Atomaffald: Atter Vildledning om Mulighed for Slutdepotkoncept i Skive 5. maj 2014

På et sent tidspunkt i paneldebatten på sundhedsministeriets borgermøde i Skive 5. maj 2014, hvor talerlisten er lukket, lancerer Dansk Dekommissionerings direktør endnu engang ideen om et overfladeslutdepot/terrænnært depot, som har en vis overfladisk lighed med et mellemlager.

Direktøren glemmer bare at fortælle 

• at man med et slutdepot først kan fastslå, at affaldet er sivet ud, når det er ude i miljøet
• at det bare skal "bevogtes af to mand og en hund" 
• at det if. myndighederne selv på en minihøring i 2005 slet ikke kan lade sig gøre:

"Det blev fremført, at hvis Danmark kunne eksportere de 233 kg forsøgsbrændsel kunne alt affaldet uden problemer deponeres terrænnært. Hertil blev svaret, at der også er andet langlivet affald, der vil kræve særlige overvejelser og foranstaltninger ved terrænnær deponering, bl.a. et antal store brugte alfa-kilder. Endvidere er der et sorteringsproblem, da noget af det langlivede materiale vil være blandet med kortlivet. Det er således ikke ligetil, at stille det langlivede affald til side og afvente en senere eller anden løsning." (side 4)

• I NOTAT til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 2.2.2001 står:

LILW-LL betyder langlivet lav og mellemaktivt 

"Langtidsoplagring kan blive nødvendig for noget affald af LILW-LL typen og især for de små mængder brugte brændselsstave fra Hot Cell undersøgelser, der p.t. er oplagret, og som ikke egner sig for anbringelse i et overfladenært LILW-SL lager. Om 10-20 år vil de politiske muligheder for at komme af med sådant affald til udlandet muligvis være ændret."

• At SIS, der skal godkende slutdepotet endeligt, i 2004 selv satte spørgsmålstegn ved både terrænnært slutdepot og terrænnært slutdepot med borehul.

Udformning af dansk slutdepot til radioaktivt affald SIS 2004 

Den dybde på borehul, der nævnes i Forstudiet side 219, giver ikke tilstrækkelig garanti i hundredtusinder af år til de 233 kg særligt affald, hvad enten de kaldes højaktive eller langlivet mellemaktive. Sådant affald som de 233 kg skal slutdeponeres som brugt reaktorbrændsel (højaktivt) i borehul i 3-5 kilometers dybde eller i dybt geologisk depot i 500 meters dybde. (1)

I Forstudiet står side 219:

"Borehullet er i sikkerhedsanalysen foreslået placeret i kalk eller klippe i enten 100 til 150 meters dybde eller 250 til 300 meters dybde. Resultaterne vil også være gældende for depoter placeret i mellemliggende dybder."

Borehul i 300-400 meters dybde kan gå til det andet langlivet mellemaktive affald, der også er på Risø, men altså ikke til de 233 kg særligt affald.


Spørgsmålet er nu: Vil borgerne fortsat blive vildledt på borgermødet i Kerteminde onsdag den 7. maj?

Vi borgere venter stadig på, at myndighederne giver os de fakta, vi har krav på.


Skrevet af Anne

Kilde

Deep borehole disposal of nuclear waste: engineering challenges

A. John Beswick MSc, DIC, CEng, MICE, FGS Member SPE; Director, Marriott Drilling Group

&2 Fergus G. F. Gibb BSc, PhD, FGS Emeritus Professor, Department of Materials Science and Engineering, University of Sheffield, Sheffield, UK

123

&3 Karl P. Travis BSc, PhD, CChem, MRSC Senior Lecturer, Department of Materials Science and Engineering, University of Sheffield, Sheffield, UK

123

ICE Publishing 18.2.2014