Klik på foto for artikler om Covra - Hollands langtidsmellemlager for radioaktivt affald

mandag den 2. juni 2014

Atomaffaldet: Mens vi venter på nyt Papir fra DD om de 233 Kilo særligt Affald

Dansk Dekommissionering (DD) fortalte mig på et borgermøde 7. maj 2014 i Kerteminde, at der vil komme et nyt papir om de 233 kg særligt affald, der er langlivet mellemaktivt, fordi de ikke har "været længe i en reaktor." I 2003 var de 233 kg højaktivt affald.

Normalt sidder brændselsstave 3 år i en reaktor, men noget af forsøgsbrændslet i de 233 kg ser ud til at have siddet i 7 år eller mere i en reaktor. Man kan frygte, at omdefineringen er sket for politikernes skyld af økonomiske og ikke af forsigtighedsmæssige grunde. Som langlivet mellemaktivt affald kan myndighederne "forsvare" at slutdeponere de 233 kg på en billigere måde, læs knapt så dybt nede i jorden, som hvis de havde været højaktive.

233 kg brugt brændsel er ikke meget i forhold til de enorme mængder højaktivt affald, der hober sig op ude i verden. 
Men det er ikke en god idé at slutdeponere de 233 kg sammen med det kortlivede affald og det andet langlivede affald, da de 233 kg skal holdes sikkert isoleret i mindst 100.000 år.

Jeg har spurgt en ekspert, om han kunne nævne nogle lande, der som Danmark omdefinerer højaktivt affald som de 233 kg særligt affald til langlivet mellemaktivt ved at pakke det om fra 1m3 til 65m3 (jf. Ny oversigt 2008 se pkt. 1 nedenfor).

Vedkommende svarede mig, at han ikke kender nogen lande, der fortynder eller fordeler brugt brændsel for at få en lavere koncentration af varme eller af radioaktive isotoper.

Hverken Norge eller Sverige påtænker at komme affald som de 233 kg særligt affald i et slutdepot til kortlivet affald:

Institutt for Energiteknikk i Norge svarede 3.6.2013 fl. på mit spørgsmål om forsøgsbrændsel som de 233 kg:

"Funksjonskravet gjør at muligheten for å benytte deponiet (red. til kortlivet affald) til brukt reaktorbrensel er i realiteten utelukket og Norge har heller aldri hatt planer om det. Det er anbefalt at dette avfallet skal plasseres i et mellomlager som skal være operativt i 50 – 100 år, hvorpå man så skal ta en avgjørelse om en deponiløsning."

Og Svensk Kärnbränslehantering svarede mig 9. maj 2014:

Hej Anne!

Allt svenskt använt kärnbränsle kommer att slutförvaras i samma geologiska slutförvar. SKB ansökte om tillstånd att få bygga slutförvaret för använt kärnbränsle i mars 2011 och myndigheternas prövning av ansökan pågår.

Mvh,

(citat slut)


Omdefineringsmanøvren af de 233 kg og DD's vedvarende vægren sig ved at udlevere udbrændingsdata på de enkelte stykker forsøgsbrændsel kunne give anledning til tvivl om, hvad der ellers kunne ligge skjult i denne sag om affaldet fra Risø.

"Ikke længe i en reaktor" - Hvad er længe?

Jeg kan se af Risøs Metallurgy Department Progress Reports fra 1971, 1976, 1978 og 1981, at nogle af brændselsstavene i de 233 kg særligt affald hos DD må have siddet i 7 år i en reaktor eller mere.

7 år i en reaktor er meget længe i betragtning af, at brændselsstave som nævnt normalt sidder i 3 år i en kernereaktor.

Jeg antager ud fra NOTAT af 2.2.2001, at nogle af de 233 kg, der er på Risø, er dem, der har deltaget i de forsøg med meget høj udbrænding, der er omtalt i Risø Metallurgy Department Progress Reports fra 1971, 1976, 1978 og 1981. I NOTATET til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg står:

"Nogle af de fremstillede brændselsstave blev i perioden fra 1967 til 1972 indsat til bestråling i materialeprøvningsreaktoren i Halden i Norge. De sidste stave blev udtaget af reaktoren i 1989 og returneret til Risø med henblik på, at man i Hot Cell kunne undersøge brændselet efter bestrålingen."

Fuel Assembly Testing, Halden Irradiations

The status of the present Danish irradiation programme in HBWR is shown in fable I. All assemblies have uranium-dioxide/zircaloy fuel pins. The maximum local burn-up, 17,700 MWD/t UO2, was obtained with the assembly IF A 161.


p.10 (min fremhævning):

Fuel Fin Testing, DR 3 Irradiations

Uranium-dioxide/zircaloy fuel pins with lengths up to 0.6 m and an outer diameter of 14 mm are being irradiated in the DR3 Reactor in water- cooled rigs with nominal BWR conditions (70 atm,, 285° C). The current programme comprises: (a) long-term irradiation (target burn-up 40, 000 MWD/t UOg) of standard pins at heat loads simulating the fuel shuffling conditions in commercial power reactors, (b) fuel/clad interaction studies, with investigation of various levels of pellet height to diameter ratio, clad temper and wall thickness, fuel/clad gap and heat load, (c) evaluation of the criteria for rejection at the fabrication stage because of welding and autoclaving defects, etc.

RISØ Metallurgy Department Progress Report 1976:

side 16 (foto)

Irradiation of the five test fuel elements in the Halden reactor (Norway) was continued. They have now reached the following burn-ups (average assembly):



Risø Metallurgy Department Progress Report 1978:

p. 25 (min fremhævning)

FUEL ELEMENTS

The Danish fuel elements in the Kahl and Halden reactors continue to perform well and to demonstrate the adequacy of the design and manufacturing processes.

The irradiation of U02-Zr fuel pins in the DR 3 reactor at Risø includes standard BWR and PWR type tests irradiated to very high burn-ups. Special tests such as power ramp tests are also being made.

(....)

Fotos pp. 25 og 26:



Og burn-up/udbrændingsgraden er endnu højere i Metallurgy Department Progress Report for the Period 1 January to 31 December 1981:

p.31

Danish fuel element irradiations in the Kahl and Halden reactors

The four Danish fuel elements in the German BWR power reactor went on power for the first time in 1975. Irradiation was continued and these elements have now achieved their design burn-up and were discharged at 19,700 MWD/tU. Two short tests fuel pins, manufactured from the same UO2 and Zr materials as the Kahl fuel pins, have now reached a burn-up of 50,000 MWD/tU in the DR 3 reactor. 

Irradiation of the four test fuel elements in the Halden reactor (Norway) was continued. They have now reached the following estimated burn-ups (average assembly, after correction for fuel depletion) 

p.31

Fig. 15. Longitudinal cross-section of high-burnup, transient tested U02_Zr fuel. Left, as polished. Right, beta/gamma auto-radiograph.






 "Ikke brugt i en reaktor"

På Borgermødet i Hvidbjerg på Thyholm hævdede DD, at de 233 kg "ikke havde været brugt i en reaktor". Jeg skrev flg. på Atom Posten i den anledning:

Vedr. de 233 kg særligt affald

Direktøren i Dansk Dekommissionering/DD, sagde, at de 233 kg særligt affald ikke havde været brugt i en reaktor, men at der kun var lavet forsøg med dem på Risø:

"Så har vi så de her 233 kg forsøgsbrændsel. Det har ikke været brugt i en reaktor, men der har været lavet forsøg med det i et af de andre anlæg nede på Risø. Det der hedder Hot Cell (...red. kan ikke høre ordet). Og det er de små brændsel, uranbrændsel.

Og derudover: hvor kommer affaldet ellers fra?"

Brændselsstavene har været inde i en reaktor fremgår det af NOTAT til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 2.2. 2001 om bl.a. de 233 kg højaktivt affald: "Nogle af de fremstillede brændselsstave blev i perioden fra 1967 til 1972 indsat til bestråling i materialeprøvningsreaktoren i Halden i Norge. De sidste stave blev udtaget af reaktoren i 1989 og returneret til Risø med henblik på, at man i Hot Cell kunne undersøge brændselet efter bestrålingen.

Parallelt hermed blev der i DR3 udført forsøgsbestrålinger til udvikling og forbedring af dansk fremstillede brændselsstave. Som demonstration af det dansk fremstillede brændsels kvalitet blev der i 1975 leveret 4 danske stavelementer til kraftreaktoren Kahl i Tyskland. Heraf blev det sidste udtaget i 1981 og sendt tilbage til Risø til undersøgelse i Hot Cell." citat slut.

t.o. er DR3 en forsøgsreaktor.

Det er korrekt, som direktøren siger, at der er lavet forsøg med brændselsstave på Risø i DR3. Og nogle af brændselsstavene i de 233 kg har som nævnt i NOTAT 2.2.2001 siddet i en forsøgreaktor bl.a. i Halden i Norge, hvorefter de kom til Risø til undersøgelse i Hot Cell. Mængden af 1,2 kilo plutonium i 233 kg forsøgsbrændsel er et tegn på, at brændselsstavene har været meget længe inde i en reaktor. Man kan læse en svensk eksperts kritik her af DD's klassifikation af de 233 kg. DD nægter at vise data for de 233 kg til den svenske ekspert og mig, så vi kan vurdere omdefineringen fra højaktivt til langlivet mellemaktivt affald.

De brændselsstavestykker, som blev bestrålet i forskningsreaktorerne i Halden og Risø, har ikke været brændsel i reaktorer, men de er blevet udsat for neutronbestråling, som simulerer, at de har været brændsel i en atomkraftreaktor.

Og brændslet i forsøgsstavene er blevet brugt, som om de var brændsel i en reaktor. Og som affald har de samme egenskaber, som om de havde været brændsel i en reaktor, og skal, hvis de skal slutdeponeres, i dybe geologiske depoter ligesom højaktivt affald.

Det er sørgeligt, at hverken DD eller andre i Danmark vil erkende, at sådan er det.

t.o. Interview med mig på P4 Bornholm v/ journalist Torsten Raagaard 13.4.14

Skrevet af Anne

Kilder
1. Sammenfatning af mængder og omtrentligt behov for deponeringsvolumen
samt aktivitetsindhold i dansk radioaktivt affald per 1. juni 2008 Tabel 2 NY:
Side 53 og 54 i Beslutningsgrundlag 2008

Links


NOTAT Dansk Dekommissionering Det særlige affald - indhold af radioaktive stoffer, udbrænding og varmeudvikling 12.11.2013


Notatet siger, at burn-up/udbrændingen af de enkelte dele af det bestrålede brændsel er mellem 3 og 42 MWd/kg (s. 4). Rapporten siger også, at typisk burn up i brugt kernekraftbrændsel  er 40 MWd/kg (s. 2). Det er sandt i dag, men i den periode, Risø arbejdede med brændselsprøver var de typiske burn up omkring 30 MWd/kg. Det meste af brugt nukleart brændsel i verden har en burn up på 30-35 MWd/kg.

Brugt brændsel er højradioaktivt affald. Altså er de mindste dele af det bestrålede brændsel højaktivt. Da DD stadig ikke ønsker at oplyse nærmere, hvor meget af det bestrålede brændsel, der er placeret i den nederste kant og øverste kant af udbrændingsområdet må det formodes, at det meste af det er i overkanten og dermed er højradioaktivt . Ellers må DD frigivet tal, hvis det bare er en lille del som er over 25 MWd/kg. Desuden er det rimeligt at antage, at det meste af affaldet er nær den øvre grænse ( 25-42 MWd/kg ), fordi de test, der anvendes på bestrålet brændsel ofte sker for at se, hvad der sker med brændslet, fx skadeproblemer , når det bestråles mere end hvad der normalt sker i en atomreaktor, dvs. med højere burn up end det var almindeligt dengang .







Ingen kommentarer:

Send en kommentar