Atomaffald: Vildledning af Borgere og kommunale Embedsmænd

I flere år har danske myndigheder forsøgt at sælge et slutdepot for lav- og mellemaktivt affald med det argument, at der findes lignende slutdepoter i udlandet.

Det gør der bare ikke. 

Vildledningen foregår på den måde, at danske myndigheder, når de omtaler deres eget slutdepotprojekt og slutdepoter i udlandet, glemmer at skelne tydeligt mellem kortlivet radioaktivt affald (affald med aktivitet i op til ca. 300 år) og langlivet radioaktivt affald (affald med aktivitet i mere end 300 år.)

Liste over udenlandske slutdepoter til lav- og mellemaktivt affald

Af denne liste kan man se slutdepoter for atomaffald i andre lande. Alle de slutdepoter, som danske myndigheder gennem mere end 10 år har henvist til, er kun til kortlivet lav- og mellemaktivt affald (short-lived low and intermediate level waste): det svenske SFR, det spanske El Cabril, de franske i La Manche og L'Aube, det norske i Himdalen og de 2 finske. Listen er lavet af finske STUK, der svarer til danske Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS). Opdatering: Listen er desværre ikke længere tilgængelig men her er en oversigt).

I det danske affald er der kortlivet affald og en mindre del langlivet (under 10%):

• langlivet lavaktivt 
• langlivet mellemaktivt og 
• højaktivt (ca. 233 kg særligt affald) omdefineret til langlivet mellemaktivt.

NOTATET til Folketingets Miljø og Planlægningsudvalg 2.2.2001 skelner tydeligt mellem kort- og langlivet affald. NOTATET omtaler depoter i andre lande sådan her (min fremhævning): "Stort set alle lande med nuklear energiproduktion samt enkelte andre (Norge) råder over et eller flere slutdepoter for kortlivet lav og mellemaktivt affald." 

4 eksempler hvor ordet "kortlivet" er fjernet siden 2002

Første gang vildledningen starter i forb. med den danske slutdepotplan er: 

1) I 2002 i Teoretisk udredning af de tekniske krav til et dansk slutdepot for radioaktivt affald s. 18-23. Her nævnes "kortlivet" ikke én eneste gang i forb. med udenlandske slutdepoter til lav- og mellemaktivt affald.

2) I 2005 i sundhedsministeriets folder s. 16:

"Flere lande i Europa har etableret overfladenære slutdepoter for lav- og mellemaktivt affald, blandt andre Finland, Frankrig, Norge, Spanien og Sverige. Danmark har gode muligheder for at trække på den erfaring, disse europæiske lande har opbygget inden for området."

3) I 2011 i GEUS' rapport: Low- and Intermediate Level Radioactive Waste from Risø, Denmark. Location Studies for potential disposal areas. Report n 4 Characterization and description of areas of Bornholm s. 45 og s. 79. Jeg har tidligere beskrevet vildledningen i et læserbrev.

4) 10.9.2013 på mødet i sundhedsministeriet med kommunernes kontaktpersoner blev der fra embedshold spurgt, hvor mange slutdepoter, der findes i verden. Dansk Dekommissionering (DD) "havde ikke tallet present, men kunne oplyse, at der findes slutdepot for lav-­ og mellemaktivt affald i fx Spanien, Frankrig, Sverige, Norge, Tjekkiet, USA og Rusland. Det blev også oplyst, at IAEA på deres hjemmeside har oversigt over slutdepoter," oplyser referatet.

Er svaret til kommunale embedsmænd rimeligt?

Er det rimeligt på et konkret spørgsmål, at DD henviser kommunens embedsmænd til IAEA's hjemmeside uden samtidig at give et link til databasen? Burde DD ikke for at medvirke til effektiv oplysning give linket til STUKs overskuelige liste? Skyldes denne manglende informations- og oplysningsvilje, at man ved, at reel oplysning vil svække sagen om et billigt slutdepot? 

Åbenhed og klarhed i formidling om atomaffald

Borgere, embedsmænd og politikere har krav på klare svar og åbenhed, når emnet atomaffald og slutdeponering formidles. 

Sagen om et slutdepot for atomaffald fra Risø har i flere år været præget af ikke- eller nonsenssvar fra myndighedernes side om affaldet. Man går ikke over stregen, men skubber den hele tiden foran sig. Man lyver ikke, men man vildleder på en måde, der kan opfattes som bevidst vildledning. (t.o. mine 4 indlæg om "Kafka i Atomaffaldet".)

Lav en time out

Konklusionen må være, at der laves en time-out, og at der etableres et nyt mellemlager. Samt at borgere og kommuner inddrages på en måde som i f.eks. IPPA projektet. Ikke på den måde, vi har set, med tvang og fortielser, fordrejninger og vrøvl.

Skrevet af Anne

Kilder

1. Forstudiet maj 2011 lavet af COWI. Studsvik var med i teamet. (det meste på engelsk) Vil du se hvad der er af kortlivet og langlivet lav - og   mellemaktivt affald (min side til dig), så klik her i Rapporten Appendix fra side 245 2. Pt. har 3 eksperter underkendt slutdepotkonceptet: - direktøren i de svenske miljøorganisationers kerneaffaldsgranskning, MKG.se, Johan Swahn i JP 15.4.11, i Information 28.11.12 og P4 Bornholm 30.5.13 - professor i helsefysik Erling Stranden, Høgskolen i Buskerud, der var formand for det norske Stranden-udvalg vedr. slutdeponering af brugt brændsel og langlivet mellemaktivt affald (i Information 28.11.12) - fysiker Paul H. Gudiksen, Californien, i Skive Folkeblad 3.5.14. (Radioactive Waste Storage Issues in Denmark). Gudiksen har arbejdet på det statsejede Lawrence Livermore Labs og var med i the Nuclear Regulatory Commission's emergency response team og derfor en af de første på Three Mile Island efter ulykken og en af de første amerikanere i Chernobyl.