SUM, DD, SIS og GEUS brugte. Der står intet om deltagernes reaktion på forslaget om slutdeponering ved disse møder. Den var ellers ikke til at tage fejl af: Total afvisning og protester mod den arrogance over for borgerne, som
slutdepot-forslaget er udtryk for (2). Stærkest var reaktionen på mødet i Rønne. Jeg tror ikke, stemningen på Bornholm har været sådan siden den dag i 1658, da svenskerne blev smidt ud.

Det er tydeligt både ved læsning af hjemmesiden og af andre officielle udmeldinger, at embedsværket ser det som sin opgave at støtte sin minister i tykt og tyndt, og at de skiftende ministre har haft meget lidt lyst til at udtale sig om dette emne, endsige diskutere det med de berørte borgere.

Men er det loyalt over for ministeren, at embedsmænd forsøger at skjule ubekvemme kendsgerninger? Tror man virkelig, at kendsgerninger holder op med at eksistere, bare fordi de ikke findes på ministeriets hjemmeside? Tror man, at omdefinering (3) og anden jonglering med ordene kan få reelle problemer til at forsvinde? Og hvordan forestiller man sig, at den slags fiksfakserier påvirker tilliden til officielle udmeldinger generelt?


Er det i orden, at de politisk ansvarlige alene støtter sig til den håndplukkede, danske sagkundskab i denne sag? At de lukker øjnene for, at uafhængige sagkyndige har været meget kritiske over for de danske slutdepot-planer? Er det i orden, at folketingsmedlemmer fra alle partier først lovpriser mellemlagerløsningen (4) og derefter passivt ser til, når ministeren lader embedsmænd, hvis negative holdning til mellemlageret er velkendt, undersøge denne mulighed?

Behandlingen af radioaktivt og giftigt affald er et stort problem, der har både tekniske, politiske, økonomiske, miljømæssige og befolkningsmæssige sider (5). Grundlæggende er det af etisk karakter: Hvordan bør vi behandle hinanden? Og hvilken verden ønsker vi at overlade til vores efterkommere?


Layout alene gør det ikke. Mildt sagt.

1 kommentar:

  1. Tak for din artikel, godt vi har Anna´s hjemmeside
    www.atomaffaldklarhed.dk, vi glemmer ikke ...

    SvarSlet