Side 11 kan man læse, hvad affaldet består af meget overfladisk:
Sundhedsministeriet vælger at omtale det særlige affald på Risø som "bare" "233 kg langlivet affald." Dette er særdeles upræcist, da de 233 kg er højaktivt affald omdefineret til langlivet mellemaktivt. Hvis man ikke vil benævne dem højaktivt, bør myndighederne i det mindste omtale dem som det, de selv har nedtonet dem til, nemlig "langlivet mellemaktivt" og ikke bare langlivet. Der findes jo også langlivet lavaktivt affald som f.eks. grafitaffaldet, som i Frankrig aldrig vil komme i et slutdepot til kortlivet affald som det påtænkte danske med en sikkerhedshorisont på 300 år.
I 2001 var de 233 kg højaktivt affald. Så blev de omdefineret til langlivet mellemaktivt ved at øge deponeringsvolumen fra 1m3 til 65m3, hvilket ingen andre lande gør if. en ekspert. (Jf. pkt 1 nedenfor). Nu omtaler sundhedsministeriet så de 233 kg som bare "langlivet affald". Man kan spørge hvad bliver det næste? Ender de 233 kg som helsekost?
Side 11 står dog lidt mere om affaldet, men stadig alt for overfladisk til at en myndighed, der skal høres, oplyses ordentligt om, hvad der skal i slutdepotet:
"1. Affaldstyper: Depotet skal kunne rumme alt det danske lav- og mellemaktivt, kort- og langlivet radioaktivt affald fra driften, forskningsaktiviteterne og dekommisionering af Risø, herunder også de 233 kg såkaldt særligt affald – bestrålet forsøgsbrændsel – såfremt der ikke findes en international løsning herfor. samt den nuværende og fremtidige radioaktive affaldsproduktion fra fx hospitaler, industri mv. jf. også beslutningsgrundlaget." citat slut
Det meste affald på Risø er kortlivet, dvs. det har aktivitet i cirka 300 år. Derudover er der langlivet affald, dvs. affald med aktivitet i mere end 300 år: langlivet lavaktivt som grafitaffaldet og langlivet mellemaktivt som de 233 kg særligt affald, der har aktivitet i cirka 240.000 år.
Af denne oversigt kan man se hvilket affald, der har aktivitet i mere end 500 år.
Det faktum at depotet, som der står ovenfor, skal kunne rumme alt det danske affald, er netop det, som flere udenlandske eksperter har kritiseret slutdepotkonceptet for. (Jf. pkt 2 nedenfor)
Man kan spørge, hvorfor myndigheder, der skal høres i en sag, ikke får præcise oplysninger om affaldets indhold, men i stedet får manipulerede informationer om f.eks. de 233 kg særligt affald, og hvor man ikke ved, hvilket affald, der skal i depotet. Tailings fra uranudvindingsforsøg skal/skal ikke i slutdepotet jf. side 11:
"I forbindelse med forstudierne er det anslået, at det færdige depot skal rumme 5000-10.000 m3 affald. Det store spænd i estimatet skyldes, at det endnu er usikkert, hvorvidt det oplagrede tailing-materiale fra uranudvindingsforsøg og det kontaminerede beton, som tailings opbevares i, skal i depotet. Derudover befinder sig i DD’s varetægt 3670 t lavaktivt uranmalm, som i Beslutningsgrundlaget er betegnet ’potentielt affald’. Hertil kommer, at den eksakte mængde af dekommissioneringsaffald først vil være kendt, når dekommissioneringen er afsluttet." Citat slut.
Uran-tailings, der nu opbevares i to vandbassiner på Risø, er problematisk at få i et slutdepot. Uran producerer datterprodukter/henfaldsprodukter, hvoraf nogle er vandopløselige og et enkelt (radon) er gasformigt. Og det gør de til evig tid.
Det de adspurgte myndigheder skal være opmærksom på, er den udsivning, der if. forstudiet maj 2011 side 216 vil finde sted. Udsivningen kan finde sted efter blot få årtier. Jeg spurgte for nylig en udenlandsk kemiker, der har indsigt i atomkraft, om sammensætningen af det danske radioaktive affald i slutdepotet.
Han svarede bl.a.:
"Important parameters are the solubility of the radionuclides in the waste. Due to the very complex composition of the waste, dozens of different radionuclides are present, each with its own chemical and physical properties, the behavior of the waste is difficult to describe in models. Important are also the the measurements: which variables are actually measured and in which way. Common radiation counters cannot see alpha and beta radiation.
Containers will deteriorate at a much higher rate than non-nuclear structures, because of the nuclear radiation. So they will go leaking, may be within a few decades or sooner. The contents are dangerous and many radionuclides are, or may become, chemically mobile.
In my view the existing radioactive wastes should be stored in such way that reentry of radionuclides into the human environment is postponed as long as possible, consequently in very deep repositories in geologically very stable formations. Fortunately the amounts in Denmark are relatively small, but Denmark would need to buy room in a repository of another country, for example Sweden or Finland."
Skrevet af Anne
Links
1)
Jeg har spurgt en ekspert, om han kunne nævne nogle lande, der som Danmark omdefinerer højaktivt affald som de 233 kg særligt affald til langlivet mellemaktivt ved at pakke det om fra 1m3 til 65m3 (jf. Ny oversigt 1. juni 2008 side 53 og 54)
Vedkommende svarede mig, at han ikke kender nogen lande, der fortynder eller fordeler brugt brændsel for at få en lavere koncentration af varme eller af radioaktive isotoper.
2) Kritik fra udlandet:
Pt. har 3 eksperter underkendt slutdepotkonceptet:
- direktøren i de svenske miljøorganisationers kerneaffaldsgranskning, MKG.se, Johan Swahn i JP.4.11, iInformation 28.11.12 og P4 Bornholm 30.5.13
- professor i helsefysik Erling Stranden, Høgskolen i Buskerud, der var formand for det norske Stranden-udvalg vedr. slutdeponering af brugt brændsel og langlivet mellemaktivt affald (i Information 28.11.12)
- fysikeren Paul H. Gudiksen, Californien, i Skive Folkeblad 3.5.14. (Radioactive Waste Storage Issues in Denmark). Gudiksen har arbejdet på det statsejede Lawrence Livermore Labs og var med i the Nuclear Regulatory Commission's emergency response team og derfor en af de første på Three Mile Island efter ulykken og en af de første amerikanere i Chernobyl.
Desuden har jeg spurgt en 4. ekspert, Charles McCombie, Arius Association, om han kunne nævne nogle lande, der som Danmark omdefinerer højaktivt affald, de 233 kg særligt affald, til langlivet mellemaktivt. McCombie svarede mig, at han ikke kender nogen lande, der fortynder eller fordeler brugt brændsel for at få en lavere koncentration af varme eller af radioaktive isotoper.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar