Fuld Skrue

Jesper Møller Grimstrup (JMG) har i en kommentar (1) med titlen:

”Sæt fuld Skrue på Udvikling af moderne Atomkraft og syntetisk Kød”

anbefalet, at der satses på forskning i en række emner, som efter hans mening kan hjælpe os ud af den nuværende alvorlige miljø- og klimakrise.

De fleste er vel enige med JMG i, at der er brug for mange nye ideer og megen forskning på det vidtstrakte område, han peger på. Der er heller ingen tvivl om, at det haster.

Alligevel mangler der noget vigtigt i det storslåede perspektiv, JMG ruller ud for vores blikke. 

Der er helt sikkert brug for udvikling af ny teknologi, men ofte vil det jo være sådan, at teknologi under udvikling, og som ikke er gennemprøvet, tager sig bedre ud end gamle teknologier, hvis skavanker befolkningerne verden over har lært at kende på den hårde måde. 

Det gælder i særdeleshed for atomkraft, men jeg har det indtryk (uden at vide det, indrømmet), at noget lignende er tilfældet for nogle af de andre teknologier, som nævnes i JMG’s kommentar. 

Derfor er det er ikke tilstrækkeligt at udvikle nye teknologier. Før man beslutter sig for at bruge dem, er det nødvendigt at kunne præsentere et troværdigt overblik over alle fordele og alle ulemper ved dem. 

Vi mangler ikke begejstrede beskrivelser af alt det, moderne atomkraft, CO₂-lagring, syntetisk kød osv. tilsyneladende kan gøre for menneskeheden. 

Men kritiske redegørelser og debat er der knap så meget af: Lever de nye teknologier op til de store ord i avisartikler og bevillingsansøgninger? Er alt så uproblematisk, som det ser ud for de mennesker, der arbejder med disse ting, og som (helt forståeligt) brænder for dem? Hvordan sikrer man, at nye teknologier også bliver vurderet af uvildige og kompetente folk, så vi undgår de overraskelser, der har plaget den ”gamle” atomkraft? Hvor er den uafhængige forskning og den debat, som kan identificere de svage punkter i tilhængernes udmeldinger? Og som vel at mærke kan gøre det, før noget går galt?

Forskerne i firmaet Seaborg Technologies (2), der efter eget udsagn forsker i a-kraft, som er intet mindre end ”bæredygtig, sikker og billig”, har utvivlsomt lært meget ved at studere det, der gik galt for deres forgængere. 

Men de er ikke de eneste, der har lært af den historie. Store befolkningsgrupper har lært – direkte eller indirekte – hvordan det kan gå, når store teknologi-projekter bliver virkeliggjort. Hvor de små meget ofte bliver kørt over af de store, men hvor det er de små, der hænger på den, hvis noget går galt (3). 

Befolkningernes tillid til officielle udmeldinger og forsikringer er for længst slidt op, især når det drejer sig om atomkraft, og den tillid skal genopbygges, hvis de politiske beslutninger skal kunne holde i de mange år, der skal til for at realisere løsningerne. Klima- og miljøkrisen er også en tillidskrise.

Siden den første industrielle revolution i slutningen af 1700-tallet har teknologien påvirket Jordens klima og dermed livsbetingelserne for både mennesker og andre levende væsener. Nu er der ingen vej tilbage, og kun teknologien kan redde os. Men den skal anvendes på en måde, det store flertal kan forstå og acceptere, og det kræver regeringer med demokratisk legitimitet (4). Andre styreformer er (udover at være uacceptable af andre grunde) for ustabile til at kunne gennemføre en indsats i den størrelsesorden.

Det kræver borgere, som er velinformerede om disse ting. Men det kræver først og fremmest offentlige myndigheder, der kan overbevise borgerne om, at der bliver forsket i alle relevante emner, og at man i det hele taget kan stole på dem. Det sidste er desværre ingen selvfølge, som Aalborg-undersøgelsen (5) klart har vist.

Hvis borgerne får oplevelsen af, at de i stedet for upartiske og afvejede vurderinger bliver spist af med propaganda, fremført af et prekariat, der ikke har andre steder at gå hen for at tjene daglønnen, så er projektet dømt til at mislykkes.

Løsningen på den nuværende klima- miljø- og tillidskrise kræver en forskningsindsats, hvor der med JMG’s ord bliver sat ”fuld skrue på”. Men befolkningerne skal have tillid til, at skruen drejer den rigtige vej rundt. 

Skrevet af Jens Bjørneboe

Henvisninger:

1. Jesper Møller Grimstrup, PhD og forsker i teoretisk fysik. Kommentaren var i Information (05.01.19).
2. Seaborg Technologies, Titangade 11, 2200 København. Hjemmeside: https://seaborg.dk/intro
3. Sagen om det danske radioaktive affald kan illustrere denne problemstilling. Se Annes hjemmeside (atomaffaldklarhed.dk). Men der er andre eksempler.
4. Det er naturligvis svært at forklare, hvad ”demokratisk legitimitet” helt præcist vil sige. Men i Mats Andréns bog: ”Nuclear Waste Management and Legitimacy”, Routhledge Explorations in Environmental Studies (2012), kan man finde en dybtgående analyse af dette begreb. Den er omtalt i Atom Posten: ”Kerneaffaldshåndtering og Legitimitet” (04.05.13).
5. Se: ”Kommentar til Spørgeskemaundersøgelse omkring Deponi af radioaktivt Affald”, Atom Posten (23.09.14).