"Antallet af både stiger... Overalt er kristne ofre for massakrer, udplyndringer, hærgen, ildspåsættelse. De indtager alle byer på deres vej uden man yder dem modstand. Rouen er ødelagt, røvet, brændt. Paris, Beauvais og Meaux er taget, Meluns tykke mure er raserede, Chartres er besat, Evreux og også Bayeux er hærget. Der er ikke et sted, ikke et kloster, der er skånet. Alle indbyggere er flygtet og få tør sige "Væk, væk"..." (1 p.39).
Kirken måtte føje følgende til Fadervor: "og fri os fra Normannernes vrede, Amen" (1 p.28).
Lokalbefolkningens bekymringer anno 2014
I dag er det danske embedsmænd fra sundhedsministeriet, Geus, SIS og DD, der spreder skræk og rædsel indenlands hos den bekymrede lokalbefolkning i 6 udpegede områder til at huse et slutdepot for radioaktivt affald. Embedsmændene kom ikke sejlende til de nyligt afholdte høringer om miljøvurdering, men i minibus med ankomst lige før mødet og afgang straks efter.
Vikingernes indtrængning i Normandiet bragte trods deres voldelige ankomst udvikling i området. Det påtænkte slutdepot for atomaffald vil bringe det modsatte: dårlig imagepåvirkning og risiko for mennesker og miljø. Alt affaldet skal i samme depot, med eller uden borehul, og hverken depot og evt. borehul er i tilstrækkelig dybde i forhold til, hvad man gør i vores nabolande med samme slags affald jf. mit svar til sundhedsministeren.
Kertinge Mark
Et af de 6 udpegede steder er Kertinge Mark, der er beliggende på en mindre bakketop hvilket bevirker, at der er frit udsyn over Kertinge Nor, Kerteminde Fjord og landskabet på den anden side. Området præges af synsindtryk fra Kerteminde, hvor byens røde tegltage opfattes meget tydeligt i landskabet, står der i landskabskarakterbeskrivelsen fra 2012.
Indenfor det udpegede område til et slutdepot ligger Vikingemuseet Ladby.
Skibsgraven
credit Malene Thyssen Wikimedia
En unik skibsgrav
Ladbyskibet er Danmarks eneste kendte skibsgrav fra vikingetiden og den eneste skibsgrav i verden, som stadig kan opleves lige der, hvor en vikingefyrste blev stedt til hvile i sit skib for mere end 1000 år siden. Museet råder også over det prægtige gravgods, der oprindeligt lå i skibet.
Hvilket kultursyn?
Da slutdepotet kommer til at ligge tæt på Ladbyskibet, der er en del af dansk kulturarv, kan man spørge, hvad det er for et kultursyn, der ligger bag den tanke at bygge et slutdepot for atomaffald på Kertinge Mark, der også skal indeholde evigt giftigt affald? Ladbyskibet er uerstatteligt, og at man kan vælge en slutdepot-pladsering så tæt på noget uerstatteligt, vidner om den overfladiskhed og det brutale menneske-, natur- og kultursyn, der har præget hele slutdepot-processen.
Det glemte sundhedsministeriet fra borgermødet i Kerteminde 7. maj
I sundhedsministeriets liste over emner bragt op på borgermødet i Kerteminde 7.maj 14 er en meget vigtig information fra museet ikke kommet med, nemlig at man forsøger at få museet på Unescos verdensarvliste. Med et slutdepot på Kertinge mark ser det sort ud for museets udvidelsesplaner, der bl.a. omfatter en ladeplads ved Kertinge Nor til det nye sejlende Ladbyskib (som skal sejle på fjord og nor), et vikingernes verden i børnehøjde (et legeland med inspiration fra Astrid Lindgrens Verden), et vikingernes kulturlandskab (åbent hele døgnet) samt en ny stor museumsbygning med plads til udstillinger, aktiviteter, cafe mv. En lokalplan for 6 hektar jord rundt om museet er på vej og skal godkendes i år.
Det glemte sundhedsministeriet fra borgermødet i Kerteminde 7. maj
I sundhedsministeriets liste over emner bragt op på borgermødet i Kerteminde 7.maj 14 er en meget vigtig information fra museet ikke kommet med, nemlig at man forsøger at få museet på Unescos verdensarvliste. Med et slutdepot på Kertinge mark ser det sort ud for museets udvidelsesplaner, der bl.a. omfatter en ladeplads ved Kertinge Nor til det nye sejlende Ladbyskib (som skal sejle på fjord og nor), et vikingernes verden i børnehøjde (et legeland med inspiration fra Astrid Lindgrens Verden), et vikingernes kulturlandskab (åbent hele døgnet) samt en ny stor museumsbygning med plads til udstillinger, aktiviteter, cafe mv. En lokalplan for 6 hektar jord rundt om museet er på vej og skal godkendes i år.
Sundhedsministeriet har forøvrigt også glemt at bede Nationalmuseet om høringssvar i forbindelse med den strategiske miljøvurdering. Ladbyskibet hører nemlig under Nationalmuseet. (t.o. glemte sundhedsministeriet også Sankt Margrethe Kapel ved Maglegaard i det udpegede område ved Østermarie på Bornholm.)
Vikingetidens begravelsesritualer
I vikingetiden tog man sig råd til at bygge et rigtigt skib, hvis man skulle begrave en højstående person, kan man læse her:
"Som nævnt er det torskedumt af menneskeheden at fortsætte med at slide naturgrundlaget ned, så det kan gå hen og true os selv. Alene af simpel artsegoisme skulle vi egentlig forlængst have slået bak. Når det ikke sker, er det, tror jeg, fordi vi ikke har fået udviklet følingen af det dyrebare ved naturen, det kostelige ved naturen. Kun hvis det sker, vil vi kunne indse, at vi ter os krænkende, sårende og skændigt med vores udryddelsessystemer, og skamme os over det. men så taler vi også om etik direkte i forholdet menneske-natur. Hvad vi anser for dyrebart, bliver det en etisk pligt at beskytte - en kær pligt skulle man synes".
I vikingetiden tog man sig råd til at bygge et rigtigt skib, hvis man skulle begrave en højstående person, kan man læse her:
"Vikingetidens begravelsesritualer, hvor både skib, vogn og hest undertiden indgår, har naturligt ført til den antagelse, at en form for transport var nødvendig, når den afdøde skulle videre til den næste verden. Berømte begravelser som Oseberg og Gokstad i Norge samt Ladby på Fyn viser utrolige fysiske manifestationer af den position, den afdøde havde i samfundet. Man har taget sig råd til et rigtigt skib til disse meget rige gravlæggelser."
På museets hjemmeside, i artiklen "På detektorjagt efter Ladby kongens grav" og her kan man læse mere om skibet.
Kertinge mark
Nedenfor kan man se det udpegede sted, inden for hvilket, der skal ligge et slutdepot, gerne med plads til et senere depot ved siden af fremgår det af planerne. Et oldtidsminde som gravhøjen med ladbyskibet har dog en fredet zone på 100 meter omkring sig.
 |
Øvrige indvendinger mod et slutdepot på Kertinge mark i forhold til Vikingemuseet Ladby:
1. Adgangsveje skal udvides. Hvad enten det går gennem Kølstrup og Kertinge eller gennem Ladby, vil det give byggerod, omkørsler, støj mm.
2. Byggeriet af slutdepotet, der formodentlig vil tage cirka et år, vil også give meget kørsel og støj mm. i området.
3. Når depotet skal fyldes med affald, vil det tage cirka 250 arbejdsdage med 1 transport pr. dag af 1 lastvogn med hænger. Ved transport vil der altid være en risiko, omend den vurderes som lille if. transportstudiet.
4. If. forstudiet og myndighedernes udsagn kan udsivning fra slutdepotet ikke undgås på sigt.
Der er risiko for, at en sådan udsivning kan ske allerede i løbet af få årtier eller endda før, da radioaktive stoffer hurtigere kan få tønder og containere til at korrodere.
Depotet kan naturligvis lægges, så det siver ud i Kertinge Nor og først derefter videre ud i Kerteminde Fjord og Bugt, men er det en trøst?
Man kan hertil indvende, at også Vikingeskibsmuseet i Roskilde ligger tæt på Risø, hvor der er radioaktivt affald. Men her ligger affaldet på mellemlager, og fordelen ved et mellemlager er i modsætning til et slutdepot, at det er under opsyn, hvis der sker korrosion af beholdere.
Man kan hertil indvende, at også Vikingeskibsmuseet i Roskilde ligger tæt på Risø, hvor der er radioaktivt affald. Men her ligger affaldet på mellemlager, og fordelen ved et mellemlager er i modsætning til et slutdepot, at det er under opsyn, hvis der sker korrosion af beholdere.
Der vil blive lavet sikkerhedsanalyser, der formodentlig vil vise, at risikoen for udslip fra et kommende slutdepot vil være lille, men da der ud over radioaktivt affald, hvoraf noget har aktivitet i op til 240.000 år og andet til evig tid (urantailings), også er evigt giftigt affald (bly, cadmium, beryllium og uran), kan man spørge, hvilken tiltro man kan og bør have til sådanne sikkerhedsanalyser?
Allerede nu vildleder sundhedsministeren/Dansk Dekommissionering i et svar 3.6.14 til sundhedsudvalget, når de henviser til internationale anbefalinger for borehulsdybder i forbindelse med et terrænnært depot. Der findes nemlig ikke internationale anbefalinger for borehul i den dybde, forstudiet nævner i forbindelse med affald som de 233 kg særligt affald. Sådant affald skal ned i flere kilometers dybde, hvis de skal i borehul jf. mit svar til sundhedsministeren.
Hvis myndighederne vælger at lægge slutdepotet i et af de andre 5 udpegede steder, er det godt for Kerteminde Kommune, men trist for det andet sted, fordi slutdepotet jo også der vil få negativ betydning og udgøre en risiko for beboeres og dyrs sundhed, afgrøder, erhverv og turisme.
Slutdepotsagen afslører følgende natur-, menneske- og kultursyn:
- et natursyn hvor man bruger naturen som skraldespand.
- et menneskesyn, hvor Centrum tvinger et område i Periferien til at huse et slutdepot, der medfører risici for mennesker og miljø og imageproblemer i forb. med fødevareproduktion, erhvervs- og turismeudvikling.
- et kultursyn der tilsyneladende er ligeglad med en uerstattelig kulturarv, verdens eneste skibsgrav, der kan opleves lige der, hvor en vikingefyrste blev stedt til hvile.
"Som nævnt er det torskedumt af menneskeheden at fortsætte med at slide naturgrundlaget ned, så det kan gå hen og true os selv. Alene af simpel artsegoisme skulle vi egentlig forlængst have slået bak. Når det ikke sker, er det, tror jeg, fordi vi ikke har fået udviklet følingen af det dyrebare ved naturen, det kostelige ved naturen. Kun hvis det sker, vil vi kunne indse, at vi ter os krænkende, sårende og skændigt med vores udryddelsessystemer, og skamme os over det. men så taler vi også om etik direkte i forholdet menneske-natur. Hvad vi anser for dyrebart, bliver det en etisk pligt at beskytte - en kær pligt skulle man synes".
Skrevet af Anne Albinus
Kilder og links
1. Les Vikings et la Normandie, Jean Renaud, Editions Ouest-France, 1989
I dag vidner talrige udtryk og stednavne om denne fortid: Acqueville (kommune i La Hague) stammer fra "Agevilla"(1174). "Aghi" er typisk dansk og kendes fra f.eks. Agerup. Ancteville (Cotentin) der i 1232 hed "Ansquetevilla" kommer fra det norrøne "Àsketill", reduceret form "Askell" og findes på dansk i "Askil", jf. Eskilstrup
2. La Normandie des Vikings, Jean Renaud Orep edition 2006
I dag vidner talrige udtryk og stednavne om denne fortid: Acqueville (kommune i La Hague) stammer fra "Agevilla"(1174). "Aghi" er typisk dansk og kendes fra f.eks. Agerup. Ancteville (Cotentin) der i 1232 hed "Ansquetevilla" kommer fra det norrøne "Àsketill", reduceret form "Askell" og findes på dansk i "Askil", jf. Eskilstrup
2. La Normandie des Vikings, Jean Renaud Orep edition 2006
3. Les Vikings, Pierre Baudoinm PUF, 2004
4. Les Vikings Régis Boyer, Perrin, 2002
5. Vikings Les réalités de la saga, Actualité de l'Histoire, september 2009
6. Problemstillinger atomaffaldsdepot Kerteminde Kommune, 25.4.12
5. Vikings Les réalités de la saga, Actualité de l'Histoire, september 2009
6. Problemstillinger atomaffaldsdepot Kerteminde Kommune, 25.4.12
7. Kerteminde Kommunes hjemmeside om atomaffald
8. "På detektorjagt efter Ladby kongens grav" Korup-Ubberud lokalhistorisk.dk
9. Information til lærere: Ladbyskibsarven
10. Om Ladbyskibsgraven 4.-5. klasse
11. Nyt lys på Ladbyskibet video
8. "På detektorjagt efter Ladby kongens grav" Korup-Ubberud lokalhistorisk.dk
9. Information til lærere: Ladbyskibsarven
10. Om Ladbyskibsgraven 4.-5. klasse
11. Nyt lys på Ladbyskibet video
12. Stævnemøde i Ladby video
13. Kulturarv
14. Kulturarv (engelsk) Unesco
15. På kant med klodens klima, Ole Jensen, Anis, 2011
16. Nature meets aesthetics on cultural grounds: a multidisciplinary study of grave mounds in Norway Mari Tveit Department of Landscape Architecture and Spatial Planning, The Agricultural University of Norway
17. Om etik og atomaffald og bl.a. natursyn:
Kong Skjolds ligfærd på skibet. - Tegning af Niels Skovgaard til Thora Konstantin-Hansens genfortælling af Bjovulf-kvadet 1914. Grundtvigs fordanskede udgave. Andreas Haarders oversættelse af sangen om Bjovulf.
13. Kulturarv
14. Kulturarv (engelsk) Unesco
15. På kant med klodens klima, Ole Jensen, Anis, 2011
16. Nature meets aesthetics on cultural grounds: a multidisciplinary study of grave mounds in Norway Mari Tveit Department of Landscape Architecture and Spatial Planning, The Agricultural University of Norway
17. Om etik og atomaffald og bl.a. natursyn:
| TV MIDTVEST: Biskop Karsten Nissen, Viborg, stiller i Kirkemagasinet skarpt på de etiske overvejelser i forbindelse med deponering af atomaffald. Han har Anne Albinus i studiet. Link her. - Side om Etik og kerneaffald 18. Protest mod atomdepot bliver broderet TV2Fyn 11.6. 2014 |
Kong Skjolds ligfærd på skibet. - Tegning af Niels Skovgaard til Thora Konstantin-Hansens genfortælling af Bjovulf-kvadet 1914. Grundtvigs fordanskede udgave. Andreas Haarders oversættelse af sangen om Bjovulf.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar