Kafka i Atomaffaldet - 4. Afsnit: Svar fra DD og GEUS

I dette indlæg skal vi se på svar på spørgsmål om bl.a. de containere, som det radioaktive affald skal opbevares i, når det skal slutdeponeres/nedgraves. Det er SIS, Statens Institut for Strålebeskyttelse, der godkender endeligt. t.o. er SIS ikke en uafhængig myndighed, men en del af slutdepotprocessen.

(Tidligere indlæg: "Kafka i Atomaffaldet" kan ses her (1), her (2) og her (3). 

Følgende spørgsmål rejser sig efter DD's og GEUS' svar længere nede:

• hvorfor er der endnu ikke opstillet krav til de containere, der skal i et slutdeponi, men kun "tænkt på at beholderne skulle være egnede til slutdeponering"? Hvad menes der med "tænkt på", hvor længe er der "tænkt på", og hvor dybt er der "tænkt på"? Er der "tænkt på" i forhold til dybde for slutdeponering og reversibilitet? (dvs. hvor affaldet kan tages op igen). Er der "tænkt på" håndtag i containere, at de ikke går i stykker på grund af tæring, så de ikke kan løftes op? Osv.

• hvordan kan man forvente, at en kommune vil acceptere, at containere, som der endnu ikke er stillet krav til, skal graves ned på deres område?

• hvis der senere bliver stillet nogle krav, der viser, at containerne ikke lever op til disse krav, skal containerne så pakkes om?

• er sandsynligheden ikke, at containerne bliver godkendt uanset hvad?

• hvorfor er danske myndigheder overbeviste om, at sikkerhedsanalyser klarer det i 1000 år og mere? (Noget af affaldet stråler i flere hundred tusind år). Chefen for affaldshåndteringen på Risø i 40 år, skrev i 1983: "Risikoanalyser der strækker sig langt ud i fremtiden, må dog nødvendigvis blive meget usikre" (1, side 71). Se også Bemærkning om brug af matematiske Modeller ved Risikovurdering. 

• Det danske slutdepotkoncept har været udsat for kritik fra en svensk kerneaffaldsekspert, MKG, og også fra en norsk professor i helsefysik: »Når ingen lande i verden har kunnet etablere et sikkert slutdepot for det langlivede affald, hvorfor skulle i atomsammenhæng små lande så pludselig være i front?« spørger han if. Ingeniøren. Dansk Dekommissionering erkender, at et slutdepot for det langlivede atomaffald ikke findes. »Jeg henholder mig til den sikkerhedsanalyse, vi har fået lavet. Den viser, at det er en mulighed,« siger direktør i Dansk Dekommissionering.

Tæret tønde på Risø fra foredrag ATV Vinter 2012

5 spørgsmål fra en borger 

I forbindelse med mine kommentarer til et borgermøde i Kerteminde 15.6.2011, stillede en borger 30.7.13 efterfølgende nogle spørgsmål til Dansk Dekommissionering. GEUS svarede på de to sidste:

Spørgsmål 1 Borger: Videoen fra mødet i Kerteminde er nu på nettet. Heri har jeg set, at du udtaler, at affalds-containerne ikke er godkendte til slutdeponering, men kun til mellemlagring.

Mit spørgsmål: Hvem har opstillet kravene til container for slutdeponering ?

DD's svar: Der er ikke endnu opstillet krav til de beholdere, som skal bruges i et slutdeponi.

Spørgsmål 2 Borger: Hvem skal godkende containerne ? 

DD's svar: Det er myndighederne, Statens Institut for strålebeskyttelse (SIS), som skal godkende beholdere til slutdepot. Det er ligeledes SIS som godkender de beholdere, som bruges til mellemlagring.

Spørgsmål 3 Borger: Kan det komme på tale at alt affald skal ompakkes ? 

DD's svar: Affaldsbeholdernes konstruktion og materialer kommer til at indgå som en parameter i de endelige sikkerhedsanalyser, der skal til, før et depot kan blive en realitet. Af andre parametre kan nævnes områdets geologi, konstruktionen af depotbygningen, egenskaberne og mængderne af de fyldmaterialer, der skal fylde hulrum i og mellem beholderne i depotet, parametre for transport af radionuklider i vandig opløsninger, optag af radionuklider i fødekæden m.m. De samlede sikkerhedsanalyser skal sendes til SIS for godkendelse, før projektet kan igangsættes.

Hvis sikkerhedsanalyserne viser, at der skal justeringer til, før depotet er sikkert, er der flere forskellige parametre, man kan ændre på for at opnå forbedringer. Man kan f.eks. ændre konstruktion af selve depotbygningen, kemi og mængde af fyldmaterialerne, vælge en anden geologi til placering af depotet m.m. Da det er den samlede pakke af barrierer, der skal godkendes i forbindelse med sikkerhedsanalyserne, er der ingen grund til at forvente at affaldet skal ompakkes. Desuden kan det tilføjes, at der allerede ved udvælgelsen af de beholdertyper, Dansk Dekommissionering bruger til affaldet, blev tænkt på at beholderne skulle være egnede til slutdeponering.

Spørgsmål 4 Borger: I samme video udtaler Peter Gravesen, at de seks udpegede områder opfylder kravene til geologien.

Mit spørgsmål : Hvem har opstillet kravene til geologien ? 

GEUS' svar: De overordnede krav til geologien og andre naturforhold i øvrigt, er opstillet i det Beslutningsgrundlag, som Sundhedsministeren i 2009 fremlagde for Folketinget, der tiltrådte det. Kravene i Beslutningsgrundlaget bygger på standarder og retningslinjer for slutdeponering fra det Internationale Atom Energi Agentur (IAEA), som Danmark er en del af. På dette grundlag er arbejdet med de geologiske forhold under Forstudier og Områdestudier blevet foretaget. Der blev efter en gennemgang af Danmarks geologiske opbygning indenfor de øverste 300 meter, peget på 22 potentiale områder, som kunne anvendes. De 22 områder blev derefter skåret ned til 6 områder til videre vurderinger.

Spørgsmål 5 Borger: Hvor kan jeg se kravene?

GEUS' svar: Det letteste er, at gå ind på GEUS hjemmeside (www.geus.dk), hvor det på startsiden er muligt at trykke sig videre til: Deponering af radioaktivt affald fra forskningscenter Risø. Her er er link til Beslutningsgrundlaget på Sundhedsministeriets hjemmeside. På hjemmesiden er der henvisning til alt materiale som GEUS har udarbejdet på sagen. En samlet fremstilling kan læses i bladet. Geoviden nr. 2, men der er også et notat som beskriver udvælgelsen af de seks områder ud af de 22 områder.

Skrevet af Anne

kilde

1. Atomkraftens radioaktive affald. Svar på en række aktuelle spørgsmål. Knud Brodersen, Forsøgsanlæg Risø, rev. udgave 1978

link

GEUS