- Jeg mener, fakta er vigtig for at kunne træffe de rigtige valg, så jeg bringer indlægget her.
Seniorforskeren er if. JP en af landets mest vidende fortalere for atomkraft. Som sådan må han også have viden om atomaffald, men fra 2011 - 2018 under den første nedgravningsplan for det danske atomaffald udtalte han sig hverken for eller imod nedgravningsplanen.
Denne plan blev stoppet i 2018 af et enigt folketing, fordi politikerne lod sig overbevise af 5 borgergruppers og 5 kommuners kritik af planen: nedgravningsdybden og sikkerhedshorisonten var helt utiltrækkelig.
 |
| Høring på Børsen 22.10.12 arrangeret af borgmestrene i de dengang 5 udpegede slutdepotkommuner |
Borgerne kunne ikke få svar i Danmark på deres spørgsmål om atomaffald
De måtte hente hjælp hos min fysiker mand. Jeg engagerede mig også, og med gratis hjælp fra udenlandske eksperter, kom borgergrupperne og vi igennem en lang tung læringsproces om radioaktivt affald og opbevaring af det på kort og langt sigt.
Der var heller ingen borgerinddragelse.
Borgergrupperne anbefalede et mellemlager som i Holland, hvor affaldet kan opbevares forsvarligt i 100 år.
 |
| HABO Hal med tønder i gulvet med højaktivt affald på det hollandske mellemlager COVRA. |
Der er nu en proces igang med et nyt opgraderet lager lidt længere inde i landet ved Risø. Mængden svarer kun til 2 Rundetårn. Men affaldet er en udfordring, fordi det er affald fra en forskningsinstitution. Parallelt arbejdes med en nedgravning, et såkaldt slutdepot i større dybde og med en længere sikkerhedshorisont end den i den første plan.
Det skal være i brug senest 2073. If. GEUS’ skrivebordsstudier er de mest egnede steder de grønne på denne illustration.
If. GEUS er hele landet i spil. I 2024 skulle kommuner have tilbudt sig selv til yderligere boringer, men dette er forsinket.
Seniorforskeren siger i JP om atomaffaldet ”Det skal graves ned i jorden, forsegles, pakkes væk, adskilles fra menneskemiljøet. For altid.”
Vedr. det højaktive affald fra atomkraftværker, de brugte brændselsstave, findes der endnu ingen steder i verden, hvor man har lavet et dybt geologisk slutdepot. Bortset fra WIPP i USA hvor der er deponeret affald fra hæren med transuraner.
Flere danske atomkrafttilhængere hævder, at man i Sverige og Finland har løst problemet med slutdepoter til brugt brændsel. Men det kobberbeholdersystem som både det svenske og det finske dybe slutdepot bygger på til det højaktive affald er blevet kritiseret af bl.a. prof. emer. i korrosionslære ved Stockholms Tekniske Universitet Christofer Leygraf. Desuden har der i forbindelse med Svensk Kärnbränslehantering AB/SKBs teoretiske modeller i forskellige forsøg været uforklarlig korrosion.
Seniorforskeren henviser til, at svenske myndigheder finder, at atomaffald godt kan deponeres, og at det ikke vil udgøre en risiko for mennesker og miljø.
Her undlader seniorforskeren at fortælle, hvad der skete i 2013 i Sverige.
SKB, der opbevarer det svenske atomaffald, informerede i begyndelsen af 2013 den svenske strålesikkerhedsmyndighed om, at der kunne være affald i slutdepotet til kortlivet affald SFR, der ikke skulle have været deponeret der. Det drejer sig om 2844 tønder, der i 1994 blev placeret i SFR, og som man må tage op igen for at finde ud af, hvad tønderne indeholder, da dokumentationen er misvisende. Det drejede sig om ukendt affald, det såkaldte historiske affald der stammer fra Studsvik en forskningsinstitution, ligesom Risø var.
Hos Dansk Dekommissionering der opbevarer det danske atomaffald er lignende tønder med ukendt affald. I alt 4800. De kan ikke åbnes og karakteriseres nøjagtigt eller ompakkes. For der findes ikke anlæg til ompakning af sådant affald endnu.
Sverige har endnu ikke et slutdepot til historisk affald. Man regner med, at et sådant vil kunne stå klar fra 2050. Det betegnes som SFL, og man kan se lidt om det her i Loma programmet.
Atomkrafttilhængere skylder borgerne reel oplysning, ikke et skønmaleri.
Det gælder også de lovpriste små modulære reaktorer. Det er ikke sikkert, at den vision overlever.
