Klik på foto for artikler om Covra - Hollands langtidsmellemlager for radioaktivt affald

mandag den 6. maj 2013

En mudret og uklar Proces - om Slutdepotkoncepter


Der er endnu ikke taget beslutning om konceptet for et slutdepot for radioaktivt affald. I 2005 blev der på en mini-høring ytret bekymring i den anledning:

"Det blev efterfølgende fremført, at ved at arbejde videre med flere koncepter vil den politiske proces måske blive mudret og uklar."





Skitse af de tre overordnede depotkoncepter som har indgået i forstudierne.
Læs mere i Beslutningsgrundlaget fra side 30 om slutdepotkoncepter
Illustration kilde: Dansk Dekommissionering

Sundhedsministerens møde med borgmestrene i de udpegede kommuner


I resuméet fra mødet den 7.2.13 står bl.a.:

“Ministeren oplyste, at der ikke er taget beslutning om depotkoncept endnu. Et slutdepot kan både placeres over eller tæt på jordoverfladen og dybere nede. Ministeren udtrykte håb om, at borgmestrene ville medvirke til, at der ikke tegnes et forkert billede af sagen ved at fremstille det som om depotkoncept (over/under jord bl.a.) er besluttet.

Peter Gravesen, GEUS oplyste, at man har fundet områder, som kan rumme de i forstudierne foreslåede depotkoncepter. Han oplyste, at selv om man vælger overflade- eller overfladenært depot vil der være behov for en geologi, som kan hindre nedsivning fra depotet, hvis der opstår utætheder.”

I det følgende vil vi se på de forskellige slutdepot-koncepter, som sundhedsministeren nævner, over eller tæt på jordoverfladen og dybere nede.

Slutdepotkoncepter


De tre overordnede depotkoncepter, der er arbejdet med i Forstudierne, er:


  • Terrænnært depot (på overfladen og ned til maks. 30 m under terræn) 
  • Terrænnært depot i kombination med et borehul
  • Mellemdybt depot (30-100 m under terræn)


Kan affaldet deponeres terrænnært?


mini-høringen i 2005 blev der spurgt om følgende:

- "Kan affaldet deponeres terrænnært?"

- "Det blev fremført, at hvis Danmark kunne eksportere de 233 kg forsøgsbrændsel kunne alt affaldet uden problemer deponeres terrænnært. 

Hertil blev svaret, at der også er andet langlivet affald, der vil kræve særlige overvejelser og foranstaltninger ved terrænnær deponering, bl.a. et antal store brugte alfa-kilder. Endvidere er der et sorteringsproblem, da noget af det langlivede materiale vil være blandet med kortlivet. 

Det er således ikke ligetil, at stille det langlivede affald til side og afvente en senere eller anden løsning".


SIS skal godkende depotkonceptet


Det er nationale myndigheder, der skal godkende slutdepotkonceptet. I Danmark er det SIS, Statens Institut for Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen. 

Civilingeniør Charlotte Nielsen fra SIS holdt et foredrag i 2004 og udtalte bl.a. følgende om depotkoncepterne: 


Min forklaring til forkortelser i gengivelse af planche 15:

LILW-SL : lav og mellemaktivt, kortlivet, dvs. radioaktivt i cirka 300 år
LILW-LL : lav og mellemaktivt langlivet, dvs. radioaktivt i mere end 300 år
HL : højaktivt
Om affald der stråler i mere end 1000 år, læs her.

Depottyper
Affaldstyper
Bemærkninger
Vurdering
Terrænnært depot
LILW-SL
Hvad med de mindre mængder langlivet affald?


Terrænnært depot + borehul
LILW-SL
LILW-LL
Kan muligvis modtage alt det danske radioaktive affald


Mellemdybt depot
LILW-SL
LILW-LL
Kan muligvis modtage alt det danske radioaktive affald


Dybt geologisk depot
LILW-
SL/LL
HL
Skyder over målet
Meget dyr løsning





kilde:Udformning af dansk slutdepotSundhedsstyrelsen
SIS
juni 2004


Overfladenær deponering og dyb geologiske deponering



Sundhedsministeriet skriver på sin hjemmeside:

“Normalt sondrer man mellem overfladenær deponering og dyb, geologisk deponering af radioaktivt affald.
Overfladenær deponering er deponering på terræn eller terrænnært, f.eks. i helt eller delvis nedgravede betonbunkere med jord og beplantning over. Depoterne kan også være gravet ind i skrænter eller fjeldsider som minegange. Depoterne vil oftest ligge over grundvandsspejlet. Depoter anlagt lidt dybere, ned til omkring 100 meter under terræn, regnes også for overfladenære. Normalt vil de ligge under grundvandsspejlet.”

Mellemdybt depot - den mest hensigtsmæssige løsning sikkerhedsmæssigt 


På Dansk Dekommissionerings side nævnes konklusioner fra Forstudierne maj 2011:

"Såfremt et overfladenært depot vælges, anbefales at kombinere depotet med et borehul til særlige affaldstyper. Der vil være større risici forbundet med depoter nær overfladen, fordi de er mere udsat for tilsigtet eller utilsigtet indtrængen.

Samlet vil et mellemdybt depot være den sikkerhedsmæssigt mest hensigtsmæssige løsning, men det er samtidig en dyrere løsning end det overfladenære depot".



Cirka 30 meter under jorden


Direktøren for Dansk Dekommissionering udtalte den 29.3.2011 til DR:

"Først pakkes det radioaktive materiale ind i en metaltromle, der er udgjort af to lag. Mellem de to lag er et fem centimeter tykt lag beton. Selve tromlen er pakket ind i en betonbeholder som befinder sig cirka 30 meter under jorden." 

Slutdeponering kontra Mellemlager

Sideløbende med processen mod slutdeponering undersøges nu også muligheden for et mellemlager. Det er positivt, for fordelen ved et mellemlager er, at man kan holde øje med affaldet. 

Ifølge denne rapport kan ind- og udsivning nemlig ikke undgås, så slutdepotet vil udgøre en alvorlig sundhedsrisiko i titusind generationer fremover - bl.a. på grund af det ultragiftige Plutonium-239.

I Holland har man valgt mellemlagerløsningen, som man kan læse mere om her.


Mellemlager COVRA i Holland
Foto tak til Bendy Poulsen, Lyngs 


Skrevet af Anne

Kilde:

Resumé af møde med borgmestrene vedr. slutdepot 7. februar 2013
Dokument 11922463
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Links

Deponering af radioaktivt affald i Danmark - Risikovurdering af depotkoncepter
Vintermøde 2012 om jord- og grundvandsforurening

På SIS' side kan man læse spørgsmål fra andre IAEA-lande gennem årene til det danske radioaktive affald og slutdepotet.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar