I et tidligere indlæg fortalte jeg, hvordan en erfaren dansk forsker på uran-oplysningsturen i maj/juni 2015 i Nanortalik, Qaqortoq, Narsaq og Qassiarsuk viste et foto af en naturgenopretning af en tidligere uranmine Bellezane i Frankrig.
Jeg undrede mig over valget af Bellezane, da jeg ved, der er meget alvorlige miljøproblemer der. Depotet lever ikke engang op til normerne for en losseplads for husholdningsaffald if. en fransk miljøjurist, jeg har talt med. Jeg spurgte derfor den danske forsker, hvorfor han valgte et foto fra netop Bellezane. Han svarede:
"Jeg valgte dette fordi jeg kunne finde et pænt billede der viser overdækning og re-vegetering af tailings. Jeg har ikke vurderet den kemiske effekt af dette. Billedet er taget her fra: http://www-ns.iaea.org/
Jeg undrede mig over valget af Bellezane, da jeg ved, der er meget alvorlige miljøproblemer der. Depotet lever ikke engang op til normerne for en losseplads for husholdningsaffald if. en fransk miljøjurist, jeg har talt med. Jeg spurgte derfor den danske forsker, hvorfor han valgte et foto fra netop Bellezane. Han svarede:
"Jeg valgte dette fordi jeg kunne finde et pænt billede der viser overdækning og re-vegetering af tailings. Jeg har ikke vurderet den kemiske effekt af dette. Billedet er taget her fra: http://www-ns.iaea.org/
- Bellezane er et af de værste eksempler på forurening fra urantailings, bl.a. fordi de underjordiske minegange øger forureningen nedstrøms ved den tidligere uranmine. Det ansvarlige selskab har ikke råd til at lave et ordentligt tailingsdepot.
- Er det i orden at vise borgerne i Nanortalik, Qaqortoq, Narsaq og Qassiarsuk et foto, der på overfladen er grønt og pænt, men samtidig skjuler et stort miljøproblem?
Uranminen Bellezane med urantailings/affald før genopretning i 1992-97. Bellezane ligger i kommunen Bessines sur Gartempes i departementet Haute Vienne i regionen ALPC
Bellezane efter genopretning som vist på uran-infoturen i maj/juni 2015. I bunden af det, der engang var to åbne miner er lagt mio af tons tailings og ovenpå er lagt gråbjerg.
Problemer med det radioaktive og giftige affald fra uranminer i Frankrig
I Frankrig har man i årtier negligeret problemet
- med det langlivede lavaktive uranmineaffald, de såkaldte tailings, der er radioaktive og giftige i al overskuelig fremtid og
- problemet med gråbjerg. Gråbjerg er det materiale, de sten, der bliver brudt for at få adgang til malmen
Frankrigs lov fra 1991, den såkaldte Bataille-lov om forskning i håndtering af radioaktivt affald, tog ikke højde for problemer med uranmine-affald, selv om der var lavet en rapport tidligere om problemerne. Loven er opkaldt efter dens forfatter, den socialdemokratiske politiker Christian Bataille. Da hans parti-kollega Michèle Rivasi senere forslog en ny rapport om atomaffald, blev det akcepteret. Men da rapporten kom i 2000, blev den afvist. Da Christian Bataille interviewes om uranmineaffald i denne film (1:24,) virker han helt blank på området.
Mit indlæg bygger på
- en film (1 time og 47 minutter -"Skandalen om det forurenede Frankrig") lavet af den statsejede regionale TV-kanal France3 og vist 11.2.2009 og på
- en artikel fra "Sortir du Nucléaire's" hjemmeside: "De tidligere franske uranminer: en statshemmelighed". Sortir du Nucléaire (SdN) er en fransk NGO, der arbejder for, at Frankrig forlader atomkraft.
Til sidst i filmen har journalisten et møde med miljøministeren i 2009 Jean Louis Borloo, der skred til handling, da han hørte om problemerne. 22.7.2009 kom et cirkulære om håndtering af de gamle uranminer. Firmaet AREVA, der ejede halvdelen af minerne, står for kontrol og naturgenopretning.
I 2013 kom en national plan, der anbefaler, at AREVA fortsætter undersøgelserne og afslutter vurderingen af risikoen for strålingsudsættelse af befolkningen på langt sigt og vurdering af dæmningernes holdbarhed i tailingsdepoter. Areva skal også holde øje med vandbehandlingsanlæggene ved minerne.
300 mio tons affald fra uranminer i Frankrig
Den franske undergrund er rig på uran. De første uranminer åbnede efter Anden Verdenskrig, og den sidste lukkede i 2001. Uran blev brugt til at lave brændsel til atomkraftværker og til atomvåben. I dag er den uran, der bruges i franske atomkraftværker importeret.
Der er både blevet udvundet uranmalm i åbne og i lukkede miner i Frankrig. I begge tilfælde skulle man for at komme ind til uran-åren fjerne de mere eller mindre radioaktive sten kaldet "stériles" på fransk, "gråbjerg" på dansk. Der er typisk 10 tons affald per ton malm ved åbne pit miner og et ton til et ton, hvis minen er under jorden. Udvindingen af uranmalm medførte radioaktiv stråling fra støv (radon der er en radioaktiv gas) og forurenede grundvandet gennem sprækker i minen mm.
CRIIRAD anbefaler: Advar borgerne med skilte og gør noget ved forureningen
I Frankrig findes et uafhængigt laboratorium CRIIRAD, der i mange år har foretaget målinger ved de gamle uranminer. Flere steder er den radioaktive stråling så kraftig, at man kun kan opholde sig på stedet i kort tid, hvis man ikke skal overstige den årlige tilladte dosis. (7)
Criirad har opfordret myndighederne til
- at opsætte skilte og hegn for at advare borgerne og
- gøre noget ved forureningen.
Radon en meget giftigt gas
Affaldet fra uranudvinding afgiver radon, der er en meget giftig gas. Når radon-koncentrationen når op over 100 becquerels per m3 (Bq/m3) er den sundhedskadelig og øger risikoen for f.eks. lungekræft med 16%. WHO (Verdens Sundheds Organisationen) anbefaler derfor en øvre grænse på 100 Bq/m3. Criirad har ved nogle tidligere uranminer fundet koncentrationer på mere end 5000Bq/m3.
Radioaktiv P-plads
Affaldet fra uranminerne er ofte blevet efterladt midt i naturen eller brugt til vejbelægning og P-pladser, hvor man nogle steder har målt 100 gange den naturlige baggrundsstråling i området.
Efter filmen blev vist på France3 i februar 2009, er der som nævnt kommet en plan for naturgenopretning ved de gamle uranminer. Det er firmaet Areva, der ejede halvdelen af uranudvindingsstederne, der står for genopretningen. Bl.a. Criirad har kritiseret Arevas genopretningsplan, også at det er forureneren, der rydder op efter sig selv.
"Une horreur"
I filmen fra 2009 ser vi, hvordan en af P-pladserne ved et fodboldstadion i byen Gueugnon har uran-tailings som underlag og derfor er radioaktivt forurenet (3:25). Mellem 25.000 og 30.000 tons radioaktivt affald, urantailings, ligger i 70 cm's dybde under P-pladsen, oplyser Christian Courbon fra Criirad, der måler radioaktiviteten.
"Une horreur," siger Courbon, da han måler med geiger-tæller på P-pladsen ved fodboldstadion. Også i omegnen af P-pladsen er der efterladt radioaktivt affald, tailings og gråbjerg der måles til at afgive 60 gange baggrundsstrålingen i området. Ingen skilte advarer om faren i dette område, hvor der kommer fritidsfiskere, men også børn for at lege. Der er både strålings- og forureningsrisiko, siger Courbon.
Ved siden af stadion lå tidligere en nu nedlagt uranudvindingsfabrik, der lavede urankoncentrat til atomkraftindustrien. Den lokale miljøorganisation forsøger at finde ud af risikoen for de lokale ved at tale med tidligere ansatte på fabrikken. I filmen hjælper en tidligere værkfører gennem 25 år til. Han viser, hvor de ansatte smed affaldet. 220.000 tons ved siden af fabrikken blev dækket med jord. Det fylder cirka 12 hektar. Det er svært for den tidligere ansatte at vise præcist, hvor affaldet blev smidt. Fabrikken lukkede i 1980. Men han fortæller bl.a., at tribunerne på stadion blev bygget med gråbjerg. Det var ham, der læssede det af.
Radioaktiv sundhedsti
Klods op ad det forurenede område hører vi, at kommunen anlagde en sundhedssti med træningsapparater, en såkaldt "parcoursvita".
Vi møder også et ægtepar, der i årevis har gået tur langs med det forurenede område på sundhedsstien. Både med sønnen i barnevogn og med barnebarn. Kvinden bekymrer sig nu for deres helbred. Lige inden interviewet med journalisten har Areva, ejeren af området, sat hegn op. Kvinden fortæller, at de intet hører om, hvad der sker. Hun har skyldfølelse over for sin søn og barnebarn.
Efter filmen i 2009 på France3 blev den radioaktive sundhedssti nedlagt.
Tilbage i marts 2007 udgav Criirad en rapport om forureningsproblemet i Geugnon. Efter udsendelsen på France3 den 11.2.2009 gik der 9 dage, så forbød kommunen al færdsel og ophold på P-pladsen ved stadion, mens den afventede, at den ansvarlige, ejeren AREVA, gjorde noget ved problemet.
Criirad fulgte op med en ny rapport i 2011, hvor den kritiserer AREVA's dekontaminerings-plan for at være utilstrækkelig.
Filmen fortæller om lignende uranaffalds-lossepladser i Frankrig
To statskontrollerede firmaer, CEA og Cogéma (nu Areva) har smidt urantailings i bl.a. stenbrud (12:08). Atomfysikeren Monique Sené fortæller, at CEA og Cogéma troede, de kunne gøre, som de ville. De lavede bomben, stod for den nukleare udvikling, de var forvaltere af fremtiden, af landet, de arbejdede for fædrelandet, og alle bukkede og skrabede for dem.
Men staten er også ansvarlig, siger en helsefysiker, der har arbejdet for CEA. Den er ansvarlig for tusindvis af ansattes arbejdsforhold, både i de åbne og i de lukkede miner og i fabrikkerne, hvor de lavede urankoncentrat, yellow cake.
Vi møder en tidligere minearbejder, der arbejdede fra 1977-91 i en lukket mine. 5 år senere fik han strubekræft.
Han fortæller, at der er mange kræftramte blandt hans tidligere kolleger. En hel kirkegård: hans kolleger døde i en alder af 20,42,45,46 og 47. De arbejdede alle uden beskyttelsesforantaltninger. Efter fabrikken lukkede, har Cogéma ikke fulgt ham helbredsmæssigt. 20 centimeter bly kunne have stoppet gamma-strålingen, nævner han.
For Cogéma har uranminearbejdet være som andet minearbejde uden speciel fare, men i 2008 satte en epidemiologisk undersøgelse en stopper for den officielle version. Mere end 5000 tidligere uranminearbejdere er blevet fulgt i mere end 30 år, og konklusionen er klar. De dør tidligere end resten af befolkningen af kræft. De har 1 1/2 gang så stor sandsynlighed for at få lungekræft (på grund af bl.a. radon) og dobbelt så stor risiko for at få nyrekræft. IRSN, det statslige institut for beskyttelse mod radioaktiv stråling og for nuklear sikkerhed har stået for undersøgelsen.
Vi besøger også en skiklub, der er stærkt radioaktivt forurenet, og vi hører om en en kommune, der byggede huse til sine ansatte oven på et urantailingsdepot. En ansat, der nu er flyttet, fortæller i filmen, at hun var helt uvidende om, hvad der lå nedenunder. Hun fortæller forskrækket om sine små børn, der legede på gulvet, hvor radonkoncentrationen var høj.
Den region, der er hårdest ramt mht. radioaktivitet fra gamle uranminer, er Limousin. Herfra stammer det pæne grønne foto af Bellezane, der blev vist på uran-informationsturen i maj/juni 2015.
I byen Limoges er drikkevandet radioaktivt, fordi mineindustrien har forurenet den sø, hvorfra byen får sit drikkevand. Og vandmiljøet er også forurenet i Bellezane. Her er depotet, hvor tailings og gråbjerg befinder sig ikke tæt, og forureningen siver ud overalt i planter og vandmiljø, stod der i en officiel rapport i 2010. I referatet fra et møde 17.10.2015 kan man læse, at kun 4 vandløb er blevet kontrolleret.
Da de franske uranminer lukkede, skulle firmaet Cogéma (nu Areva) skaffe sig af med store mængder affald, og løsningen blev at dumpe det i naturen. (1:10) Spredt ud over bl.a. regionen Limousin ligger derfor 176.000 tønder forurenet med "Yellow Cake", et uran koncentrat.
I begyndelsen af juni 2005 kom Cogéma på anklagebænken «for at have forurenet og efterladt radioaktivt affald».(1:10:42) Forureneren gik dog fri af straf, fordi atomlobbyen ikke er underlagt almindelig gældende ret, skriver Sortir du Nucléaire (SdN), men er underlagt minelovgivning.
Men staten er også ansvarlig, siger en helsefysiker, der har arbejdet for CEA. Den er ansvarlig for tusindvis af ansattes arbejdsforhold, både i de åbne og i de lukkede miner og i fabrikkerne, hvor de lavede urankoncentrat, yellow cake.
Minearbejdere uden beskyttelse
Vi møder en tidligere minearbejder, der arbejdede fra 1977-91 i en lukket mine. 5 år senere fik han strubekræft.
Han fortæller, at der er mange kræftramte blandt hans tidligere kolleger. En hel kirkegård: hans kolleger døde i en alder af 20,42,45,46 og 47. De arbejdede alle uden beskyttelsesforantaltninger. Efter fabrikken lukkede, har Cogéma ikke fulgt ham helbredsmæssigt. 20 centimeter bly kunne have stoppet gamma-strålingen, nævner han.
Uranminearbejdere dør tidligere
For Cogéma har uranminearbejdet være som andet minearbejde uden speciel fare, men i 2008 satte en epidemiologisk undersøgelse en stopper for den officielle version. Mere end 5000 tidligere uranminearbejdere er blevet fulgt i mere end 30 år, og konklusionen er klar. De dør tidligere end resten af befolkningen af kræft. De har 1 1/2 gang så stor sandsynlighed for at få lungekræft (på grund af bl.a. radon) og dobbelt så stor risiko for at få nyrekræft. IRSN, det statslige institut for beskyttelse mod radioaktiv stråling og for nuklear sikkerhed har stået for undersøgelsen.
Vi besøger også en skiklub, der er stærkt radioaktivt forurenet, og vi hører om en en kommune, der byggede huse til sine ansatte oven på et urantailingsdepot. En ansat, der nu er flyttet, fortæller i filmen, at hun var helt uvidende om, hvad der lå nedenunder. Hun fortæller forskrækket om sine små børn, der legede på gulvet, hvor radonkoncentrationen var høj.
Radioaktivt drikkevand i Limoges
Den region, der er hårdest ramt mht. radioaktivitet fra gamle uranminer, er Limousin. Herfra stammer det pæne grønne foto af Bellezane, der blev vist på uran-informationsturen i maj/juni 2015.
I byen Limoges er drikkevandet radioaktivt, fordi mineindustrien har forurenet den sø, hvorfra byen får sit drikkevand. Og vandmiljøet er også forurenet i Bellezane. Her er depotet, hvor tailings og gråbjerg befinder sig ikke tæt, og forureningen siver ud overalt i planter og vandmiljø, stod der i en officiel rapport i 2010. I referatet fra et møde 17.10.2015 kan man læse, at kun 4 vandløb er blevet kontrolleret.
176.000 tønder forurenet med yellow cake dumpet i naturen
Da de franske uranminer lukkede, skulle firmaet Cogéma (nu Areva) skaffe sig af med store mængder affald, og løsningen blev at dumpe det i naturen. (1:10) Spredt ud over bl.a. regionen Limousin ligger derfor 176.000 tønder forurenet med "Yellow Cake", et uran koncentrat.
I begyndelsen af juni 2005 kom Cogéma på anklagebænken «for at have forurenet og efterladt radioaktivt affald».(1:10:42) Forureneren gik dog fri af straf, fordi atomlobbyen ikke er underlagt almindelig gældende ret, skriver Sortir du Nucléaire (SdN), men er underlagt minelovgivning.
Grunden til denne sundhedsskandale er if. SdN en sammenblanding af den der kontrollerer, og den der bliver kontrolleret. Den franske miljøadvokat Corinne Lepage gør opmærksom på det samme i filmen ud fra egne erfaringer som miljøminister. Der sørges for, siger hun, at atomkraftindustrien ikke får problemer. Det sker bl.a. gennem håndplukning af ingeniører, der skal kontrollere radioaktiv stråling. Miljministre har intet at skulle have sagt. Atomlobby'en refererer direkte til præsidenten.
Inden OPRI (Kontoret til beskyttelse mod ioniserende stråling) fusionerede med IRSN (svarer til vores Statens Institut for Strålebeskyttelse/SIS) skulle OPRI overvåge og advare befolkningen mod risici for radioaktiv stråling. Men OPRI har aldrig selv udført målinger på radioaktivt affald, de baserede sig på målinger udført af Cogéma...
"Selvom disse målinger var blevet gennemført, ville de have ikke oplyst os om det radioaktive indhold i affaldet. Forordningen tager faktisk kun hensyn til radioaktiviteten i uran, ikke radioaktiviteten i "urandøtrene", som er i tailings fra uranmineindustrien. Men radium-226 i tailings er meget mere sundhedsskadelig end selve uran ... Med andre ord, farligheden ved radioaktivt affald er aldrig rigtig blevet taget i betragtning af de offentlige myndigheder... Og radioaktiviteten i uran har en halveringstid på 4,5 milliard år. Det er den virkelige sundhedsskandale, som vi står over for. En skandale, hvor forsigtighedsprincippet absolut ikke er er anvendt," skriver SdN.
Manglende information i årevis om uranmineaffald
ASN er den organisation i Frankrig, der holder øje med atomkraftsikkerheden og informerer offentligheden. Formanden i 2009 bliver interviewet i filmen (1:14:26). Da journalisten nævner, at offentligheden ikke er blevet godt nok oplyst om problemerne med uranmineaffald, indrømmer han, at det har taget tid at erkende, at borgerne skulle informeres om det. Hans prioritet i de 16 år, hvor han har været formand, har været atomaffaldet fra atomkraftværkerne. Han mener dog, at uranmineaffald kun er potentielt farligt. "For tiden er det ikke farligt".
Intervieweren forstår ikke hans udsagn og henviser til Criirads anbefalinger om at sætte hegn og skilte op, hvilket han afviser med, at det vil være "for aktivt og pludseligt". Journalisten nævner, at i tyve år har man intet gjort og spørger, hvorfor man ikke overholder forsigtighedsprincippet. Formanden mener, man skal forberede en opsætning af skilte og hegn.
Intervieweren forstår ikke hans udsagn og henviser til Criirads anbefalinger om at sætte hegn og skilte op, hvilket han afviser med, at det vil være "for aktivt og pludseligt". Journalisten nævner, at i tyve år har man intet gjort og spørger, hvorfor man ikke overholder forsigtighedsprincippet. Formanden mener, man skal forberede en opsætning af skilte og hegn.
Yderligere 200.000m3 urantailings skal deponeres i Bellezane
Med hensyn til Bellezane, det pæne grønne billede fra uran-informationsturen, så skal der frem til 2034 deponeres 200.000 m3 uranminetailings. Det anbefalede (23 ud af 29 i) en uranmine-følgekommission, der bestod af repræsentanter for administration, de omkringboende, miljøorganisationer, Areva og folkevalgte.
11.2.2014 fik Areva officielt lov til at deponere de 200.000 m3 urantailings fra andre uranminer i Limousin-regionen. Lokale mijøorganisationer Sources et Rivières du Limousin og HAB, Habitants et Amis de Bellezane, har dog protesteret. De ønsker en fuldstændig genopretning af de 79 gamle uranminer i Limousin-regionen samt en sikring af affaldsdepoterne. De ønsker også, at der bygges et nyt affaldsdepot, der lever op til nuværende miljøkrav.
Areva på sin side hævder, at Bellezane er det mest velegnede til et affaldsdepot, da de kender stedet fra diverse undersøgelser. De undersøgelser har bla. vist, at der kan sikres en perfekt vandopsamling. Og ligeledes kan der sørges for miljøbeskyttelse og miljømæssig overvågning. Men Areva mangler penge.
F.eks. har Areva droppet genopretningsplanen for en tidligere uranmine Saint-Priest-La-Prugne i Bois Noirs under påskud af lokale protester. Men det, de lokale i mere end 35 år har ønsket, er at få det forurenede område systematisk undersøgt og genoprettet. De har også ønsket en hydrogeologisk ekspertvurdering og en offentliggørelse af den komplette miljøplan, der skulle være udkommet senest to år efter cirkulæret i 2009.
I Bois Noirs har 1,3 mio tons radioaktive urantailings ligget i en kunstig sø for at hindre radonudslip. En dæmning af jord og sten på 42 meter omgiver bassinet. Alle Criirads undersøgelser viser for høj radioaktivitet i vandet, i planter og i vandmiljø nedenunder bassinet. Areva bestrider dette.
Som man kan se, er uranudvinding ikke så let og problemfrit, som nogen gerne vil få det til at se ud.
Skrevet af Anne
ps: Efter jeg skrev dette blogindlæg er jeg blevet opmærksom på, at der blev bragt en anmeldelse af filmen i Ingeniøren: Skandale om nedgravet atomaffald raser i Frankrig 25.4.12010
Henvisninger
1. "Mine d’uranium : le scandale de la France contaminée" France3 11.2.2009
2. "Les anciennes mines d'uranium en France: un secret d'Etat" Sortir du Nucléaire
3. Wise Uranium Inspector calls for improvement of water treatment at Bellezane tailings site
At the occasion of a site visit on Feb. 24, 2010, the DREAL inspector found that the water treatment plant of Bellezane (former mine, now tailings deposit) shows a poor efficiency. The treated water released to the Petites-Magnelles creek shows uranium concentrations in the order of 300 micrograms per litre, and the creek provides only little dilution. The standard established by IRSN for the natural environment is 5 micrograms per litre, however.
The inspector demands Areva to investigate the water treatment process and explain the poor performance of the plant and to propose changes to improve the quality of the released water.
(Rapport d'inspection du site minier uranifère de Bellezane, le 24 février 2010, Direction Régionale de l'Environnement, de l'Aménagement et du Logement du Limousin - DREAL)
4. Les conséquences de l'extraction d'uranium en France Criirad Octobre 2015:
Un projet de décret autorise AREVA à exposer le public à des risques de cancer 10 fois à 20 fois supérieurs aux limites légales.
Un projet de décret autorise AREVA à exposer le public à des risques de cancer 10 fois à 20 fois supérieurs aux limites légales.
La CRIIRAD a saisi ce jour les ministres de l’écologie et de l’industrie,
futurs signataires du texte, afin qu’ils ordonnent sa réécriture.
5. Ancienne mine d'uranium de Lodève - Reportage France 3 Languedoc Roussillon Uploadet den 8. apr. 2009
Reportage sur l'ancienne mine d'uranium de Lodève. Sur France 3 Sud Avril 2009. Dossier sur une polémique à propos de l'ancienne mine soit-disant dépolluée et réhabilitée en parc d'activité économique.
Les détracteurs pensent que le site est très dangereux et fortement contaminé par notamment du Radon, un gaz radioactif qui est à l'origine de nombreux cancers pulmonaires. De nombreux témoignages dont notamment celui Pierre Guiraud, dont le frère qui est décédé d'un cancer après avoir travaillé dans cette mine.
6. AREVA
7. Stråledoser SIS
8. L’impact radiologique de 50 années d’extraction de l’uranium en FranceExiger de COGEMA-AREVA un réaménagement satisfaisant des sites 2005
9. Stockage des déchets radioactifs : le jeu des chaises musicales. Info - Limoges.maville.com
10. La problématique des sédiments radioactifs
11. Collection Enquêtes: Mines d'uranium: le Limousin face à son passé France Cultures 3.9.2015
