Klik på foto for artikler om Covra - Hollands langtidsmellemlager for radioaktivt affald

søndag den 25. maj 2014

Atomaffald: Hvorfor får Slutdepotsagen lov til at sejle?

I Frankrig hævdede myndighederne efter Tjernobyl-ulykken, at den radioaktive sky stoppede ved den franske grænse. Det var medvirkende til, at der blev oprettet en uafhængig organisation, Criiradder arbejder for at forbedre information og beskyttelse af offentligheden mod ioniserende stråling/radioaktivitet. I medierne omtales den ofte som "Frankrigs nukleare gruppe af vagthunde." 

I Sverige har miljøorganisationerne oprettet en kerneaffaldsgranskning MKG. 

I begge lande er der atomkraft, mellemlagre for langlivet radioaktivt affald og slutdepoter for kortlivet radioaktivt affald. Selv om Danmark ikke er et atomkraft-land, viser sagen om slutdepotet for atomaffaldet fra Risø med tydelighed, at det havde været nyttigt for oplysningen af borgerne og af politikerne, der skal tage beslutninger, hvis vi havde haft en uafhængig organisation, der havde kunnet granske i sagen og stille kritiske spørgsmål. Også den dag vi står med et slutdepot eller et mellemlager, er det vigtigt at have en uafhængig organisation, der kan være vagthund.

Nu kan myndighederne vrøvle og vildlede. Helt uforståeligt er det, at den nationale presse vælger at tie, og at Danmarks Radio overlader det til  regionale kanaler at beskæftige sig med et emne, der er et nationalt problem.

Tegning af Claus Deleuran fra 70'erne om diverse løsninger på affaldsproblemet

Slutdepotsagen lover ikke godt for fremtidige sager, hvor Centrum vil udnyttet Periferien, når danske forskere heller ikke tør udtale sig kritisk, og miljøorganisationerne stikker hovedet i busken.

Danske myndigheders beskrivelse af slutdepotprocessen til IAEA

Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) fremhæver åbenhed, gennemsigtighed og en høj grad af borgerinddragelse i sin nationale rapport fra 2011 i forb. med IAEA's fælles aftale om sikkerhed for håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald:

"In the Parliamentary decision from 2003 it was stated, that it is of utmost importance to make the process open and transparent. Hence, stakeholder involvement and information is a major issue in the process. Besides the presentations of the preliminary studies, two hearings regarding the ‘Basis for Decision’ have been held and a leaflet describing the project has been produced. Moreover, there are plans of public hearings and a high degree of stakeholder involvement in the coming phases of the project." (side 38)

Men det er vildledning at fremhæve ovennævnte over for andre IAEA-lande, når processen har været det modsatte, nemlig lukkethed, fortielser, fordrejninger og manglende inddragelse af de 5 berørte kommuner og deres borgere.

Borgerne har stillet mange af de samme spørgsmål til Dansk Dekommissionering (DD), SUM og GEUS, som IAEA-lande gør til Danmark. Se diverse rapporter med spørgsmål fra IAEA-lande og svar fra Danmark her.

Jeg har tidligere i 4 indlæg karakteriseret spørgsmål-svar situationen som "Kafka i atomaffaldet":
Myndighederne lever ikke op til deres opgave at svare borgerne klart og korrekt og give dem de data, de beder om.

Danske myndigheders svar til IAEA-lande om pladsudvælgelses-processen 

Et anonymiseret IAEA-land beder Danmark beskrive pladsudvælgelses-processen i forbindelse med spørgsmål til Danmarks 4. nationale rapport 2011:

"Please briefly describe the main steps of the site selection process for the LILW repository, and in which step it is necessary to obtain public consent? What is the reason to choose a “Decide and Defend” approach, rather than a “Volunteer” or combine approach in achieving public acceptance?" 

(red. LILW repository = slutdepot for lav og mellemaktivt affald)

Danmark/SIS svarer bl.a.:

"The method of a parliamentary decision on the siting of the repository rather than seeking volunteers is a normal Danish way of siting necessary infrastructure projects such as railways, motorways, power lines, etc. Also, it is not expected that there will be volunteers for hosting the repository."


Her afslører Danmark sig selv som et land, der vælger at tvinge kommuner modsat lande som Sverige, Finland og Australien, hvor der eksisterer et kommunalt veto. Samtidig afslører Danmark sig som et land, der ikke har lært af andre steder i verden, hvor slutdepotprocesser er strandet:

"Det nytter ikke noget at gennemtrumfe en beslutning om at placere et depot for atomaffald uden at have lokalbefolkningen med. Det står efterhånden klart for amerikanerne, efter de har bakset med at etablere slutdepot i Yucca Mountain i Nevada i årtier," kunne man læse på NPInvestor 30.1.12 (1)




 De røde pletter er de først udpegede områder til et slutdepot for radioaktivt affald. 

 De blå er de pt. 6 udpegede områder. I 2015 udpeges 2 og i 2016 udpeges det endelige sted,
 medmindre Folketinget vælger en mellemlagerløsning 2014/15




Et "goddag mand økseskaft-svar" 


Hvis en borger spørger til slutdepotet, får man ofte et svar, der er copy-pastet fra Beslutningsgrundlaget i 2008. Derved kan man få det indtryk, at der ikke er helt styr på processen her 6 år efter. 

En borger spurgte for eksempel Dansk Dekommissionering (DD) om de 233 kg særligt affald, højaktivt affald omdefineret til langlivet mellemaktivt: "Hvilke former for beholdere skal de 233 kg særligt affald pakkes i, hvis ​de skal slutdeponeres? 

DD svarede: "Der kan først tages stilling til beholdervalg når vi kender et eventuelt slutdepots udformning og placering. Her skal valget af beholdere indgå i en samlet sikkerhedsvurdering, da beholderne er en vigtig del af barrieresystemet, og dermed af sikkerhedsanalyserne."

Til det kan man spørge, hvordan kan man foretage en strategisk miljøvurdering, når ingen endnu ved, hvordan slutdepotet skal se ud, hvad der konkret skal i det, hvordan det bliver pakket, og hvor det skal ligge?

Processen burde være foregået anderledes. Man kan argumentere for, at valget af den korrekte slutdeponimetode – et valg, der endnu ikke er truffet i Danmark - må komme før pladsvalget. Et depotprojekt må først fastslå, hvor sikkert det skal være og derefter vise det ved hjælp af et detaljeret koncept, der tager højde for de krav, der må stilles til de lokale geologiske og hydrologiske forhold. 


"Men det undrer forskerne i Det Danske Center for Miljøvurdering, at miljøvurderingen først kommer ind på et tidspunkt, hvor lokaliteterne er udpeget. Den burde i stedet være tænkt ind fra starten: 

- Radioaktivt affald skal deponeres på en måde så vi undgår skade for menneskers sundhed og miljøet, og her kan den strategiske miljøvurdering spille en stor rolle. Miljøvurderingen medtager en bredere vifte af hensyn til mennesker og miljø end de parametre, der er med i de undersøgelser, som udpegningen af de seks områder er foretaget på baggrund af. Desuden er muligheden for at bruge miljøvurderingens mere åbne proces og borgerdeltagelse ikke blevet udnyttet", siger miljøvurderingscentrets leder, professor Lone Kørnøv.


Er Statens Institut for Strålebeskyttelse uafhængig?


DD håber, de beholdere på Risø, der nu er godkendt til mellemlager, også godkendes til slutdepot. Men er det ikke det samme som at sige til SIS, der er den nationale institution, der endeligt godkender slutdepotet, at de skal godkende beholderne og containerne?

De sikkerhedsanalyser, der er lavet i COWIs forstudie maj 2011 er foreløbige og på et tænkt slutdepotkoncept, dvs. al kritik kan afvises med, at der senere vil blive lavet sikkerhedsanalyser i forhold til koncept og geologi. Kun hvis de endelige sikkerhedsanalyser viser, at depotet kan lade sig gøre, bliver det til noget. Her kan man stille det spørgsmål: Kan man forestille sig, at SIS på et meget sent tidspunkt afviser slutdepotkonceptet, hvis der fremkommer sikkerhedsanalyser, der viser, at slutdepotkonceptet ikke er forsvarligt på det endeligt udpegede sted? Er SIS et uafhængigt organ, når det er en del af sundhedsstyrelsen, der igen er en del af sundhedsministeriet?


Hvad er der blevet af selvstændig tænkning i Danmark?


Mangel på kritisk national presse, på kritiske miljøorganisationer, på kritiske forskere og på kritiske folketingsmedlemmer efterlader ikke blot borgere og kommuner i de 6 udpegede områder i en helt urimelig og uretfærdig situation. Også tusindvis af fremtidige generationer svigtes på det sted, der får slutdepotet. De vil undre sig over, hvordan et discountdepot kunne blive vedtaget i 2014/15, når man både på skrift og i tale (del 2) var informeret om, det ville sive med radioaktive og giftige stoffer. Ønsker danske folketingsmedlemmer virkelig at blive foragtet af kommende generationer? Tænker de ikke på, at der i forvejen ligger en regning på 700 mio. kroner for oprydning af 10 danske giftgrunde?


                  Illustration fra Politiken 25.5.14: Tusindvis af giftgrunde renses tidligst i 2019


Slutdepotet skal opføres af hensyn til de kommende generationer, fordi vi skal rydde op efter os selv, fremføres det. Men er slutdepotkonceptet, hvor man blander kortlivet og langlivet radioaktivt affald i utilstrækkelig dybde og med utilstrækkelig sikkerhedshorisont ansvarlig oprydning? Slutdepotkonceptet er derfor også blevet kritiseret af flere udenlandske eksperter. 

Man kan spørge, hvorfor den udenlandske kritik ikke gør indtryk på folketinget? Hvorfor læner folketinget sig - bortset fra Liberal Alliance og nogle få folketingsmedlemmer - op ad beslutningen fra 2003? Det tyder på manglende evne til læring og en forældet forstokkethed.

I Danmark er der tradition for at tro, at hvis vi ikke taler om et problem,  forsvinder det nok. Men kritik af et projekt kan netop få indvendingerne frem i tide. 


Slutdepotkonceptet er blevet underkendt af udenlandske eksperter


Slutdepotkonceptet er blevet underkendt af flere internationale eksperter (se nedenfor under pkt. 2), og senest har en international anerkendt kerneaffaldsekspert, der har arbejdet 40 år i branchen og rådgivet IAEA, EU-Kommissionen, OECD/NEA og flere store lande, oplyst, at han ikke kender nogen lande, der som Danmark omdefinerer brugt brændsel ved at fortynde eller fordele det for at få en lavere koncentration af varme eller af radioaktive isotoper. (2)

Det eneste håb, der er tilbage, er, at flere folketingsmedlemmer får øjnene op for det kritisable ved slutdepotprojektet og vælger et mellemlager fremfor slutdepot. Og at miljøorganisationerne vælger at se borgergrupperne, som det de er, seriøst arbejdende mennesker, der har undersøgt sagen grundigt og kan argumentere for et alternativ, et mellemlager, som også flere udenlandske eksperter har foreslået, bl.a. vice- og forskningsdirektøren på det hollandske mellemlager COVRA og direktøren i de svenske miljøorganisationers kerneaffaldsgranskning.



Skrevet af Anne


Links


1. Atomskrot: USA skal efterligne Sverige NPInvestor 30.1.12



2.  Kritik fra udlandet:


Pt. har 3 eksperter underkendt slutdepotkonceptet:
  • direktøren i de svenske miljøorganisationers kerneaffaldsgranskning, MKG.se, Johan Swahn i JP.4.11, iInformation 28.11.12 og P4 Bornholm 30.5.13 
  • professor i helsefysik Erling Stranden, Høgskolen i Buskerud, der var formand for det norske Stranden-udvalg vedr. slutdeponering af brugt brændsel og langlivet mellemaktivt affald (i Information 28.11.12) 
  • fysikeren Paul H. Gudiksen, Californien, i Skive Folkeblad 3.5.14. (Radioactive Waste Storage Issues in Denmark). Gudiksen har arbejdet på det statsejede Lawrence Livermore Labs og var med i the Nuclear Regulatory Commission's emergency response team og derfor en af de første på Three Mile Island efter ulykken og en af de første amerikanere i Chernobyl.
Desuden har jeg spurgt en 4. ekspert, Charles McCombie, Arius Association, om han kunne nævne nogle lande, der som Danmark omdefinerer højaktivt affald, de 233 kg særligt affald, til langlivet mellemaktivt. McCombie svarede mig, at han ikke kender nogen lande, der fortynder eller fordeler brugt brændsel for at få en lavere koncentration af varme eller af radioaktive isotoper.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar