Klik på foto for artikler om Covra - Hollands langtidsmellemlager for radioaktivt affald

onsdag den 22. februar 2017

Atomaffald: En Kommentar til et Afslag fra Kristeligt Dagblad

Den 16.02 sendte jeg denne kommentar til Kristeligt Dagblad (KD) til en artikel bragt den 15.2:

Kort- og Langlivet Radioaktivt Affald
Det var med glæde, jeg læste artiklen: ”Lokalsamfund står sammen mod atomaffald” den 14 – 2. Dette emne er blevet stedmoderlig behandlet i de landsdækkende medier, men det betyder meget for de borgere, der risikerer at få en atomlosseplads i nærheden af deres hjem.
Jeg må dog protestere mod nedennævnte passage i faktaboxen:
”Størstedelen af affaldet er kortlivet og har en halveringstid på under 30 år, mens en mindre del er langlivet og har en halveringstid på over 30 år”
Sammenholdt med prof. Ølgaards bemærkning i slutningen af artiklen: 
Affaldet har efterhånden stået på Risø i en del år, så der er ikke meget radioaktivitet tilbage”
bibringer den læseren det helt forkerte indtryk, at affaldet er godt på vej til at blive ufarligt.
En halveringstid på for eksempel 30 år betyder naturligvis, at halvdelen af det radioaktive stof er væk efter 30 år. Den resterende halvdel halveres i løbet af de næste 30 år, og så videre. Efter ti halveringstider, dvs. 300 år, vil der være ca. en tusindedel af det radioaktive stof tilbage.
Da radioaktive stoffer kan være skadelige selv i helt små mængder, er der god grund til at vente mindst ti halveringstider, før affaldet ”frikendes”. I Sverige, hvor man har større mængder af radioaktivt affald (og større erfaring med håndtering af det), sætter man grænsen til 500 år.
Mindst lige så vigtigt er det, at flere isotoper i det danske radioaktive affald har halveringstider, der er meget, meget længere end de 30 år, der nævnes i faktaboxen.
For eksempel er halveringstiden for plutonium-239 ca. 24 000 år, mens den for Uran-238 er ca. 4,5 mia år. Det er helt misvisende at betegne disse halveringstider bare som værende ”over 30 år”. 
For de to isotopers vedkommende skal man vente i tidsrum af ufattelig længde, før radioaktiviteten er aftaget til en tusindedel af det oprindelige, og det er blandt andet derfor, at problemerne med opbevaring af den slags affald er så store.
Jeg synes, det er meget beklageligt, at Dansk Dekommissionering (DD) er kilde til ”oplysninger”, der er så vildledende.
Emnet radioaktivitet og radioaktiv stråling er svært tilgængeligt og virker angstfremkaldende på mange. DD og andre offentlige institutioner burde derfor have en særlig forpligtelse til at informere offentligheden om dette emne på en måde, der forståelig, fyldestgørende og upartisk.
Jens Bjørneboe

KD har ikke ønsket at bringe kommentaren med henvisning til manglende plads. KD har heller ikke bragt andre indlæg, der peger på artiklens åbenlyse nedtoning af farligheden af det radioaktive affald. 
Min Kommentar hertil er, at afslaget kun kan fortolkes som et udtryk for en ubegrænset tillid til bladets egne kilder og et manglende ønske om at se sagen fra mere end en synsvinkel. Som seriøst dagblad burde KD have en interesse i også at lade den anden part komme til orde.
Jeg skjuler ikke, at jeg har en holdning til dette emne (3). Jeg er ikke ekspert og giver mig heller ikke ud for at være det. 
Men alle og enhver kan kontrollere rigtigheden af kommentarens udsagn:
For det første: Påstanden om, at artiklen prøver at bibringe læseren det helt forkerte indtryk, at affaldet er godt på vej til at blive ufarligt, kan som nævnt kontrolleres ved at sammenholde faktaboxens ”oplysninger” med prof. Ølgaards bemærkninger sidst i artiklen. 
Nogle af de radioaktive isotoper i affaldet er først henfaldet efter millioner, ja milliarder af år. (4) Så det ligner manipulation at skrive, at ”langlivet affald har en halveringstid på over 30 år”. 
For det andet: Påstanden om, at halveringstiderne for Plutonium-239 og Uran-238 har de omtrentlige værdier, der er nævnt i kommentaren, kan kontrolleres på nettet (Google, Wikipedia). Disse halveringstider har været kendt længe, og de er på ingen måde kontroversielle.
For det tredje: Påstanden om, at disse isotoper findes i det danske radioaktive affald, kan kontrolleres ved hjælp af data fra Dansk Dekommissionering selv.
Artiklen viser efter min mening:
  • at KD kun har satset på kilder, der repræsenterer den ene side i debatten 
  • at KD er blevet narret af folk, der mestrer kunsten at optræde som neutrale autoriteter, hvis løsninger udelukkende er baseret på dybe, videnskabelige overvejelser 
  • at KD ikke har været opmærksom på, at statslige institutioner har forsømt deres forpligtelse til at give borgerne forståelig, fyldestgørende og upartisk information.
Det er naturligvis godt, at KD skriver om det radioaktive affald. Det er et emne, som andre landsdækkende medier stort set har negligeret. 
Jeg synes bare, at KD skulle bruge de samme journalistiske grundregler i denne sag, som de bruger i alle andre. 

Skrevet af Jens

Henvisninger:

  1. ”Lokalsamfund står sammen mod atomaffald”. Artikel i Kristeligt Dagblad (14.02.17).
  2. Det er: Struer Kommune, Skive Kommune, Kerteminde Kommune, Lolland Kommune og Bornholms Regionskommune.
  3. Bloggen Atom Posten, som jeg skriver sammen med Anne Albinus, har kommenteret sagen om det radioaktive affald siden november 2012
  4. Inventorieopgørelse side 31 i Danmarks Nationale Rapport til EU, august 2015. t.o. har den svenske strålesikkerhedsmyndighed skrevet følgende i en Rapport fra det svenske kärnavfallsraadet 2015:11 Nuclear Waste State of the Art Report 2015 side 19 - 23 (min fremhævning):
  5. The Swedish Radiation Safety Authority (SSM) writes in its consultation response to the Swedish EPA that Denmark needs to describe the composition and content of the waste more thoroughly and to present the different alternative designs for a final repository in greater technical detail. SSM also believes it is important that the possible environmental consequences are presented for normal function of the final repository as well as for events with low probability but with great consequences (worst case scenarios). The Swedish NGO Office for Nuclear Waste Review (MKG) summarizes its review statement by saying that the Danish plans for siting and building a final repository are so inadequate that only the proposal of continued interim storage of the waste is at all feasible. Read Sweden’s response and the statements of other reviewing bodies on the Swedish EPA’s website.7 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar