Klik på foto for artikler om Covra - Hollands langtidsmellemlager for radioaktivt affald

fredag den 23. maj 2014

Atomaffald: Fredag Morgen 23. Maj i Sandhedsministeriet

Sandhedsministeren: Jeg har kaldt jer ind på grund af Møgsagen. Siden Bededagsferien har jeg tænkt over den. Sagen er ny for mig, men som jeg sagde til TV2 Bornholm efter mødet med borgergrupperne 12. maj, vil jeg gerne have åbenhed, dialog, inddragelse af borgmestre og informationer til borgergrupperne.

Efter at have læst om sagen kan jeg jo se, at der slet ikke har været åbenhed - trods Beslutningsgrundlaget fra 2008 og trods talrige løfter og ønsker fra partierne bl.a. mit eget i 2002.

Svar mig ærligt, er der noget, der skal dyttes igennem?

Kabinetschefen: Jeg er jo ny her i kabinettet.

Rådgiveren: Jeg har været med hele vejen, Præsident for det Høje Inter-Ministerielle Udvalg i Slutdepotsagen. Sagen er fuldt transparent, som vi også har sagt til Rambøll, der laver den strategiske miljøvurdering. Borgerne har fået alle informationer.

Sandhedsministeren: Jamen hvorfor sagde Skives tidligere borgmester så, at demokratiet er sat helt ud af spil i denne sag? Jeg kan da både læse og høre, at borgmestrene og de borgere, der bor i de 6 områder, hverken har følt sig informeret, oplyst eller inddraget. Vi har en ekstra oplysnings-forpligtelse i dette land uden uafhængige organer til at granske.

Desuden har jeg undret mig over, at der ikke har været nogen debat om nedgravning af atomaffald, hverken samfundsmæssig, sociologisk, juridisk eller filosofisk. Blot 2 ud af samtlige danske forskere har udtalt sig, og det var om eksport af affaldet. En udenlandsk strålingsekspert har sagt - jeg har det lige her - at emnet lige så meget er et etisk som et matematisk problem. Se også denne bog af en professor i idehistorie ved Göteborgs Universitet - jeg har den lige her - om Kerneaffaldshåndtering og legitimitet.

Kabinetschefen: Jeg er jo ny her i kabinettet.

Rådgiveren: (vrisser)

Sandhedsministeren: Hvad med anbefalingerne fra Dansk Center for Miljøvurdering? 

Rådgiveren: (raser) De kan ringe til mig, kan de!

Sandhedsministeren:
Hvorfor har DR ikke levet op til sin Public Service forpligtelse? DR skal arbejde "i folkets tjeneste" og påtage sig en række samfundsmæssige og kulturelle opgaver. Hvor er der et oplysende program om sagen? Jeg har set én DR/Deadline, men der deltog kun én borgmester fra Struer  og én borgergrupperepræsentant fra Lolland. Ingen embedsmænd eller politikere deltog.

Kabinetschefen: Jeg er jo ny her i kabinettet.

Rådgiveren: (vrisser)

Sandhedsministeren: Jeg kan også læse, at der har været kritik fra udlandet. Hvorfor bliver der ikke lyttet til den kritik? (1)

Rådgiveren: Kritikken skal være saglig.

Sandhedsministeren: Jamen hvad med den omdefinering af det højaktive affald? - Jeg har det lige her - se denne oversigt over affaldet fra 2005, hvor de 233 kg fylder 1m3, og denne oversigt over affaldet NY 2008. (2) I NY oversigt figurerer de 233 kg nu kun med deponeringsvolumen 65m3, for så kan DD hævde, at de ikke afgiver varme længere og derfor ikke længere er højaktive, men "bare" er langlivet mellemaktive og kan begraves sammen med det kortlivede, blot lidt længere nede. Det er da en underlige måde. Jeg har læst en kerneaffaldsekspert, der siger, at han kender ingen lande, der fortynder brugt brændsel på den måde for at få mindre radioaktivitet pr. m3.


Rådgiveren: Jeg har ikke forstand på det tekniske.

Sandhedsministeren: Jeg har kigget efter dansk forskning på området. Jeg forstår, at embedsmænd har været i Hades og set på forskning i belgisk ler mht. dets evne til opbevaring af kerneaffald. Men hvor er den danske forskning, inden man graver affaldet ned? Hvor er materialeforskningen af de tønder og beholdere, der skal opbevare affaldet, inden det siver ud i ler eller granit og derfra videre ud i grundvandet og ud i fødekæderne?

Det savner jeg. Det er godt og nødvendigt at konsultere udlandet, men jeg undrer mig. Det virker overfladisk det her. Jeg savner bl.a. noget om hydrogeologi.

Kabinetschefen: Jeg er jo ny her i kabinettet.

Rådgiveren: Jeg har ikke forstand på det tekniske.

Sandhedsministeren: Nu har nogle embedsmænd været i Holland og set på  deres mellemlager for kerneaffald. Hvad synes du om det?

Rådgiveren: Jeg var ikke med. Jeg er kun embedsmand.

Sandhedsministeren: Jeg har læst, at vice- og forskningsdirektøren på COVRA anbefaler et mellemlager for det danske affald. Det vil jeg gerne høre lidt mere om.

Rådgiveren: Jamen så må du tale med SIS-manden.

Sandhedsministeren: Nu havde jeg ikke succes med min kritik, da jeg var forsvarsminister. Men hvem står bag denne tvangsdeponering? Denne tavsheds-strategi? Dette ønske om for alt i verden at få affaldet væk fra det mellemlager på Risø, hvor det jo helsefysisk sagtens kan blive stående i 100 år if. en minihøring i 2005? - Jeg har det lige her - det er side 4: "Det blev spurgt, om den nuværende mellemlagring er problematisk eller man bare kan lade affaldet stå som nu. Det blev svaret, at den nuværende mellemlagring ikke er noget helsefysisk problem og heller ikke bliver det de næste 100 år." 

Og endelig hvem er det, der absolut vil have det affald gravet ned? Og hvor er ambitionerne om at lave noget som i Holland?

Det vil jeg gerne vide! Er det fordi det er billigst at grave det ned? Er det fordi der er noget højaktivt og langlivet mellemaktivt og andet langlivet blandet med kortlivet? Hvilke fordele er der ved at grave giftigt affald som bly, cadmium og beryllium ned? Hvorfor skal det ligge lige på Kertinge Mark midt i den idylliske Kerteminde-egn og sive ud i Kertinge Nor? Hvorfor skal radioaktivt affald sive ud ved Bølshavn i det i forvejen mest radioaktivt forurenede hav i Verden

Hvordan har I forøvrigt kunnet drømme om at udpege Bornholm, Bright Green Island, som folk kommer rejsende til fra hele verden for at opleve? Hvordan har I kunnet vælge Rødbyhavn? Tyskerne vil jo protestere massivt, det ved I da. Det undrer mig også, at miljøvurderingen først kommer ind på et tidspunkt, hvor lokaliteterne er udpeget. Den burde i stedet have være tænkt ind fra starten.

Og hvorfor har man ikke lyttet til den svenske kerneaffaldsekspert, der anbefalede en Time Out, så man kunne bygge et nyt mellemlager og tage den derfra?

(henvendt til rådgiveren): Find den eller de personer, der absolut VIL, at det slutdepot SKAL dyttes igennem!


Rådgiveren: Javel, hr. minister!

Sandhedsministeren: Jeg tabte kampen mod generalerne, måske taber jeg også denne kamp, men så kan eftertiden læse, når radioaktive og giftige stoffer uundgåeligt siver ud i grundvandet og optages i fødekæderne, at jeg i det mindste prøvede at forhindre det.

Vi, bl.a. DR som det blev sagt lørdag den 17. maj i P1 kl. ca. 12.40, havde en ambition om at gøre danskerne stolte af Melodi Grand Prix. Vi bør også have en ambition om at håndtere vores atomaffald på en ordentlig måde, så vi kan være stolte, selv om det vil koste penge! 200 millioner kroner til Melodi Grand Prix  - det er jo næsten til et halvt borehul til de 233 kg, som er blevet omtalt som meget dyrt.


Mødet er hævet.


Skrevet af Anne

Link

1. Kritik fra udlandet:


Pt. har 3 eksperter underkendt slutdepotkonceptet:

  • direktøren i de svenske miljøorganisationers kerneaffaldsgranskning, MKG.se, Johan Swahn i JP.4.11, i Information 28.11.12 og P4 Bornholm 30.5.13 
  • professor i helsefysik Erling Stranden, Høgskolen i Buskerud, der var formand for det norske Stranden-udvalg vedr. slutdeponering af brugt brændsel og langlivet mellemaktivt affald (i Information 28.11.12) 
  • fysikeren Paul H. Gudiksen, Californien, i Skive Folkeblad 3.5.14. (Radioactive Waste Storage Issues in Denmark). Gudiksen har arbejdet på det statsejede Lawrence Livermore Labs og var med i the Nuclear Regulatory Commission's emergency response team og derfor en af de første på Three Mile Island efter ulykken og en af de første amerikanere i Chernobyl.
Desuden har jeg fået den information fra en 4. ekspert, Charles McCombie, Arius Associationat han ikke kender nogen lande, der fortynder eller fordeler brugt brændsel for at få en lavere koncentration af varme eller af radioaktive isotoper.

2. Tabel 2005 og tabel NY 2008 over affaldet på Risø

Tabel 2 side 4 fra 1.januar 2005 :

Her opgives 234 kilo bestrålet brændsel til at have et rumfang på 1m3.

Tabel 2, NY fra 1.6.2008: Sammenfatning af mængder og omtrentligt behov for deponeringsvolumen samt aktivitetsindhold i dansk radioaktivt affald per 1. juni 2008: Side 53 og 54 i Beslutningsgrundlag 2008

Her er der KUN opgivet deponeringsvolumen for særligt affald:

234 kilo der fyldte 1m3 i 2005 er nu blevet til 65m3 i deponeringsvolumen, men det radioaktive materiale er stadig det samme, selvom det er blandet med andet materiale.

De 234 kilo indeholder hele det spektrum af fissionsprodukter (f.eks. Cæsium-137, Strontium-90) og aktinider (bl.a. uran og plutonium) som findes i brugt kernebrændsel.

t.o. er det meste af det tunge vand afsat.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar