Efterlysning: Er der en Videnskabsmand tilstede?

De landsdækkende mediers dækning af atomaffaldssagen er baseret på forestillingen om, at højt kvalificerede eksperter står over for højtråbende grupper, der ikke forstår ret meget af, hvad det drejer sig om.

Som sagen har udviklet sig, er det blevet stadig sværere at opretholde denne forestilling. Men hvis man ikke desto mindre prøver at følge den tankegang, som ligger bag, er der en række spørgsmål, der melder sig.

For det første: Vi vil gerne kende eksperternes baggrund. Hvor har de taget deres doktorgrader? Hvor finder man deres CV og listen over deres videnskabelige produktion? 

For det andet: Vi vil gerne vide, hvordan de er nået til de resultater, deres rådgivning bygger på. Hvor finder vi de registreringer, målinger mm, der viser, at indholdet af affaldstønderne er, hvad det udgives for at være? I hvor høj grad er oplysningerne om indholdet baseret på enkeltpersoners erindring om, hvad der blev puttet i tønderne en gang i 60’erne?

For det tredje: Striden om slutdeponering versus mellemlager er en interessekonflikt mellem staten og de fem kommuner. Hvorfor er det uden betydning, at eksperterne (så vidt vi ved) alle er ansat i statslige eller statsligt ejede virksomheder? Hvorfor modsætter den ansvarlige minister sig, at sagen bliver undersøgt af en kommission med uafhængige eksperter? 

For det fjerde: Hvilken rolle spiller planerne om Projekt Risø Park i denne sag? Er fjernelse af affaldet fra Risø en betingelse for, at parken kan etableres? I bekræftende fald, hvorfor?

Vi er realistiske nok til at se i øjnene, at ingen af dem, der kan svare, har lyst til at gøre det. 

Men helt ærligt: vi efterlyser videnskabsfolk – rigtige videnskabsfolk – der helhjertet går ind for slutdeponering, og som vil engagere sig i debatten. Vi tror faktisk, vi alle kunne lære noget af det. 

Jens