I et dybt geologisk depot, WIPP, i New Mexico i USA, opbevares lav- og mellemradioaktivt affald med transuraner fra det amerikanske militærs forskning og produktion af kernevåben. I februar eksploderede en affaldstønde i depotet, og radioaktivt materiale sivede ud i omgivelserne.
Årsagen til eksplosionen er formodentlig en kemisk reaktion mellem nitrater i affaldet og cellulose i det kattegrus, man har tilsat tønderne for at opsuge væsker. Man frygter, at noget lignende kan ske i mere end 300 andre tønder.
Hvad kan vi i Danmark lære af denne begivenhed? Vi kan naturligvis lære, at man ikke skal bruge kattegrus indeholdende cellulose til at opsuge væsker i affaldsbeholdere, der indeholder nitrat. Men begivenheden viser også, hvor svært det er at gardere sig mod alt det, der kan gå galt i et slutdepot for radioaktivt affald.
Ved slutdeponering opgiver man kontrollen med affaldet, og derfor er det nødvendigt på forhånd at tage højde for alt, hvad der kan gå galt senere hen, og som kan føre til, at affaldet siver ud i omgivelserne, mens det stadig er radioaktivt.
Det kan man ikke. For det første, fordi man ikke kender alle de processer, som kan forekomme i slutdepotet efter lukningen. For det andet, fordi de mange af de processer, man ved kan forekomme, kun er kendt til en vis grad. For det tredje, fordi selv processer, man kender og kender godt, alligevel risikerer at blive overset. Det sidste er, hvad ulykken i WIPP har vist. Den voldsomme reaktion mellem nitrat og organiske stoffer som cellulose er velkendt og beskrevet i elementære kemibøger.
Myndighederne har i vid udstrækning henvist til sikkerhedsanalyser, når de skulle begrunde, at slutdepotet var sikkert. Ulykken i WIPP har endnu en gang mindet os om, hvor usikker denne begrundelse er.
Sikkerhedsanalyser er ellers ikke så lette at gennemskue, fordi de indeholder formler og langstrakte computerberegninger, der får dem til at se objektive og uangribelige ud. Det er besværligt for kritikere at sætte sig ind i de mange enkeltheder og tekniske finesser, og skulle det alligevel ske, kan eksperterne bare producere analyser med endnu flere enkeltheder og endnu flere tekniske finesser. Kritikerne skal nok blive hægtet af, før eller siden. Sikkerhedsanalyserne ligner derfor det ultimative våben i kampen mod genstridige borgere.
Men det er slet ikke nødvendigt at undersøge disse sikkerhedsanalyser i detaljer. De hviler på et usikkert grundlag, og denne usikkerhed vil forplante sig til resultatet, uanset, hvor mange enkeltheder og tekniske finesser, beregningerne indeholder. Det er en gammel erkendelse, at matematik nok kan bruges til at organisere viden om naturen, så den bliver lettere tilgængelig, men ikke kan skabe en sådan viden. Ny viden om naturen får man naturligvis kun ved at iagttage den.
Matematik kan bruges til meget, men ikke til alt. Ligesom kattegrus.
Skrevet af Jens
Kilder
Ingen kommentarer:
Send en kommentar