Klik på foto for artikler om Covra - Hollands langtidsmellemlager for radioaktivt affald

tirsdag den 19. februar 2013

Sløring af slutdepoter i udlandet


Civilingeniør Knud Brodersen kommenterer i et læserbrev i Politiken 18.2. Jørgen D. Siemonsens indlæg i Politiken 13.2

Brodersen skriver bl.a.:

“Lad mig kun påpege en alvorlig, men såre almindelig fejl i Siemonsens artikel: Han blander deponering af fredsommeligt lav- og mellemaktivt affald (som det på Risø) sammen med den ganske rigtigt endnu ikke gennemførte deponering af højaktivt affald (f.eks. brugt reaktorbrændsel). Lav- og mellemaktivt affald er gennem mange år blevet deponeret rutinemæssigt i f.eks. England (Drigg ved Sellafield), Frankrig (l’Aube), Sverige (SFR) og Norge (Himdalen).” citat slut.

Bemærk at der ikke oplyses, at det kun er kortlivet lav- og mellemaktivt affald, der er deponeret i ovennævnte depoter.

Iflg. de 4 nævnte slutdepoters hjemmesider er 

1. anlægget i Himdalen i Norge til kortlivet lav- og mellemaktivt affald, 

mens

2. slutdepotet Low Lewel Waste Repository LTD ved Drigg i England kun er til modtagelse af lavaktivt affald i henhold til Waste Acceptance Criteria - Overview fra april 2012,

3. Centre de stockage de l'Aube i Frankrig er et overflade-slutdepot til kortlivet lav- og mellemaktivt affald 

og

4. SFR, Slutförvaret for kortlivat radioaktivt avfall, i Forsmark i Sverige er kun til kortlivet lav- og mellemaktivt affald. 


Affaldet på Risø er både kortlivet og langlivet radioaktivt

I affaldet på Risø er der både kortlivet lav- og mellemaktivt affald og langlivet lav- og mellemaktivt affald. I Centre de l'Aube slutdeponeres hverken langlivet mellemaktivt affald eller langlivet lavaktivt som det grafitaffald, der også findes på Risø. 

"I SFR er der ved en fejltagelse blevet deponeret store mængder langlivet affald, og de svenske strålesikkerhedsmyndigheder har udtrykt bekymring for, om den sikkerhedsanalyse, der blev foretaget, før tilladelsen til slutforvaringen blev givet, overhovedet kan opfyldes", skrev en svensk kerneaffaldsekspert i et læserbrev april 2011 i forb. med en kritik af det danske slutdepotkoncept.


Norsk og svensk kritik af det danske slutdepotkoncept

Det danske slutdepotkoncept er specielt, fordi det skal indeholde både kortlivet lav- og mellemaktivt affald og langlivet lav- og mellemaktivt affald, samt evt. også 233 kg langlivet mellemaktivt affald, der indeholder hele det spektrum af fissionsprodukter (f.eks. Cæsium-137, Strontium-90) og aktinider (bl.a. uran og plutonium) som findes i brugt kernebrændsel. Altsammen i samme depot med en sikkerhedshorisont på 300 år, 30-100 meter under terræn. De 233 kg særligt affald var klassificeret som højaktive i 2001, men er siden blevet omdefineret.

Hvis de 233 kg særligt affald f.eks. bliver eksporteret til Sverige, vil de ikke blive slutdeponeret i SFR, der har en sikkerhedshorisont på 500 år, men i det kommende slutdepot for brugt kernebrændsel med en sikkerhedshorisont på 100.000 år, 500 meter under terræn. Dette slutdepot ansøges der pt. om i Sverige.

Derfor er det danske slutdepotkoncept også blevet kritiseret i Information den 28.11.12 af en svensk kerneaffaldsekspert og en norsk professor i helsefysik.

Skrevet af Anne

Links:

I denne rapport fra side 245 kan man se indholdet i affaldet

Radioaktivt avfall felmärkt UNT.se Östhammar 16.2.13 

Læs her hvad der er radioaktivt i Risø-affaldet ud over 500-1000 år og meget længere for f.eks. Plutonium-239's vedkommende.

JP 21.10. 2000 Risø ignorerede advarsel:

"Chefen for affaldshåndteringen på forskningscentret Risø, Knud Brodersen, opfordrede allerede i 1994 ledelsen til at tage stilling til, hvad man skulle stille op med det radioaktive affald fra atomreaktorerne.
Ledelsen valgte at overhøre opfordringen, og det møder nu skarpt kritik fra flere politikere i Folketingets forskningsudvalg.
»Det er forkasteligt og helt uacceptabelt, at ledelsen bare har valgt at skubbe problemerne foran sig, mens affaldsmængderne voksede sig større og større,« siger Anni Svanholdt fra SF.

Opfordringen blev afleveret til ledelsen i et internt notat den 8. december 1994. Heri foreslår Knud Brodersen blandt andet, at man etablerede et forskningsprogram, der kunne holde sig ajour med de internationale erfaringer inden for affaldsdeponering."



                        


Ingen kommentarer:

Send en kommentar