Efterforskning

Her til morgen har Efterforskerne på P1 en stort opsat historie på hjemmesiden:

”Ny giftig viden: Flere tusinde tønder skjult i Nordsjælland”.

De har fundet ud af, at firmaet Lars Foss Kemi i perioden fra midten af 1960’erne til 1974 dumpede ca. 3000 tønder med giftige stoffer i vandhuller i Fredensborg – Humlebæk – området i Nordsjælland. 

Stofferne er klorerede opløsningsmidler, der anses for at være kræftfremkaldende. De er opløselige i vand og kan derfor spredes via grundvandet. 

Det er alvorligt for de mennesker, der bor i området. Det er hårdt for den region, der hænger på udgifterne til oprensning. Det giver problemer med drikkevandsforsyningen, når det er nødvendigt at lukke boringer, hvor der er for lidt vand i giften.

Men det giver ingen problemer for dem, der i sin tid var ansvarlige for dumpningen, og som tjente på disse aktiviteter. Dengang var de ikke forbudt og dermed basta. Lovgivningen sørgede og sørger stadig for, at det altid er skatteyderne, der hænger på regningen. 

Når man har fulgt sagen om det radioaktive affald, kunne man godt ønske sig, at Efterforskerne havde forsket lidt mere i hændelsesforløbet dengang: 

• Hvem valgte de steder, hvor man slutdeponerede det giftige affald, og hvilke begrundelser gav de for at vælge disse steder? 
• Prøvede de offentlige myndigheder at forhindre deponeringen?
• Blev der lavet sikkerhedsanalyser, som viste, at affaldet ikke ville sive ud i miljøet?
• Var der et kontaktforum med repræsentanter for de involverede parter?
• Var der et uvildigt ekspertpanel, hvor de berørte borgere kunne henvende sig om tekniske problemer og de juridiske og etiske spørgsmål, der var forbundet med deponeringen?

Jeg kender ikke svarene på disse spørgsmål, men gætter på, at det er nej. 

For der er sket fremskridt på dette område i de sidste 40 – 50 år. 

Den gang dumpede man affaldet på den nærmeste losseplads. Nu får man geologer til at udpege de steder, hvor de politiske problemer er mindst.

Den gang håbede man på, at tønderne ville holde, fordi der var så lidt ilt vandet, at de ikke rustede. Nu hyrer man eksperter til at lave indviklede beregninger, således at ønsketænkningen får en uigennemskuelig, matematisk form.

Den gang drømte man ikke om at spørge de omkringboende, før man smed affaldet i mosen. Nu omdefinerer man affaldet, før man smider det ud. Nu opretter man et kontaktforum, hvor en hel masse mennesker spilder en hel masse tid med at diskutere referatet fra sidste møde, mens afgørelserne bliver truffet andetsteds. Nu ansætter man uvildige eksperter til at blive fornærmede, når borgerne ikke uden videre tror på deres sludder.

Så sig ikke, at der ikke er sket fremskridt. 

Men er det de fremskridt, vi har brug for?

Skrevet af Jens