Klik på foto for artikler om Covra - Hollands langtidsmellemlager for radioaktivt affald

fredag den 1. november 2013

Kafka i Atomaffaldet - 2. Afsnit: Svar fra DD

I dette indlæg skal vi se på, hvordan Dansk Dekommissionering/DD svarer på borgerhenvendelser om atomaffaldet. (1. indlæg svar fra SUM kan læses her.)

DD svarer altid hurtigt og venligt, men det kniber med klare svar. Undertiden henvises borgeren til IAEA's brochurer eller en bog i reaktorteori fra 1950'erne:

- DD 1.10.12: "Vi har indtryk af, at du har en omfattende interesse for nukleart affald, og vi vil derfor anbefale dig at læse om emnet i IAEA's omfattende dokumentsamling. Her findes bl.a. et omfattende udvalg af information om klassifikation (kategorisering) og om karakterisering af affald. Man finder IAEA's publikationer her."

På mit spørgsmål om data for de 233 kg særligt affald:

- DD 4.6.13: "I forhold til mere generel viden om burn up og brændsel, findes der for eksempel god information i bogen : The elements of nuclear reactor theory af Samuel Glasstone og Milton C. Edlund."



Et ikke-svar

- 5.9.12 skrev DD til mig:

”Før et dansk depot kan blive en realitet, skal der laves sikkerhedsanalyser, som viser hvilken påvirkning depotet vil have på mennesker og miljø. Kun hvis disse sikkerhedsanalyser viser at depotet er sikkert, kan det blive en realitet. I disse sikkerhedsanalyser vil alle de affaldskategorier, som skal deponeres i depotet, selvfølgelig indgå. Dette omfatter både kort- og langlivet radioaktivt affald, og affald som efter radioaktivt henfald skal betragtes som giftigt affald”.


Mht. sikkerhedsanalyser skrev Knud Brodersen, chef for affaldshåndteringen på Risø i 40 år, følgende i 1983: "Risikoanalyser der strækker sig langt ud i fremtiden, må dog nødvendigvis blive meget usikre" (1, side 71). Se også Bemærkning om brug af matematiske Modeller ved Risikovurdering. t.o. stråler noget af affaldet på Risø i mere end tusind år, ja op til flere hundredtusind år.

Da jeg ikke forstod DD's svar med at gå fra sikkerhedsanalyser til depotudformning, fremfor at gå fra klassifikation af affald til depotudformning, som man gør i udlandet, sendte jeg dette spørgsmål 26.9.12:

"Går man "normalt" ikke fra klassificering af affald til at deponere det ud fra om det f.eks. er klassificeret kortlivet mellemaktivt eller langlivet mellemaktivt?"

- Svar 1.10.12 fra DD: "Jo, og det gør vi også i Danmark. Det danske affald er klassificeret som lav- og mellemaktivt affald."

Men dette er ikke et svar. 
I f.eks. Sverige skelner man mellem: 

1. lavaktivt 
2. kortlivet mellemaktivt 
3. langlivet mellemaktivt og 
4. højaktivt.

I Sverige er der slutdepot for 1 og 2, SFR uden for Forsmark. Der er ikke noget slutdepot for 3 eller 4 endnu.

I Danmark findes affald af type 1, 2 og 3. Og man må gå ud fra, at en del af det bestrålede brændsel i de 233 kg særligt affald er af type 4, højaktivt, indtil DD viser data, at det "bare er" 3. DD vil dog ikke udlevere data af sikkerhedsgrunde, så jeg har lavet gæt om data, der kan ses her. Risøs rapporter med forsøg med høj udbrænding på brændselsstave ligger nemlig på nettet, og jeg kan regne ud, at noget af det brændsel, der er i de 233 kg, må være det, der er lavet forsøg på i disse rapporter. I 2001 var de 233 kg da også højaktive if. dette NOTAT. 



Den omvendte vej i Danmark - Fordi det er billigst?


Mistanken lurer, at omdefineringen af de 233 kg er sket i takt med, at man har indset, at man ikke kan komme af med dem til udlandet og af forståelige grunde ikke vil bygge et meget dyrt dybt geologisk depot i 500 meters dybde for bare 1m3 højaktivt affald. 

DD oplyser i sit svar til mig af 23.8.12, at højaktivt affald skal i dybt geologisk depot:

”Det affald, der skal deponeres i det kommende danske depot er lav- og mellemaktivt. Det meste er kortlivet, og en mindre del er langlivet. Vi har ikke højaktivt affald i Danmark.

International praksis er, at man deponerer højaktivt affald i dybe geologiske depoter. Lav- og mellemaktivt affald deponeres i andre typer depoter.”

I Sverige vil de 233 kg særligt affald høre under 4, højaktivt affald og vil aldrig blive deponeret i 30 meters dybde som i den danske plan, men derimod i 500 meters dybde. De 233 kg indeholder nemlig hele det spektrum af fissionsprodukter, f.eks. Cæsium-137 og Strontium-90, og aktinider (uran, thorium og plutonium), der findes i brugt kernebrændsel. Men ved at fordele den 1m3 højaktivt affald på 65m3 kan man hævde, at nu er de 233 kg "bare" langlivet mellemaktivt, der ikke udstråler varme, som så kan deponeres sammen med alt det andet affald i formodentlig 30 meters dybde. Måske i dybt borehul, måske ikke, for et sådant er jo dyrt, oplyses det. Men de radioaktive stoffer er de samme, hvad enten de er på 1m3 eller på 65m3. (2) 

En svensk ekspert har kritiseret klassifikationen i P4 Bornholm, og DD har svaret på kritikken. 

Det slutdepot, som der laves sikkerhedsanalyser på i Danmark, er tænkt til affald 1 og 2. Det ligner SFR i Sverige, der ligger 75 m under terræn. 

For affald 3 og 4 er det ikke en god løsning. I Sverige er store mængder langlivet affald ved en fejl blevet deponeret i Forsmark, og de svenske strålesikkerhedsmyndigheder har udtrykt bekymring for, om de sikkerhedsanalyser, der blev foretaget, før tilladelsen til slutdepotet blev givet, overhovedet kan opfyldes. (3) Titusinder af tønder må tages op og pakkes om.

Side 22 i denne rapport står, at udformning af det danske slutdepot afhænger af sikkerhedsanalyser, geologi og omkostninger. Stop op og læs det igen:
sikkerhedsanalyser, geologi og omkostninger.

Skrevet af Anne

1. Atomkraftens radioaktive affald. Svar på en række aktuelle spørgsmål. Knud Brodersen, Forsøgsanlæg Risø, rev. udgave 1978

2. Vedr 1m3 og 65m3:


Tabel 2 side 4 fra 1.januar 2005:  234 kilo bestrålet brændsel har et rumfang på 1m3 og 65m3 i deponeringsvolumen

Tabel 2, NY fra 1.6.2008: Side 53 og 54 i Belutningsgrundlag 2008 opgives kun deponeringsvolumen på 65m3

3. Atomaffald på forkerte præmisser JP 15.4.11 af Johan Swahn, direktør i de svenske miljøorganisationers kerneaffaldsgranskning

4. Kafka i Atomaffaldet - 1. Afsnit Svar fra SUM Atom Posten 30.10.13

5. Min side om klassifikation af radioaktivt affald

6. Massiv kritik af danske planer for atomaffaldsdepot Ingeniøren 28.11 2012

Ingen kommentarer:

Send en kommentar