Klik på foto for artikler om Covra - Hollands langtidsmellemlager for radioaktivt affald

søndag den 11. maj 2014

Atomaffald: Det sagde den tidl. Sundhedsminister på Høringen på Børsen 22.10.12

I 2012 arrangerede 5 borgmestre en høring på Børsen om atomaffaldet. I deres kommuner er pt. udpeget 6 lokaliteter til at huse et slutdepot for radioaktivt affald fra Risø.

Høringen kan genses her og forhenværende sundhedsminister Astrid Krags tale kan høres fra 8:14 minutter. Kan læses her.

Astrid Krag hævder - jeg citerer: "at ved at deponere affaldet rigtigt nu, ja, så kan man i princippet glemme alt om det, og det vil ikke kunne skade mennesker, det vil ikke kunne skade miljø i den periode, det tager, indtil det er helt uskadeligt." 
citat slut

t.o. har noget af affaldet aktivitet i op til 240.000 år (de 233 kg særligt affald). Men der er også andet affald, der indeholder plutonium-239.

Den danske slutdepotplan


Til Krags udtalelse om rigtig deponering kan indvendes, at affaldet jo netop ikke vil blive deponeret rigtigt: Planen er at blande kortlivet og langlivet radioaktivt affald i utilstrækkelig dybde (ca. 30 meter) og med en utilstrækkelig sikkerhedshorisont (ca. 300 år), og bruge sikkerhedsanalyser som forsøg på legitimering.


Ingen lande i verden har endnu fundet en metode til rigtig deponering af langlivet radioaktivt affald, så Astrid Krags udtalelse er en verdensnyhed. Der forskes dog pt. i og ansøges om dybe geologiske depoter i 500 meters dybde, og Finland er ved at bygge et. Men det danske affald påtænkes ikke deponeret  i et dybt geologisk slutdepot.

Der er heller ingen lande i verden, der udover Danmark i forb. med de 233 kg særligt affald omdefinerer højaktivt affald ved at fortynde eller fordele brugt brændsel for at få lavere koncentration af varme eller af radioaktiver isotoper. Jeg har spurgt en international kerneaffaldsrådgiver, bla. for IAEA, EU-Kommissionen, OECD/NEA og talrige landes nationale affaldsprogrammer, og han kender ingen lande, der gør det.

Det er derfor mere end rystende, at rådgiverne i bl.a. sundhedsministeriet kunne stykke en sådan tale sammen til en minister, der så - uden formodentlig at have indsigt i kerneaffaldshåndtering - kan hævde, at affald, der slutdeponeres rigtigt, ikke vil kunne skade mennesker og miljø, når affaldet skal slutdeponeres, som man påtænker det.

Det vidensniveau bestyrker vigtigheden af at lytte til borgmestrenes og borgergruppernes forslag om et mellemlager.

Pt. har 3 eksperter underkendt slutdepotkonceptet:

  • direktøren i de svenske miljøorganisationers kerneaffaldsgranskning, MKG.se, Johan Swahn i JP 15.4.11, i Information 28.11.12 og P4 Bornholm 30.5.13
  • professor i helsefysik Erling Stranden, Høgskolen i Buskerud, der var formand for det norske Stranden-udvalg vedr. slutdeponering af brugt brændsel og langlivet mellemaktivt affald (i Information 28.11.12)
  • fysikeren Paul H. Gudiksen, Californien, i Skive Folkeblad 3.5.14. (Radioactive Waste Storage Issues in Denmark)Gudiksen har arbejdet på det statsejede Lawrence Livermore Labs og var med i the Nuclear Regulatory Commission's emergency response team og derfor en af de første på Three Mile Island efter ulykken og en af de første amerikanere i Chernobyl
Desuden har jeg så fået den ovennævnte information fra en 4. ekspert, Charles McCombie, Arius Associationat han ikke kender nogen lande, der fortynder eller fordeler brugt brændsel for at få en lavere koncentration af varme eller af radioaktive isotoper.

Det er ubegribeligt, at danske myndigheder ikke tager denne kritik til efterretning og fortsat ser ud til at prioritere slutdepotsporet. 

Et mellemlager - Rullende forvaltning mellem generationer

Med et mellemlager overlader man en valgmulighed til kommende generationer, et princip der kaldes Rolling Stewardship beyond Generations.

Med den danske plan for slutdeponering har kommende generationer ingen valgmuligheder andet end at blive ofre for udsivning med dertil hørende optagelse i fødekæderne. Det er trist og foruroligende, at se politikere i år 2014 blive eller lade sig vildlede af eksperterne.

En gruppe i Frankrig nedsat af biskoppen af Troyes har udgivet en rapport om etik og kerneaffald. De siger bl.a.:

"Ved at grave det radioaktive affald ned risikerer vi at videregive ikke bare affaldet, men også en måde at forvalte det på og en organisering af samfundet, som gør ethvert andet alternativ vanskeligt."


Hvorfor sætter Danmark sig selv i skammekrogen med slutdepotplanerne?

Skyldes det uvidenhed eller kortsigtede økonomiske hensyn?


Vil de politikere, der 2014/2015 skal vælge mellem slutdepot eller mellemlager fortsat have tillid til de danske rådgivere på området?


Skrevet af Anne

Link

Ingen kommentarer:

Send en kommentar