Klik på foto for artikler om Covra - Hollands langtidsmellemlager for radioaktivt affald

søndag den 3. november 2013

Kafka i Atomaffaldet - 3. Afsnit: Svar fra DD fortsat

I dette indlæg skal vi se på flere svar fra Dansk Dekommissionering/DD.

Følgende spørgsmål rejser sig efter DD's uklare svar længere nede på mine spørgsmål til Forstudierapporten maj 2011:


- Er det rimeligt, at en kommune bliver tvunget til at få radioaktivt affald gravet ned uden at vide noget konkret om f.eks. monitorering/overvågning af depotet? Og uden at vide om der er sat penge af, hvis der skal tages affald op igen? t.o. er noget af affaldet på Risø radioaktivt i mindst hundredtusind år og andet er evigt giftigt affald som bly, cadmium og beryllium. Ind- og udsivning kan ikke undgås ifølge denne Forstudierapporten side 216 og DD's direktør i Information.

Tekst i tegning - Atomkraft er fremtiden 
- Om 100.000 år vil man stadig tale om den

- Hvordan kan myndighederne forvente, at en kommune vil acceptere at få en atomlosseplads, når myndighederne er lukkede og trods løfter ikke inddrager kommunerne? Myndighederne vælger heller ikke den teknisk-fagligt fornuftige vej: først karakterisering og kategorisering af affaldet, så evt. ompakning og endelig udarbejdelse af slutdepotkoncepter, der passer til affaldets kategori. Er det fordi, det i så fald vil vise sig, at det danske affald skal i 3 slags slutdepoter, et for kortlivet, et for langlivet mellemaktivt (det historiske affald) og et for højaktivt affald (de 233 kg særligt affald)?

Det kan være, der er blandet for meget kortlivet og langlivet affald sammen. Affald fra forsøgsstationer er mere uigennemskueligt end affald fra et atomkraftværk.

Vi ved det ikke og får det aldrig at vide, for stik imod hvad der kendetegner en retsstat, findes der i Danmark ikke et uafhængigt organ, der kan granske i affaldet, og der indkaldes heller ikke internationale eksperter, som lovet i Beslutningsgrundlaget 2008, førend det er for sent, nemlig i i projekteringsfasen.

Desuden findes der ikke forskere i Danmark, der vil eller tør kritisere slutdepotkonceptet.

Her er mine spørgsmål fra 10.3.13 til Forstudierapporten fra maj 2011:

Spørgsmål 1. Side 40 står "suitable monitoring and surveillance programme" mht. depotets indvirkning på miljøet, såsom ind- og udsivning af vand og evt. gasudslip.

Hvad menes med "suitable"?

Hvornår kan man forvente kendskab til overvågningsprogrammet?

DD' svar:

Overvågningsprogrammet vil indgå som en del af den samlede vurdering af depotets sikkerhed, og derfor vil ”suitable” være afhængig af for eksempel depotets design, den omgivende geologi og myndighedskrav.

Overvågningsprogrammet er en del af slutdepotprojektet, og vil blive udviklet som en del af dette.

Spørgsmål 2. Side 91 står "When the waste is stored in the repository, the containers will be exposed to the climate and conditions in the repository. The conditions of the waste containers will be monitored to some extent, while the repository is still open."

Hvad menes der med "to some extent"? 

DD's svar: I en eventuel åben periode kan det, alt efter depotets design, være muligt at inspicere en del af beholderne. Da beholderne vil blive placeret tæt i depotet og da depotet efterhånden skal efterfyldes med barrieremateriale, vil det formentlig ikke blive muligt at inspicere alle beholderne i perioden.

Spørgsmål 3. Jeg går ud fra, at depotet monitoreres det år, det tager at fylde det, men i de næste 30 år, hvor det skal fyldes med de ca 8m3 årligt, hvordan skal det så monitoreres?

Og i efterfølgende 30 år? (tilføjelse 3.11.13: Her skulle have stået 300 år, så det fik jeg desværre så ikke svar på. I f.eks. Norge er der institutionel kontrol i 300 år).

DD's svar:

Det afhænger af depotets endelige design. Hvis man vælger at holde depotet åbent i for eksempel 30 år for at kunne fylde driftsaffald i depotet, vil der være overvågning af det helsefysiske miljø for de ansatte, ligesom det omgivende miljø kontrolleres. Omfanget vil afhænge af behov og myndighedskrav.

Spørgsmål 4. Har man gjort sig tanker om, hvordan der skal skaffes midler til det?

Er der evt. gjort overvejelser om at oprette en fond til at sikre monitorering?

DD's svar: Til de to spørgsmål:

Finansieringen af slutdepotet m.v. beror på en politisk beslutning. Finansiering af de hidtidige arbejder – forstudier og omegnsstudier – er tilvejebragt ved aktstykker, tiltrådt af Folketingets Finansudvalg.


Spørgsmål 5. Jeg kan læse, at fyldningen af depotet (side 44) er ret enkel, men har man overvejet den situation, hvor man skal evt. skal tage alt affaldet op, jvf. ASSE II?

Er der sat penge af til at en sådan situation evt. vil kunne opstå? Eller overvejer man det?

DD's svar: Det er et krav i Beslutningsgrundlaget, at reversibilitet skal undersøges.

Skrevet af Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar