Dette er et uddrag af et svar (11.11.13) fra Niels Bohr Instituttets fysikbrevkasse: ”Spørg om Fysik” til en elev i Folkeskolen.
Jeg vil gerne kommentere to ting i dette uddrag:
De 2 – 400 års opbevaringstid. Dette svarer til, at isotoperne Cs-137 og Sr-90, som udgør en stor del af affaldet, får tid til at henfalde. Men det affald, man påtænker at deponere, indeholder også plutonium og andre transuraner, hvis halveringstider er betydelig længere, samt store mængder af de giftige metaller bly, cadmium og beryllium, som ikke er radioaktive, men som derfor heller ikke forsvinder. Derfor er det uansvarligt at anbringe affaldet i et slutdepot, hvis tidshorisont kun er nogle få hundrede år.
De ”geologisk udpegede” kommuners reaktion. Det er faktuelt forkert, at disse kommuner (Struer, Skive, Kerteminde, Lolland og Bornholm) har prøvet at sende sorteper videre til hinanden. De har indgået en ”musketerpagt”, som går ud på det modsatte: at bekæmpe slutdeponering (dvs. nedgravning, som man gjorde med kemisk affald i 1950’erne) hvor som helst og i stedet pege på et mellemlager efter hollandsk forbillede.
Svaret viser efter min mening:
- manglende vilje til at sætte sig ind i emnet
- manglende evne til at skelne mellem videnskabelig og politisk argumentation
- manglende respekt for spørgerens ønske om at forstå emnet
Ideen med en fysikbrevkasse er udmærket. Men svarene bør leve op til de forventninger, som spørgere og andre læsere har til deres korrekthed og politiske neutralitet.
Der er heller ikke brug for mere propaganda for slutdeponering af det radioaktive affald. Det har de myndigheder, som skulle have givet borgerne forståelig og upartisk information i denne sag, for længst sørget for.
Jens
Læs andet svar fra brevkassen i dette blogindlæg
Ingen kommentarer:
Send en kommentar