I Uranbjerget kan man læse, at den nervepirrende historie om den grønlandske uran begyndte allerede, inden den første atombombe blev kastet over Japan i august 1945. Det grønlandske uranpotentiale var blevet nærstuderet i forbindelse med det amerikanske bombeprojekt (side 11).
- I 1956 opdagede danske geologer uran og andre radioaktive stoffer i Kvanefjeldet/Kuannersuit
- "Op igennem den kolde krig har danske skatteydere financieret adskillige kostbare efterforskningsprojekter på Kuannersuit" (side 11)
- Men grønlandske og danske græsrødder satte hælene i i 1980 og bremsede det hele (side 12)
For- og bagside af Risøs reklame for uranudvindingsprojektet:
Kemikere på Risø udviklede sidst i 1970'erne en ny metode til at trække uran ud af malmen. "Vi er temmelig sikre på at vi kan udvinde uran af den grønlandske malm efter en hel ny metode, sagde projektleder Jørgen Jensen til AG i juni 1981. Samme Jørgen Jensen er i dag ansat som rådgiver for GME, hvor han har vildledt om bl.a. uranminer og vinmarker. I Kuannersuit News 2011, siger han også side 7:
"Fjeldet vil ligne sig selv. Selv om der bliver tale om en åben mine, vil der i det store billede kun ske minimale ændringer."
"Ligne sig selv" og "minimale ændringer"!?
Hvordan kan Kvanefjeldet ligne sig selv efter 37 års udvinding af REE/uran?
Man kan se 2:42 inde i denne video fra GME, hvordan Kvanefjeld mister sin top. Jørgen Jensen bør uddybe sin argumentation.
REE/uranprojektet vil ændre landskabet:
"Fjeldet vil ligne sig selv. Selv om der bliver tale om en åben mine, vil der i det store billede kun ske minimale ændringer."
"Ligne sig selv" og "minimale ændringer"!?
Hvordan kan Kvanefjeldet ligne sig selv efter 37 års udvinding af REE/uran?
Man kan se 2:42 inde i denne video fra GME, hvordan Kvanefjeld mister sin top. Jørgen Jensen bør uddybe sin argumentation.
REE/uranprojektet vil ændre landskabet:
- Kvanefjeldet vil blive fyldt med vand og blive til en sø
- Store mængder gråbjerg vil fylde i landskabet og
- dæmningerne ved Taseq vil rage op i landskabet, indtil de kollapser.
I Grønlandsposten/Atuagagdliutit og i Ingeniøren, begge digitaliserede, kan man læse om begejstringen i Danmark over uranfundene:
Statsgeolog Asger Bertelsen sagde i 1960: "Der er arbejde til os i de næste 100 år" (foto nedenfor).
4.8.1966: Mulighed for udnyttelse af uranmalmen i Grønland: På Risø er man nået frem til en proces, der menes at kunne give et rimeligt udbytte af uranforekomsterne i Grønland, men man er ikke så langt fremme, at et endeligt svar kan gives
1.9.1966: Grønlandsk uran-udvinding en storpolitisk afgørelse: Kvanefjeld-uranens betydning afhænger af, om danske atomkraftværker skal udstyres med letvandsreaktorer, der er afhængige af amerikanske uran-leverancer, eller med tungtvandsreaktorer, der vil kunne drives med grønlandsk uran
3.8.1967 Grønlands uran får en chance Atomforsøgsstationen Risø har fundet en metode til udvinding af uran, men det bliver næppe aktuelt førend om 10-15 år
6.6.1968 Atter boringer efter uran i Kvanefjeld
2.4.1969 1,5 mio kroner til uran undersøgelser
7.2.1974 Kvanefjeldets uran skal drive atomkraftværker De stigende priser på uran gør det rentabel at udnytte den grønlandske uran. Det vil vare cirka 5 år, før en uranfabrik kan opføres ved Kvanefjeldet
17.10.1974 Politisk beslutning om uranen i 1977 Energikrisen har skabt øget interesse om uran
29.11.1974 Ingeniøren: "150 tons uranmalm fra Kvanefjeldet i Vestgrønland skal nu oparbejdes i en lille pilot-plant enten i Frederikssund eller på de tidligere Schou-fabrikker i Ravnsholm, som det rådgivende kemiske ingeniørfirma Haldor Topsøe A/S har købt. Kontrakt om projektet er netop indgået mellem Risø og Haldor Topsøe, fortæller civilingeniør Emil Sørensen, Risø’s kemi-afdeling. I de kommende måneder skal udstyr til forsøgsanlægget indkøbes. Anlægget skal kunne behandle ca. 100 kg pulveriseret malm pr. time mod de 3-4 kg i timen, man hidtil har kunnet behandle i Risø’s laboratorieopstilling."
13.11.1975 Store uranforekomster sporet i Østgrønland
20.11.1975 Mange uafklarede forhold omkring Kvanefjeldets uran - men uranen ligger der, ca. 16.000 tons, nok til at forsyne Danmark med energi i en meget lang årrække
3.6.1976: En begrundelse for EFs interesse for Grønlands fremtid: Interessante betragtninger om betydningen af grundstoffet lithium, der findes på Grønland
22.7.1976 Grønland må udlevere sit uran til Danmark og til EF af KUAK
30.8.1979 Uranmangel truer og kan fremskynde Narssak-projektet: Endnu ingen uranmangel inden for EF, men det kan komme hurtigt og presse priserne i vejret, siger for manden for det internationale energiagentur, departementschef Niels Ersbøll, til AG
27.9.1979 En international konference om uranudvinding i København
6.12.1979 Risø bygger uranfabrik som forsøg Anlægget bliver i givet fald model for uranfabrikken i Kvanefjeld
6.12.1979 Uranen i Kvanefjeld brydes i åben mine - og det mindsker de miljømæssige risici på selve arbejdspladsen - side 2
31.1.1980 Komité forlanger klar besked om radioaktive stoffer
13.3.1980 3 uranprojekter gennemføres i Sydgrønland
13.3.1980 Siumut kræver uranstop til sommer: Partiets hovedbestyrelse mener, at befolkningen skal have flere oplysninger om ressourceudvindingens konsekvenser, inden der fortsættes
27.3.1980 Uranundersøgelserne i landstinget: Det grønlandske landsstyre stoppede energiministeren
27.3.1980 Regelmæssig lægekontrol er overflødig i Kvanefjeld Det har ingen nyttevirkning siger Arbejdstilsynets overlæge Ole Svane
11.6.1980 Pilotanlægget på Risø skal starte efter ferien: Vi er temmelig sikre på, at vi kan udvinde uran af den grønlndske malm på en helt ny måde, siger projektleder Jørgen Jensen
22.7.1976 Grønland må udlevere sit uran til Danmark og til EF af KUAK
30.8.1979 Uranmangel truer og kan fremskynde Narssak-projektet: Endnu ingen uranmangel inden for EF, men det kan komme hurtigt og presse priserne i vejret, siger for manden for det internationale energiagentur, departementschef Niels Ersbøll, til AG
27.9.1979 En international konference om uranudvinding i København
6.12.1979 Risø bygger uranfabrik som forsøg Anlægget bliver i givet fald model for uranfabrikken i Kvanefjeld
6.12.1979 Uranen i Kvanefjeld brydes i åben mine - og det mindsker de miljømæssige risici på selve arbejdspladsen - side 2
31.1.1980 Komité forlanger klar besked om radioaktive stoffer
13.3.1980 3 uranprojekter gennemføres i Sydgrønland
13.3.1980 Siumut kræver uranstop til sommer: Partiets hovedbestyrelse mener, at befolkningen skal have flere oplysninger om ressourceudvindingens konsekvenser, inden der fortsættes
27.3.1980 Uranundersøgelserne i landstinget: Det grønlandske landsstyre stoppede energiministeren
27.3.1980 Regelmæssig lægekontrol er overflødig i Kvanefjeld Det har ingen nyttevirkning siger Arbejdstilsynets overlæge Ole Svane
11.6.1980 Pilotanlægget på Risø skal starte efter ferien: Vi er temmelig sikre på, at vi kan udvinde uran af den grønlndske malm på en helt ny måde, siger projektleder Jørgen Jensen
19.6.1980 Har Danmark opgivet den grønlandske uran? af KUAK, Komitéen imod uranudvinding i Grønland
26.6.1980 14 mand graver sig een kilometer ind i Kvanefjeldet
1980 Hvorfor skifter Siumut mening?
31.7.1980 Fortsat kortlægning af uran i Grønland Men ingen udvinding efter sommeren
30.10.1980 Forslag om at placere uranfabrik ca. 100 km nordøst for Narssaq by: Det vil bl.a. betyde en række miljømæssige fordele siger projektleder Jørgen Jensen, Risø, der er ophavsmand til ideen
20.11.1980 Væsentligt argument for at udvinde uran i Grønland bortfaldet Danmark mister kun lige adgang til atombrændsel fra EF, hvis uranen i Kvanefjeld bliver liggende
18.12.1980 Flytning af uranfabrikken løser ikke miljøproblemer svar fra KUAK til Jørgen Jensen Risø
24.3.1982 Muligheden for vandkraft til uranminen undersøges Finansudvalget bevilger 3,6 mio kr til undersøgelser i Jonas Dahl Land
27.10.1982 Minister i dilemma om grønlandsk uran Tom Høyem varm fortaler for atomkraft
28.3.1983 Uran af højere kvalitet
Risø udsendte i december 1983 en pressemeddelelse, da alle rapporterne om Kvanefjeld var færdige. De tekniske og økonomiske muligheder for en rentabel uranmine og en hertil hørende uranfabrik så gunstige ud, står der side 220 i Uranbjerget, "når man ser det ud fra Risøs perspektiv."
Nogle af de vigtigste punkter var bl.a. (side 220):
1. Der kan med sikkerhed brydes 56 mio tons uranholdig lujavrit med et gennemsnitligt indhold på 365 gram uran pr. ton malm, svarende til 20.400 tons ren uran. Og det vil vel at mærke kunne gøres i en åben mine. Foruden uran, det primære produkt, vil man også få mulighed for at udvinde andre grundstoffer såsom: lithium, beryllium, jern, mangan, gadolinium, zirkonium, niobium, tin, lanthan, ytterbium og thorium. De findes i høje koncentrationer i lujavritten, men den mulighed har Risøforskerne dog ikke taget hensyn til i deres vurdering af fremtidsudsigterne, skriver forfatterne til Uranbjerget
2. Risøforsøgene har vist, at man kan trække 80% af uranen ud af malmen
3. Det er umuligt med den aktuelle information "at give en endelig vurdering af en eventuel minevirksomheds påvirkning af miljøet, men mens minevirksomheden er igang, vil det "formentlig være muligt med passende kontrol- og rensningsforanstaltninger at holde forureningen på et acceptabelt niveau. Efter minevirksomhedens ophør vil såvel det åbne brud som depot for udludningsrest (red. tailings) udgøre potentielle forureningskilder. Der skal findes løsninger til effektiv begrænsning af udsivning af forureningskomponenter fra disse kilder" (Hovedrapport og pressemeddelelser i Forskningscenter Risø - Direktionens arkiv (Arkiv nr 1916+B02). ok 1. 1956-2006 Uranudvinding. RA.)
Der står i Uranbjerget side 221, at der refereres til de forsøg, som Arne Sørensen omtalte i Grønlandsposten i december 1979, og som er beskrevet mere udførligt i Kim Pilegaards miljørapport (1983). Af min korrespondance med diverse eksperter fra dengang har disse forsøg næppe fundet sted.
(...)
5. Minevirksomheden forventes at beskæftige 560-600 personer. Etableringen vil give jobs til 350-400 i følgeerhverv. 50% af direkte ansatte i virksomheden vil være hjemmehørende i Grønland. I følgeerhvervene 90%.
Størstedelen af den danske presse viste ikke stor interesse for Risøs rapporter. De refererede bare hovedrapporten. Da man vidste, at Danmark ikke ville få atomkraft, var aviserne trætte af at skrive både om atomkraft og om uran i Grønland (Uranbjerget side 222).
Ålborg Stiftstidende, der var tilhænger af uranudvinding i Kvanefjeld, citerede ledende grønlandske politikere: Jonathan Motzfeldt (Siumut) Aqqaluk Lynge (IA) og Lars Chemnitz (Atassut) "der ganske vist ikke alle er principielt modstandere af uranudvinding, men som dog er enige om, at der ikke kan være tale om at hente uranen op, før man er helt sikker på, at de potentielle miljømæssige påvirkninger er under kontrol."
"Politiken og Information slår i deres artikler, hhv. "Uran for 20 milliarder i grønlandsk fjeld" (POL 16.12.1983) og "Ingen uran fra Grønland" (INF 17.12.1983) på samme strenge som Ålborg Stiftstidende: Et stort flertal i Grønland synes at være imod uranminedrift, ergo bliver det ikke til noget foreløbig, om nogensinde" (222-223).
Den 25. januar 1984 skriver Jørgen Fleischer, AG's chefredaktør, der er tilhænger, side 6 (under signaturen Jûlut):
"Stort overskud og nye arbejdspladser"
"Om 10 år er det muligt at starte en minedrift, der vil give et tusind nye arbejdspladser og et årligt overskud på 40 mill. kr. Forekomsten ligger let tilgængelig. Men det hele er ikke så nemt som det lyder. For det drejer sig om uranen, og for de fleste unge mennesker i Grønland er uran en pestilens, der betyder ded og ødelæggelse af naturen. Brydning af uran er et spørgsmål om politisk beslutning, der næppe lader sig realisere i dag. Men landets økonomi kan blive så anstrengt, at man vil blive nødt til at skele til uranens muligheder."
28.3.1984 svarer Peter Bach fra KUAK Jørgen Fleischer: Uranudvinding giver mange problemer:
26.6.1980 14 mand graver sig een kilometer ind i Kvanefjeldet
1980 Hvorfor skifter Siumut mening?
31.7.1980 Fortsat kortlægning af uran i Grønland Men ingen udvinding efter sommeren
30.10.1980 Forslag om at placere uranfabrik ca. 100 km nordøst for Narssaq by: Det vil bl.a. betyde en række miljømæssige fordele siger projektleder Jørgen Jensen, Risø, der er ophavsmand til ideen
20.11.1980 Væsentligt argument for at udvinde uran i Grønland bortfaldet Danmark mister kun lige adgang til atombrændsel fra EF, hvis uranen i Kvanefjeld bliver liggende
18.12.1980 Flytning af uranfabrikken løser ikke miljøproblemer svar fra KUAK til Jørgen Jensen Risø
24.3.1982 Muligheden for vandkraft til uranminen undersøges Finansudvalget bevilger 3,6 mio kr til undersøgelser i Jonas Dahl Land
27.10.1982 Minister i dilemma om grønlandsk uran Tom Høyem varm fortaler for atomkraft
RISØS rapporter om Kvanefjeld
Risø udsendte i december 1983 en pressemeddelelse, da alle rapporterne om Kvanefjeld var færdige. De tekniske og økonomiske muligheder for en rentabel uranmine og en hertil hørende uranfabrik så gunstige ud, står der side 220 i Uranbjerget, "når man ser det ud fra Risøs perspektiv."
Nogle af de vigtigste punkter var bl.a. (side 220):
1. Der kan med sikkerhed brydes 56 mio tons uranholdig lujavrit med et gennemsnitligt indhold på 365 gram uran pr. ton malm, svarende til 20.400 tons ren uran. Og det vil vel at mærke kunne gøres i en åben mine. Foruden uran, det primære produkt, vil man også få mulighed for at udvinde andre grundstoffer såsom: lithium, beryllium, jern, mangan, gadolinium, zirkonium, niobium, tin, lanthan, ytterbium og thorium. De findes i høje koncentrationer i lujavritten, men den mulighed har Risøforskerne dog ikke taget hensyn til i deres vurdering af fremtidsudsigterne, skriver forfatterne til Uranbjerget
2. Risøforsøgene har vist, at man kan trække 80% af uranen ud af malmen
3. Det er umuligt med den aktuelle information "at give en endelig vurdering af en eventuel minevirksomheds påvirkning af miljøet, men mens minevirksomheden er igang, vil det "formentlig være muligt med passende kontrol- og rensningsforanstaltninger at holde forureningen på et acceptabelt niveau. Efter minevirksomhedens ophør vil såvel det åbne brud som depot for udludningsrest (red. tailings) udgøre potentielle forureningskilder. Der skal findes løsninger til effektiv begrænsning af udsivning af forureningskomponenter fra disse kilder" (Hovedrapport og pressemeddelelser i Forskningscenter Risø - Direktionens arkiv (Arkiv nr 1916+B02). ok 1. 1956-2006 Uranudvinding. RA.)
Der står i Uranbjerget side 221, at der refereres til de forsøg, som Arne Sørensen omtalte i Grønlandsposten i december 1979, og som er beskrevet mere udførligt i Kim Pilegaards miljørapport (1983). Af min korrespondance med diverse eksperter fra dengang har disse forsøg næppe fundet sted.
(...)
5. Minevirksomheden forventes at beskæftige 560-600 personer. Etableringen vil give jobs til 350-400 i følgeerhverv. 50% af direkte ansatte i virksomheden vil være hjemmehørende i Grønland. I følgeerhvervene 90%.
Størstedelen af den danske presse viste ikke stor interesse for Risøs rapporter. De refererede bare hovedrapporten. Da man vidste, at Danmark ikke ville få atomkraft, var aviserne trætte af at skrive både om atomkraft og om uran i Grønland (Uranbjerget side 222).
Ålborg Stiftstidende, der var tilhænger af uranudvinding i Kvanefjeld, citerede ledende grønlandske politikere: Jonathan Motzfeldt (Siumut) Aqqaluk Lynge (IA) og Lars Chemnitz (Atassut) "der ganske vist ikke alle er principielt modstandere af uranudvinding, men som dog er enige om, at der ikke kan være tale om at hente uranen op, før man er helt sikker på, at de potentielle miljømæssige påvirkninger er under kontrol."
"Politiken og Information slår i deres artikler, hhv. "Uran for 20 milliarder i grønlandsk fjeld" (POL 16.12.1983) og "Ingen uran fra Grønland" (INF 17.12.1983) på samme strenge som Ålborg Stiftstidende: Et stort flertal i Grønland synes at være imod uranminedrift, ergo bliver det ikke til noget foreløbig, om nogensinde" (222-223).
Den 25. januar 1984 skriver Jørgen Fleischer, AG's chefredaktør, der er tilhænger, side 6 (under signaturen Jûlut):
"Stort overskud og nye arbejdspladser"
"Om 10 år er det muligt at starte en minedrift, der vil give et tusind nye arbejdspladser og et årligt overskud på 40 mill. kr. Forekomsten ligger let tilgængelig. Men det hele er ikke så nemt som det lyder. For det drejer sig om uranen, og for de fleste unge mennesker i Grønland er uran en pestilens, der betyder ded og ødelæggelse af naturen. Brydning af uran er et spørgsmål om politisk beslutning, der næppe lader sig realisere i dag. Men landets økonomi kan blive så anstrengt, at man vil blive nødt til at skele til uranens muligheder."
28.3.1984 svarer Peter Bach fra KUAK Jørgen Fleischer: Uranudvinding giver mange problemer:
"I AG nr. 4, 1984 omtaler Jûlut Risø's nyeste rapporter om udvindingen af uranen i Kvanefjeldet. Af
omtalen fremgår det at udvindingen af uranen vil give et årligt overskud på 40 mio. kr. og 1000 nye arbejdspladser heraf 600 til grønlændere. Såvel i overskriften som på
forsiden bekendtgøres det med store typer at udvinden af uranen vil
medføre »Stort overskud og nye
arbejdspladser«.
KUAK — Komiteen imod uranudvinding i Grønland finder, på baggrund af en kritisk gennemgang af Risø's rapporter, at disse konklusioner er yderst tvivlsomme, og de giver et meget ensidigt billede af konsekvenserne af en uranbrydning."
Til sidst slår Peter Bach/KUAK fast, at der allerede nu skal siges nej til brydningen. I samme nummer af AG er en læser fra Aasiaat, Bertil de Waal forarget over Fleischers og andre atomkrafttilhængeres spillen hasard med menneskeskæbner. De Waal skriver bl.a.:
"På forsiden af Atuagagdliutit nr. 4 stråler et stort billede og en billedtekst, der lyder »hvis vi bryder kvanefjelduranen: Stort overskud og mange arbejdspladser«. Bortset fra et lille pip om »de unge mennesker i Grønland«, som altså er negativt indstillet, så stråler hele artiklen af optimisme og glæde over at Grønland råder over sådanne rigdomme, som uranen antages at være.
Nu er der næppe nogen, der kan beskylde »Julut« for at være ubegavet eller dårlligt oplyst. Derfor er det dobbelt ansvarsløst, at han lader optimismen komme så klart til udtryk.
(...)
Listen af problemer er umådelig. Skal vi sikre os nogle millioner og nogle arbejdspladser, og så samtidig være så kyniske, at vi lukker øjnene for de problemer, som vi kommer til at påføre andre mennesker — og vore efterkommere? Dén tankegang hører vist ikke hjemme i dette land.
Bertil de Waal
Aasiaat
PS. Jeg er ikke ung, men jeg er negativt indstillet alligevel. Det er nemlig ikke os alle, der bliver ansvarsløse fordi vi bliver ældre"
KUAK — Komiteen imod uranudvinding i Grønland finder, på baggrund af en kritisk gennemgang af Risø's rapporter, at disse konklusioner er yderst tvivlsomme, og de giver et meget ensidigt billede af konsekvenserne af en uranbrydning."
Til sidst slår Peter Bach/KUAK fast, at der allerede nu skal siges nej til brydningen. I samme nummer af AG er en læser fra Aasiaat, Bertil de Waal forarget over Fleischers og andre atomkrafttilhængeres spillen hasard med menneskeskæbner. De Waal skriver bl.a.:
"På forsiden af Atuagagdliutit nr. 4 stråler et stort billede og en billedtekst, der lyder »hvis vi bryder kvanefjelduranen: Stort overskud og mange arbejdspladser«. Bortset fra et lille pip om »de unge mennesker i Grønland«, som altså er negativt indstillet, så stråler hele artiklen af optimisme og glæde over at Grønland råder over sådanne rigdomme, som uranen antages at være.
Nu er der næppe nogen, der kan beskylde »Julut« for at være ubegavet eller dårlligt oplyst. Derfor er det dobbelt ansvarsløst, at han lader optimismen komme så klart til udtryk.
(...)
Listen af problemer er umådelig. Skal vi sikre os nogle millioner og nogle arbejdspladser, og så samtidig være så kyniske, at vi lukker øjnene for de problemer, som vi kommer til at påføre andre mennesker — og vore efterkommere? Dén tankegang hører vist ikke hjemme i dette land.
Bertil de Waal
Aasiaat
PS. Jeg er ikke ung, men jeg er negativt indstillet alligevel. Det er nemlig ikke os alle, der bliver ansvarsløse fordi vi bliver ældre"
I Danmark mente mange, at atomkraft var en farlig teknologi, som det var uansvarligt at bruge, og politikerne forstod budskabet (side 225 i Uranbjerget).
29.3.1985 vedtog Folketinget, at den offentlige energiplanlægning skal tilrettelægges uden brug af atomkraft.
- I dag venter vi på miljøvurderingen af det genoplivede Kvanefjeldsprojekt
- På Risø kan Dansk Dekommissionering ikke finde frem til en plan for sikker langtidsopbevaring af bare 1130 tons tailings fra forsøg på Risø med udvinding af uran af malm fra Kvanefjeld. Det er en lillebitte mængde i forhold til de hundrede millioner tons tailings, som GME's 37-årige mineaktivitet vil efterlade
- Hvordan kan grønlænderne have tillid til, at nogen kan sikre en opbevaring af mange hundrede millioner tons affald, der udsender radioaktiv stråling i milliarder af år?
Miljøvurderingen/VVM'en vil efter al sandsynlighed oplyse, at der er lav risiko for mennesker og miljø ved minen og i nærheden, og at der er lille risiko for dæmningsbrud ved Taseq.
