Klik på foto for artikler om Covra - Hollands langtidsmellemlager for radioaktivt affald

søndag den 19. maj 2013

International kritik af det danske slutdepotkoncept for lav- og mellemaktivt affald


En svensk kerneaffaldsekspert Johan Swahn, direktør i Miljöorganisationernes Kärnavfallsgranskning, har flere gange udtrykt kritik af det danske slutdepotkoncept. 

I et læserbrev i Jyllandsposten 15.4.2011, ”Atomaffald på forkerte præmisser” kritiserer Swahn og den danske jurist Niels Hooge, at man påtænker at blande kortlivet og langlivet radioaktivt affald i samme depot, der kun skal være sikkert i 500 år.

De nævner, at der i Sverige i slutdepotet SFR til kortlivet affald ved en fejltagelse er blevet deponeret store mængder langlivet affald. De svenske strålesikkerhedsmyndigheder har udtrykt bekymring for, om den sikkerhedsanalyse, der blev foretaget, før tilladelsen til slutdeponeringen blev givet, overhovedet kan opfyldes. 

Swahn og Hooge skriver om det danske slutdepotkoncept:

"Men desværre er det en uholdbar løsning - og eksperterne ved det allerede. Så hvorfor informerer de ikke Folketinget korrekt? Måske fordi de overslag over omkostningerne, der er lavet for det danske slutforvaringsprogram, bygger på fejlagtige præmisser. Det billigste er at anvende koncepter tilbage fra 1960'erne: Grav skidtet ned i et hul, smid jord på og glem alt om det."

Også i Information 27.11.12 ”Eksperter dumper Danmarks plan for deponering af atomaffald”  er både Johan Swahn og en norsk professor i helsefysik Erling Stranden skeptiske over for det danske slutdepot til lav- og mellemaktivt affald.
Indhold af affald på Risø 

Affaldet indeholder:

  • kortlivet og langlivet lavaktivt affald 
  • kortlivet og langlivet mellemaktivt affald 
  • 233 kg særligt affald, omdefineret fra højaktivt til langlivet mellemaktivt og
  • "en vis mængde farligt affald i form af tungmetaller og andre kemiske stoffer, herunder 2 tons ubestrålet uran, 50-70 tons bly, omkring 200 kg cadmium og 80 kg beryllium samt 40-50 tons bitumen" jf. Beslutningsgrundlaget 2008.


Det langlivede affald stråler i mere end 1000 år jf. Forstudierne maj 2011 side 14-15:

"Grundlaget for opgaven har jf. Beslutningsgrundlaget været, at de skitserede depoter skulle have en levetid på 300 år. De indledende sikkerhedsanalyser har som delresultat, at den samlede levetid af barrieresystemet for de anbefalede løsninger ligger i mellem 500 og 1000 år. Efter denne periode vil der stadigt være affaldstyper tilbage i depotet, som indeholder væsentlig aktivitet. Det drejer sig om følgende affaldstyper:

• Type 1 (grafitaffald)
• Type 8 (sekundært affald fra dekontaminering)
• Type 12 (eksisterende affald fra HotCell)
• Type 13 (eksterne strålekilder)
• Type 14 (særlige strålekilder)
• Type 15 og 18 (bestrålet uran)
• Type 16 og 17 (bestrålet brændsel)
• Type 19 (ubestrålet uran)
• og i begrænset omfang type 21 (tailings).

Det er følgende nuklider, som giver anledning til aktiviteten:
C-14, Ra-226 samt uran og plutonium nukliderne samt disses døtre." Citat slut

t.o. er Plutonium-239 radioaktivt i cirka 250.000 år. Tidligere reaktorchef på Risø sagde i Information i 2001, at de 233 kg særligt affald, der indeholder 1,2 kg plutonium, skal opbevares sikkert i 500.000 år.

Bekymring mht. slutdepotkonceptet


Dansk Dekommissionering svarede 22.8.12 en borger: 

”Før et dansk depot kan blive en realitet, skal der laves sikkerhedsanalyser, som viser hvilken påvirkning depotet vil have på mennesker og miljø. Kun hvis disse sikkerhedsanalyser viser at depotet er sikkert, kan det blive en realitet. I disse sikkerhedsanalyser vil alle de affaldskategorier, som skal deponeres i depotet, selvfølgelig indgå. Dette omfatter både kort- og langlivet radioaktivt affald, og affald som efter radioaktivt henfald skal betragtes som giftigt affald”. 

Hertil kan man indvende, at selv den mest omhyggelige sikkerhedsanalyse kan overse ting, der ikke er kendt i øjeblikket.


Fra højaktivt til langlivet mellemaktivt


Det danske slutdepotkoncept er specielt, fordi det skal indeholde både kortlivet lav- og mellemaktivt affald og langlivet lav- og mellemaktivt affald, samt evt. også 233 kg særligt affald, langlivet mellemaktivt affald, der indeholder hele det spektrum af fissionsprodukter (f.eks. Cæsium-137, Strontium-90) og aktinider (bl.a. uran og plutonium) som findes i brugt kernebrændsel. Alt i samme depot med en sikkerhedshorisont på 300 år, formodentlig 30-100 meter under terræn. T.o er sikkerhedshorisonten i det svenske slutdepot for kortlivet affald 500 år.

De 233 kg særligt affald var klassificeret som højaktivt i 2001, men er siden blevet omdefineret jf. udtalelse fra en helsefysiker i Berlingske 29.03.2011. 

Hvis de 233 kg blev eksporteret til f.eks. Sverige, vil de ikke blive slutdeponeret i SFR, der har en sikkerhedshorisont på 500 år, men i det kommende slutdepot for brugt kernebrændsel med en sikkerhedshorisont på 100.000 år, 500 meter under terræn. Dette slutdepot ansøges der pt. om i Sverige. 

Man kan da også i et foredrag Udformning af dansk slutdepot til radioaktivt affald af en civilingeniør fra SIS, læse i planche 15 om "Vurdering af depottyper": "Kan muligvis modtage alt det danske affald". 


Anne


Ingen kommentarer:

Send en kommentar